BACK TO THE ROOTS

Det er pudsigt, som tingene går i ring. Jeg endte på Østerbro, dengang jeg skulle vælge skole. Og det var ikke det oplagte valg med en transporttid på knap 1 time hver vej. Så blev jeg student. Rejste verden rundt. Kom hjem. Og manglede et tag over hovedet. Endte i et lille lejet værelse – igen i 2100. Flyttede et par år senere længere væk fra byen. Og da min mand og jeg for 2 år siden skulle købe vores eget, kiggede vi over hele Kbh og omegn. Gud-hjælpe-mig om jeg ikke er havnet her igen. Ca. 10 skridt fra, hvor det hele startede….og hvor jeg i øvrigt mødte manden i mit liv. Ak. Men her er nu dejligt. Især...

BLONDE ON BLONDE ♪♫♫

Uhh, man kan gøre sig fine fund i provinsen! Dette vidunder hang og smilede til mig i en lokal ‘genner’. Blonder – Tjek! Nude – Tjek! Skulderpuder – Tjek! – God pasform – Tjek! God pris – Tjek! 25,- !!!! Helt ærligt – havde lidt svært ved at bevare roen og virke afbalanceret, mens jeg jublende flåede den ned af bøjlen og med noget, der lignede fråde om munden kastede en rund, dum tyver på disken, mens jeg hyperventilerede og begramsede min nye lårfarvede følgesvend. Blonden er SÅ fin. Rigtig flot og solidt lavet…. For det ikke skal være løgn, spillede radioen ‘I Want You’ med Bob Dylan lige i det sekund, jeg kastede mine øjne i retning af blonde-hit....

Ahhh……

Når alting bare ramler, dagene forsvinder som sand mellem fingrene og man for fjerde dag i træk har glemt at købe ind og aflyse endnu en aftale, så er det virkelig rart at have et åndehul. Et sted, hvor man kan slå fusserne op, læse en god bog, drikke varm the og slå tankerne fra et øjeblik. Mit åndehul hedder Sommerhuset….Ahhh, hvor er det skønt. Og man elsker byen endnu mere, når man er tilbage igen!

OVERKNEES

Besluttede at jeg ikke er for gammel endnu:-) Dress:h&m, overknees: vintage, armtjacket: my boyfriends and bag Luella

KAMPSTART

Når man som mig tilhører den del af menneskearten, der bare ikke KAN lade være med at ytre sig om alt og intet, så ligger det også lige for at starte sin egen blog. Alligevel har jeg haft min tvivl. Der skulle gerne være noget reelt at bidrage med. Jeg har besluttet at bidrage med den, jeg er: Nyuddannet litterat og journalist, madglad & gift med en dejlig mand, temmelig tøj og modefanatisk, god til at løbe langt, drikke cocktails, læse bøger og sætte nye mål……men også dårlig til at stå op om morgenen, konstant i ryge-stop, lidt for kageglad og elendig til bank-regnskaber. Kort sagt: vist nok en ganske gennemsnitlig kvinde i slut 20érne. Lige dele fashion og forvirret...