Home Alone

PRÆDIKEN #7 – 8 måneder

En Grøntsags Guddommelighed

Jeg elsker Broccoli. Jeg er klar over ordets stærke konnotationer og jeg ved, at det kan virke som en voldsom udmelding. Men jeg ELSKER broccoli. Mine forældre forsøger ihærdigt at liste andre typer mos og grød i mig. Men jeg har udviklet en skarp teknik, hvor jeg kun åbner munden i dét øjeblik, jeg ser lidt grønt for mit øje. Hvis det alligevel lykkes at snige andre madtyper indenbords, så spytter jeg det bare ud. Jeg vil have broccoli hele tiden. Ellers som minimum i form af topping på andre grødtyper. Jeg har valgt at lade mine opspilede øjne og min vidt-åbne mund akkompagnere af små hyldest-hyl, når broccolien serveres…..

I starten fandt mine forældre det morsomt. De fotograferede min begejstring og vi jublede alle i kor, når den underskønne grøntsag kom på bordet. Men efterhånden er deres opbakning dalet. Min mor især finder det utåleligt. Men hun er jo ikke bedre selv. Har hun mon set sig selv, når hun går forbi Lagkagehusets kanelgifler?? Og lad det ikke være nogen hemmelighed, at hendes egne autistiske tendenser tændes i lys luge, når der serveres sushi eller fyldte chokolader….

Min største forundring går dog ikke på mine forældres dalende entusiasme. Jeg undres over, hvorfor mennesker overhovedet spiser andet? Broccoli er jo livets eliksir. Det smager som en bid af himlen. Derfor ser jeg det også som en pligt, eller måske snarere et kald, at dele denne åbenbaring med min omverden. Således fik mors computer forleden en lille bid af himmeriget. Igen delte hun ikke min glæde? Og da hun for lidt tid siden havde besøg af et par veninder, besluttede jeg generøst at dele lidt ud. Mors veninde havde en flot designertaske, som bare stod der – gabende åben og ventede på en lille treat; Jeg besluttede at handle hurtigt og åbnede straks munden – Vupti! Så var den fyldt op med gennemtygget grøn mos. Jeg ved, hun vil takke mig senere. Ligesom min far, når han opdager den ekstra ration, jeg har gemt til ham i hans brille etui.

Det ville jo være dumt, at sige nej til en bid af lykken….

Nåde være med Jer!

Klar til affyring….

30 kommentarer

  • Line

    Hahaha, jeg ELSKEDE også broccoli, da jeg var lille – og gør det stadig for den sags skyld. Men det er da heller ikke den værste ting, at være vild med – forestil dig, hvis det var Othello-lagkager, Paven var vild med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Åh, hvor kommer din datter dog til at elske at læse sine prædikener når hun bliver ældre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Haha, jeg ville elske at overtage Pavens last, men jeg går ikke ud fra, I har lyst til at få min chokolde-guilty pleasure til gengæld?! 😉
    På det nederste billede ligner Paven dig så meget!! – Hun er skøn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hmn, den har vi allerede godt repræsenteret herhjemme, haha….. og skægt mht billedet; kan slet ikke selv se det…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Jo, det er helt vildt som hun ligner dig på det billede- tænkte det samme da jeg så det, før jeg læste kommentaren:-) hun er virkelig skøn!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha jeg ELSKER også broccoli, så jeg er med på Pavens hold! Da jeg var lille var min livret blomkålssupper (of all things?!).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • What?? Really??? det er skørt…..blomkålssupper..?? hahaha

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Oh yeah, jo mere blomkålssuppe jo bedre. I was in love! Og Paven ligner dig iøvrigt meget på det sidste billede (er enig med den af de andre der også skrev det).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Broccoli er da også meget lækkert 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bianca

    Hahaha – herhjemme er det ærter og majs som er favoritspisen. Og de skal helst indtages én af gangen med fingrene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ja alt der kan spises med fingrene er også et hit herhjemme. der er dog intet, der slår broccoli. vi er nærmest så over eksalteret, når det serveres, at jeg overvejer om det mon er en helt sund og rask reaktion???

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker også broccoli, min søn ikke så meget…
    Da han var baby var det grød eller kartoffel, og hvis man prøvede at komme andet i, blev munden ikke lukket op, sådan fortsatte det, indtil der kom kød på bordet:-)
    Meget tydligt din veninde ikke har børn, at efterlade en åben taske på gulvet indbyder til balade:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • he, skægt du skriver det – hun har faktisk børn;-) men havde sikkert for travlt med at holde styr på dem;o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha! Og hvor er hun sød 🙂
    Jeg fløj straks ned og købte broccoli, kunne jo være – men nej, heller ikke et hit her. Havde ellers lige håbet Paven kunne blive vores nye mad-forbillede 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, sikke et forbillede at være ellers….beklager at vi ikke kunne hjælpe i denne omgang. måske vi bare kan være forbillede? ;o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg er færdig af grin 😀 Paven er simpelthen for sjov (en sætning, jeg aldrig troede jeg skulle udtale her i katolske Frankrig ;)). Håber, designertasken overlevede 😉 (og computer og brilleetui også for den sags skyld ;)).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jamen, jeg (og ikke mindst pixipaven) sætter en ære i at få dig til at grine M! – og ja, det håber jeg også;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sweet kid!!!

    xoxo from rome
    K.
    http://kcomekarolina.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camilla-s

    Jeg får en ustyrlig lyst til at kommentere, når pavens prædikener udgives!!!! Man bliver helt varm om hjertet, og er ved at dø af grin på samme tid, hver gang de kommer. Tak for en fantastisk underholdende og god blog! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hun er fantastisk 😉 Og det er fantastisk velskrevet!! Du kan godt gå i gang med at skrive en at-blive-mor-bog – Vent dog lige med at få den udgivet til om fire år når jeg er klar til at få børn 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hahahaha! Tak for et herligt morgengrin 🙂 Faktisk er Ida´s ovenstående idé om en at-blive-mor-til-en-lille-pave-bog ikke så tosset. Du kommer til at have rigeligt materiale her fra bloggen. Den kunne give mødre masser smil på læberne lidt a la hvad Nynne´s dagbog gav masser kvinder, da den klumme blev publiceret i politiken…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Årh hvor er Paven dog søde 😀 Og må tilslutte mig nogle af ovenstående kommentarer, GUD hvor hun ligner dig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • he, kan som sagt ikke selv se det, men dejligt at høre, for alle siger ellers, hun ligner faren:o)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Home Alone