Det er ved at blive en tradition. Hvert år på denne tid en post flankeret af Sarah Jessica Parker. I dag er det nemlig præcis to år siden, jeg første gang viste ovenstående billeder i et forsøg på at overbevise fjenden (mig selv) om, hvad alder også kan. Skønt man sommetider i et svagt øjeblik sender sultne blikke efter tændstikstynde teenagepiger og dristigt drømmer sig tilbage til dengang alt tøj sad løst, modsat nu, hvor alt tøj sidder stramt, så rammer virkeligheden også, når man nostalgisk hiver fotoalbummet frem. (Endnu et tegn på oprindelses-årti: Dengang fotografier skulle gemmes i pergamentpapir frem for hjerteløse harddiske..)
For dér midt i al nostalgien, dagdrømmeriet og de lange suk efter slanke silhuetter, går det op for én – det er faktisk bedre nu. Måske er omkredsen udvidet en anelse, men stilsikkerheden er også vokset proportionalt hermed. Og det kan godt være, man stadig 20 år efter drister sig ned i et par pink bukser. Men man gør det på mere elegant vis. Det er den slags ting, jeg lige nu prøver at overbevise mig selv om…for ligesom sidste år, har jeg mange mærkedage på én i dag. Guld.log fylder to år. Wow. To!! Jeg fylder lidt mere 
Og ligesom mig er Guld.log blevet bedre med alderen. Den ro, der sænker sig over et menneske, når man har en lille familie og et fast ror at navigere med, er usammenligneligt den smukkeste aura man kan klæde sig i. Både Guldlog og jeg styrer mere sikkert nu.
At dagen i dag så samtidig markerer en skæbnesvanger skillelinje i mit indre er en anden sag. Fra i dag er jeg endegyldigt tættere på 40 end på 20. Av….jeg håber, jeg kan mestre pink pantalones om 9 år med samme ynde som dagens alter ego. Hun får i hvert fald lov at flankere 17. maj´ s post endnu en gang. Én ting bliver man nemlig aldrig for gammel til – traditioner. Det nye er blot, at jeg er ved at skabe mine egne….
Tøjet er i det blødeste bomuld og deres print er underspillet cool og casual. Jeg er vild med det!
