Servicemeddelelse: Kaninen der ikke kunne erstattes...

Show me some skin

Forleden var jeg et smut forbi min genbrug på min daglige barnevognsvandring. Jeg har længe gerne ville have noget snakeskin og den fine oversize clutch lå jo bare dér og tiggede om at komme med hjem…Desuden har jeg i næsten to vintre været på jagt efter den perfekt lædernederdel. Men så kom der en graviditet og en Pave på tværs;-)

Ofte synes jeg at lædernederdele ligger i den dyre ende rent prismæssigt. Det er naturligvis i orden, set i betragtning af materialet, men flere og flere mærker er begyndt at anvende pleather eller ligefrem gummi – stadig til samme priser. Det gider jeg ikke. Og jeg er kræsen mht. læder. Det skal kunne tåle slid og stadig se lækkert ud efter brug. Jeg har det på præcis samme måde med tasker fx. Derfor har jeg ofte heller ikke råd til dem, jeg virkelig godt kan lide.

Det var derfor, jeg besluttede at gå på jagt i de lokale genbrugsbutikker. Lige netop lædervarer kan med fordel erhverves her, da det er én af de få materialer, der kun bliver smukkere med årene. Og i genbrugsbutikkerne taler vi ofte en brøkdel af nutidens designer-priser for lignende. Eneste minus: Pasformen. Man skal være tålmodig og lede længe. Rigtig mange modeller er fra andre årtier, og sidder derfor mindre godt. Men de findes derude! Jeg fandt hele to, som begge passede og sad super. Længden var bare ret kikset. Men igen er læder et cool materiale. Det er nemt at klippe i og det trevler ikke:

Vupti! Så fik jeg lige præcis dén længde, som jeg synes klæder mig. Ikke for kort. Ikke for lang. Og så er jeg vild med læderets struktur, måske kan I fornemme det på billedet? Fóret var ret slidt, så det har jeg også klippet ud. Det medvirker samtidig at nederdelen sidder bedre, fordi den ikke ‘glider’ på strømpebuksen…

Og hvad skulle jeg slippe for mine nye skind-crushes? 200 bananer. I alt. Win!

10 kommentarer

  • Wow, gode køb, Louise! Jeg købte en forholdsvist billig lædernederdel fra Asos for et par år siden, og det kunne i hvert fald ikke betale sig. Den var ægte læder, men den blev godt nok hurtigt slidt. Så det kan være jeg skal på jagt i en genner, selv om det nu ikke ligefrem vrimler med den slags hos mig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • nej, det er måske ikke lige dem, der ligger flest af ude i vinmarkerne, haha:) men jeg byttede nu gerne location any time;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor er den taske dog SMUK – virkelig, virkelig lækker!
    Hvad er det for en genbrugsbutik, der har alle de fine sager?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • det er såmænd den skønne genbrug på jagtvej. den er dog forandret lidt gennem årene, da jeg gik i gymnasiet, var den ultra billig, dengang kunne jeg smutte ned og shoppe i det store frikvarter for mine frokostpenge, haha…helt så billig er den ikke mere, men der er stadig gode fund at gøre. især er de super gode til kjoler og pailletsager og den slags;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    lækre køb! og hvor er det fedt at man kan finde sådan nogle kup!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yum-yum-yum 🙂 Elsker prægningen på nederdelen – og sikke et scoop! Odense har de mest tarvelige genbrugsbutikker.. vi snakker Kirkens Korshær som det ypperste byen kan præstere. Og jeg har adskillige gange trodset den mølædte stank derindefra og finkæmmet tøjet med ukuelig tro på, at jeg MÅTTE kunne finde noget godt. Men nej. Det sker aldrig. Øv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe, ja jeg har faktisk også været på jagt ‘derovre’, da jeg har en nær veninde, der bor i Odense. Og indrømmet; de er ikke helt lige så træfsikre, men jeg har da gennem årene slæbt både gamle kufferter, lamper og sågar en lænestol med hjem;-) det kan godt lade sig gøre;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SCOOP siger jeg bare! Ville ønske at jeg havde tålmodighed til genbrugsbutikker…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det kræver lidt tålmodighed – det er lidt ligesom med loppemarkeder. Dem elsker jeg også, og jeg nyder at gå og ose og er helt indstillet på, at det kan være man går tomhændet derfra. For når man endelig finder et scoop, så bliver man jo SÅ glad. Men tror også det er derfor, at man mand tænder helt af på den slags. Hans tålmodighed rækker IKKE;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Servicemeddelelse: Kaninen der ikke kunne erstattes...