PRÆDIKEN #1 – 2 måneder

Nogen dage er alting op af bakke. Mine ellers udemærkede undersåtter kan til tider være en anelse tunge at danse med. De er søde – forstå mig ret. Men det er som om, de ikke altid helt fatter, hvad det er, jeg vil?
Fx er jeg ret træt af at blive lagt på gulvet, når de skal spise. Det er ganske enkelt for understimulerende for et individ med mit intellekt. Der er meget mere udfordring på armen af dem. Herfra har jeg et helt andet udsyn. Det signalerer jeg tydeligt med diskrete opråb og æstetisk gestikuleren. Alligevel er det som om, jeg skal gentage mig selv. Det allermest forunderlige er dog, at de synes at være generet af min tilstedeværelse? Altså – jeg VED, de forguder mig. Men det virker som om, de finder det besværligt at spise med én hånd……….jeg spiser da helt uden hænder?
Husk at lytte til hinanden. Husk at se. Det er de små tegn, der tæller. Og husk at nyde hvert måltid.
Nåde være med Jer!
Paven
Søde Pave, sig til din mor og far, at de skal købe dig en Bumbo-stol (har linket til vilkårlig farve og site, men here you go: http://www.tojbamsen.dk/product.asp?product=7489). Sådan en har vi brugt til begge vores unger – og været urimelig glad for den! Vi er ovenikøbet så heldige (og uansvarlige?) at vi har et meget stort og solidt spisebord, så vi har ofte stillet stolen på bordet, mens vi spiste. Voila, barn er med i måltidet. Og så er den iøvrigt let og handy at slæbe med, hvis man skal flytte barn til andet rum hurtigt eller skal ud…
Mvh
Mette