JUNE

A walk in the park, purple skys, blue nails, outdoor dinner, black coffee and headphones……sunrise and a lot of babyloooove….?  That was my June. How was Yours?

RED AND TRIBAL

I dag var vi ude og nyde det gode vejr, og hvilken bedre lejlighed til at få luftet de nye bukser? De er fra Zara og super behagelige at have på. Jeg fik også luftet noget andet nyt. Min blå neglelak fra Essie. Hmn. Den skal jeg godt nok vænne mig til. Tror måske ikke lige, det er mig. Den bliver nok i stedet brugt på tæerne fremover;-) Hvad synes i? Bukser og tank: Zara/ sko: Topshop/jakke: H&M/sunnies: Mads Nørgaard/taske: Yvonne Kone

PRÆDIKEN #3 – 4 måneder

Der er noget mærkeligt med generationer. Min mor fx. Hun er begyndt at drikke vin. Igen. Det har åbenbart været en askese-agtig tilværelse uden, fornemmer jeg. Ok, fint nok, tænker man – jeg er jo selv svært glad for mælk. Men bare ét enkelt glas, gør hende nærmest helt fjollet. I ti min. Så bliver hun meget træt. Hun tager først et glas sent om aftenen, efter jeg er lagt i seng, så det ‘ikke går i mælken’, siger hun. Hvad mon hun mener? Er det som i Nadveren, hvor blod bliver til vin? Hmn. Nå. Men af uvisse årsager har hun altså ikke rørt det længe, og er nu begyndt igen. Skal man mon kontakte AA? Hvornår er grænsen...

ØMME FØDDER

I går havde Paven og jeg den udsøgte fornøjelse at kidnappe én af bloglands nok mest forfløjne chikselader. Ca. midt imellem to fly landinger og tre business møder pressede hun lige knap fire timers walk and talk ind i kalenderen…Paven gik dog omkuld af den megen snak – men jublen og euforien, da vi senere på dagen vågnede igen, bevidner en meget vellykket audiens. Jeg havde iført mig min army-sag….og overvejet hvide Converse til. Ræsonnerede mig dog frem til, at chancen for to ens sæt fødder var overhængende stor. Pudsigt nok var omtrent samme overvejelse (med omvendt udfald = + Converse – Army) fundet sted hos modparten, og Paven undgik derfor to matchende hvid-bestøvlede grønjakker. Hun havde nu nok fundet...

TRUUT TRUUT!

Det første jeg tænkte, da jeg kom ind af døren forleden var: Hvorfor i alverden har han dog købt en træk basun? Det viste sig – det havde han heller ikke. Alligevel var det ikke helt forkert, at den sorte, deforme kasse indeholdt noget lyd…. Ja, det kræver et skarpt trænet øje, at se den diskrete lille sag i hjørnet. Men den opmærksomme læser vil vide at den tromboneformede, neongule plastiksøjle på højde med min bogreol er en….ta da…..højtaler. Til iPod. Og iPhone. Liiidt sjovt størrelsesforhold vi er ude i her, men hey – der er ikke noget galt i at være bred i bunden, vel? Hvor om alt er, så er højtaleren designet af selveste Phillipe Stark, den hedder...
Older posts