Angora og lavendel parka

Kom an!

Man må være beredt på vinteren, så den kan bide og rive, uden større konsekvens. Paven er derfor blevet forkælet med 1 stk. pyssenysselig pale pink snowsuit – og ihh, hvor vi glæder os til sne og blæst og kulde. Kom an!

Jeg er især vild med kombinationen af den lyse lyserøde og de skrigende pink lynlåse-snore. At den kan åbnes helt op og at der er indbyggede vanter i, er også med til at gøre den et hit for både mor og barn. Kan også godt lide detaljer, som termo på indersiden af ben og ærmer, mens ‘kroppen’ og hætten er blød jersey. Petit Bateau er desuden rigtig godt til Paven, da hun er lang og slank. Derfor har hun faktisk svært ved at passe meget tøj. Det er enten for bredt eller kort. Vi har købt denne i str. 1 år. Og med vores 8 måneder og 74 cm passer den perfekt, stadig med lidt plads i længden…..Jo. Mor er glad. Paven virker enig:

Og ja, vi har fået franske fornemmelser. Endnu en gang var klanlederen fra Bourgogne på spil, vi lod os lokke – og nu er der altså TO pink-snowsuit-babyer i blogland. At Mademoiselle 1 & 2 også har samme sovedyr og matchende mødre, den lader vi stiltiende ligge. Jeg er en lemming. Og jeg står ved det!

16 kommentarer

  • Hvor fint! Det ser da bestemt også ud til at Paven er tilfreds 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, love it! Nu bliver jeg jo nødt til at flashe lille C iført et styk lyserødt snowsuit også – sammen med Kaninus ikke at forglemme… Lige nu hænger det til tørre, men det må vi kunne finde ud af 😉
    Jeg er i øvrigt imponeret over Pavens lange figur. Vi var til lægetjek i går, og de måler nøjagtig det samme – med 4 måneders aldersforskel vel at mærke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold op, den virker lækker! Nu har jeg ikke selv et barn, men jeg ville nu heller ikke have noget imod at hoppe i den dejligt bløde sag, når de rigtig kolde dage melder sin ankomst 🙂

    Og så er Paven bare så skøn, så skøn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, nej jeg tænkte faktisk det samme, da jeg bestilte den….den ser da ganske behagelig ud, synes jeg;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eej hvor har du købt den henne? Og var den i blå? Den er vildt fin!

    /Stine
    http://mereglimmer.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæft hun er sød!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, hun er da for sød i den vinterdragt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh hvor er hun dog NUTTET på det sidste billede – den smukkeste Pave, jeg har set!
    Jeg er så ond en Mor, at jeg allerede på forhånd har købt vinterudstyr til Fidusen – så hun kommer desværre ikke til at følge i klanlederens fodspor denne gang…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej, men det er måske også meget godt, at lemming adfærden trods alt har en grænse;-) Jeg er ret overbevist om at Fidusen alligevel bliver både smuk og praktisk, hvis jeg kender hendes mor ret;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser Paven skøn ud i sin nye snedragt og lynlås detaljen gør at dragten ikke bliver så pusse-nusset. Skønne billeder! 🙂
    Og jeg ville klart være en blå lemming hvis Lille Vennen ikke allerede havde en fin blå Northfield snedragt. Eller også ville jeg vælge den brune fra Fendi http://www.childrensalon.com/baby/snowsuits/baby-brown-snowsuit.html

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Angora og lavendel parka