Rødtunge m ærter og ribs

Photo diary; week 4 (part two)

Absolut ro og stilhed. Ahh. På Koh Samui lejede vi en privat chauffør for en dag og bad ham køre os derhen, hvor han selv ville spise sin frokost, væk fra alle turister og typiske attraktioner. Det kan varmt anbefales. Og vi havde ALDRIG fundet disse oaser selv…..det kostede omregnet ca. 100,-

Vi var også ude og se lidt vandfald og klipper. Flot var det, men måske ikke de mest overvældende vandfald, jeg har set;-) Paven var også mere interesseret i en kamerasnor, haha

I Thailand kører ALLE på scooter. Også hundene;-) Efter Koh Samui tog vi tilbage til Ao Nang. Vi kunne som sagt ikke få Railey ud af hovedet. Og det var godt, vi gjorde det. Vi fik en fantastisk sidste uge derude….

Beauty salonner og massage er overalt. Dette er så nok én af dem, jeg ville være lidt mere betænkelig ved at besøge, hehe…

Tilbage på Railey. Vores hotel var helt vidunderligt. Med værelse lige ned til poolen, var det nemt at kombinere babys middagslur i skyggen med svømmetur og hundrede procent afslapning. Her kunne man også få bragt frokosten op fra en af restauranterne, så man ikke behøvede at vække Paven, der har for vane, at tage sin en lur, bedst som man skal ud af døren og i gang med at spise:-)

Eksempel på vores faste aften view. Da man jo kun kan komme dertil fra vandsiden, betyder det også, at når solen går ned, så forsvinder alle de farvestrålende long tail boats. Først næste dag, kommer der turister igen. Derfor har man stranden så godt som alene, når mørket banker på. Synet af den langsomt affolkede strand og den lilla horisontlinje er virkelig turen derud værd. Dette er årsagen til, at en dagstur derud i min optik ikke er nok. Det er først, når man bor på Railey, at man rigtigt oplever den.

Der er nu også skønt om dagen. Og meget flotte klippeformationer. Eftersignede skulle det være et meget eftertragtet klatrested, hvis man er til den slags.

Det er lidt mærkeligt at tænke på, at det kun er et par uger siden, jeg indtog min aftensmad sådan her. Især når man nu sidder herhjemme i kolde København med en rugbrødsmad og tyk sweater. De udleverede små lamper, så man kunne blive siddende i aftenmørket på stranden og lytte til bølgerne og bare mærke natten. Det når man dog ikke så meget af, når man er i besiddelse af et stk. Pave, der skal hjem i seng. Men så var det jo godt, man i stedet kunne hoppe i en oplyst aften pool;-)

De sidste både starter op og vender halen mod Ao Nang. Få sekunder senere er stilheden total og et absolut vakuum af brusende bølger og blid vind er den eneste lyd, der kan høres i miles omkreds. Hvis ikke det her er balsam for en travl børnefamilie-sjæl, så ved jeg ikke, hvad der er…..

16 kommentarer

  • Hold da op, hvor lyder og ser det bare skønt ud, Louise. Jeg får virkelig lyst til at tage mand og baby med til Thailand og ikke mindst Railey nu! Og hvis det skulle komme dertil, bliver du nok bombarderet med spørgsmål 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det skønt ud 🙂 Vil også gerne til Thailand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja jeg kan ikke fortænke dig i det, hehe…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser helt vidunderligt ud! Og så må jeg altså også sige, at jeg er vildt imponeret over at I bare sådan rejste afsted med lille baby – og det ser jo ud til hun har klaret det helt fantastisk! Så sejt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var også rigtig skønt. Og det var bestemt også med lidt is i maven, vi tog af sted, men det er langt nemmere at rejse med en baby end man tror. Hun var faktisk nemmere og gladere, end hun ellers er herhjemme;-) Måske kan de mærke, at der er ro over feltet og at både mor og far slapper af? Og så nyder de alt opmærksomheden, haha…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De er så fantastiske dine billede og man får virkeligt indblik i hvor skøn turen må have været. Herligt billede af hunden og så Poo beauty….ej vel 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jamen jeg må jo også stemme i…. hvor ser det ud til at ha’ været en fantastisk tur…. udlængslen trækker jo frygteligt i en efter sådan nogen skønne billeder… 😉 Balsam for sjælen – det må det virkelig ha’ været! 😉
    Tak fordi du ‘tog os med’.. 😉
    Kh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • du er velkommen;) og det var virkelig en god tur. det kan altså kun anbefales! jeg kan ikke shoppe så meget denne måned (siger min bankrådgiver)…men det er så absolut dét værd!;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Louise! 🙂
    Min kæreste og jeg har snakket om at tage til thailand i februar i 2 uger.. Vi har fulgt og læst ALT hvad du har skrevet om Thailand, så vil sprøge om du kan hjælpe os, eller fortælle os hvem i rejste med, hvad i har givet for rejsen, hvad i har set osv, osv.. Vi har aldrig været i Thailand nogen af os, men jeres rejse så så dejlig ud 🙂
    Mange hilsener Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ida
      Tak for de fine ord. Og hvor lyder det dejligt med ferie:-)
      Jeg laver snart et samlet rejseindlæg, hvor jeg kommer med gode tips og info omkring Thailand – også i forhold til at rejse m baby, for det er der rigtig mange, der har efterspurgt:-) Hvad ønsker du mere konkret at vide? For så vil jeg da tage det med i mine overvejelser;-)

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder super. Vi vil blive meget glade hvis du skriver om hvor man bør bo, lækre luksussteder (uden at betale det helt sindsyge million beløb ;-)) hvad man skal se, hvor man bør tage hen og spise, hvilket flyselskab i rejste med og utrolig gerne en ca. pris på rejsen. Tror i det hele taget bare vi gerne vil have en masse “insider info” fra én der lige har været der 🙂
    Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    oooorh mopser på scooter!! whats not to love?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] virkelig mange mails og kommentarer på vores Thailand tur og selvom jeg flere gange undervejs skrev om oplevelser og ideer/indput, så har jeg længe gerne ville samle det til et egentligt rejse-indlæg med gode […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Rødtunge m ærter og ribs