SUMMER 2011 ON MY PHONE

LOOKING (ON A) BACK

Alt det fokus der er på ryg udskæringer i modebilledet i øjeblikket, får ubehjælpeligt mine tanker til at vandre og mindes en særlig dag for snart fire år siden.

Da denne detaljebevidste dame forleden postede et indlæg om dybe ryg udskæringer, måtte jeg ty til mit eget billedekartotek. At endnu en af bloglands smukkeste franske anemoner netop nu er i gang med at planlægge bryllup og herunder KJOLEN, gjorde ikke trangen mindre. Så nu får I lov at kigge med på min egen af slagsen. En champagnefarvet, håndsyet drøm med alle detaljer placeret bagpå. Kontrasten mellem de flossede kanter og den sarte farve, det tilknappede look med den lange række af gennemsigtige perler ned langs bagen og den samtidig åbne og afslørende ryg taler til min indre skizofrene prinsesse. Jeg elsker fokus på ryggen og finder det mere elegant, end f.eks fokus på barmen, men det er jo en smagssag. Og til et kirkebryllup, som vores, så indleder man jo dagen med at stå med ryggen til alle sine gæster i et godt stykke tid, hvorfor en brudekjole med detaljer bagtil giver rigtig god mening for mig.

Jeg tror, der typisk er to veje at gå, når det kommer til brudekjoler. Enten holder man sig trofast til sin egen personlige stil, og lader sig vie i en spraglet/farvet/atypisk brudekjole, hvor personen bag træder tydeligt frem og taler sit eget sprog gennem kjolevalget, der ofte kan bruges igen bagefter i andre sammenhænge. Eller man hopper om bord i drømmen, udlever en klassisk stilretning og dyrker et look og et udtryk, som ellers er langt fra hverdagens og reelt set kun er realiserbart den éne gang.

Selv var jeg hele spektret igennem og troede indtil det sidste, at jeg tilhørte førstnævnte kategori. Og mens jeg gentagne gange messede for mine omgivelser, at jeg IKKE ville have blonder og slæb, ingen hvid kjole og slet ikke perler, så fangede jeg mig selv i et prøverum på et lager på Frederiksberg iført denne sag, ude af stand til at tage den af igen eller give den fra mig…..Ak. Min indre romantiker overgav sig og da min autistiske tendens til symmetri samtidig vidste, at jeg havde et par gamle Chanel sko med matchende perler på vristen, tilmed i samme gyldne farve som tråden i kjolens broderi, var der ingen vej tilbage.

En brudekjole som denne er på alle måder et uhensigtsmæssigt køb. Pris og brugstid taget i betragtning en økonomisk tåbelig handling og tilmed fjollet upraktisk. Selv forsøgte jeg at skabe balance med flade sko, løst hår og manglende slør. Men ja. I virkeligheden er jeg her meget langt væk fra min daglige stil. Alligevel gør kjolen netop dét, jeg ønskede af den; Indkapsler illusionen om den ubesværede kærlighed, den ikonisk fuldendte dag og det stille profeti om perfektion. Lidt ligesom drømme…..


50 kommentarer

  • Suk! Smukke smukke Louise! – jeg havde sådan håbet, at vi på et tidspunkt ville få din brudekjole at se, da snakken hos Fie faldt på dybe udskæringer i ryggen.

    Jeg ELSKER den – hvor er den dog smuk, elegant – og helt og aldeles vidunderlig – lige præcist, som en brudekjole bør være.

    Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvilken af typerne, jeg mon er. Jeg kunne sagtens se mig selv i en enkelt hvid kjole fra Lanvin – men på den anden side, så frister en blondekjole med et fint langt slør nu også…

    Begge dele kræver dog lige, at man først er blevet friet til, så jeg fortsætter drømmerierne – ehrm!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Hvor er du sød, Lisbeth. Det er jo på en måde lidt følsomt at lægge lige netop den her slags billeder op:-) Men ja, jeg elsker den også. Og det gør jeg sådan set stadigvæk, selvom den jo bare hænger inde i skabet og kigger ud på mig…..den er jo ikke sådan ….aehm…….nem at genbruge;-)

      Åhh, du ville være SÅ smuk i en hvid Lanvin Lisbeth! Virkelig!! Eller en enkel smal blondekjole, der viser din flotte figur! (og dine lange stænger;-)—-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hold nu op, hvor ser du fantastisk smuk ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw en kjole! Og WAUW EN BRUD!!! Du ser virkelig helt fantastisk ud, og jeg tror din smukke kjole er enhver piges drøm 🙂
    – linette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak Linette….ja, altså som sagt, så er drømmen jo nok forskellig fra person til person. Jeg troede slet ikke, jeg ville det her. Det var jeg faktisk meget overbevist om….men….ja. Så tog min indre romantiker alligevel over…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det virkelig en smuk brudekjole. Selvom der er masser af blonder og perler, bliver den ikke for meget – hvilket jeg synes, de hurtigt kan komme til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tusinde tak Simone, det var faktisk også noget af det, jeg selv synes gjorde kjolen smuk og unik. Der er mange detaljer, men alligevel fremstår den enkel og ikke overlæsset…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Taber helt pusten over at se dig på de her billeder – det er en fantastisk kjole og en ufattelig smuk og lykkelig kvinde indeni!…. Din mand er godt nok heldig at have sådan en skøn kone!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • GISP – hvor er den og du helt uforligneligt smukke!!

    Elsker knapperne ned langs lænden, de smukke flossede blondekanter, slæbet – kun overstrålet af dit lykkelige smil..

    Og hvor sjovt; Da jeg skulle giftes var jeg fast overbevist om, at jeg skule have løst hår med bløde krøller, præcis som du. Jeg forsvor opsætninger af enhver slags, for jeg ville ikke se for poleret og Grace Kelly-agtig ud. Og hvad endte jeg med? Den helt perfekte opsætning, som min frisør skabte til mig, fordi hun forstod mig og kjolen. Opsætningen skulle ikke være for perfekt, men istedet lettere bohemet, tidløs og elegant. Og det fik jeg – kunne slet ikke forestille mig det anderledes nu 🙂

    Taaaaak for at dele billeder af jeres dag. Tænker, en vis fransk frøken går helt i selvsving nu over billederne her 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, haha det er lidt skægt, som man ofte ender lige præcis dér, hvor man fast besluttet ikke ville hen;-) Jeg kender faktisk rigtig mange veninder, der har gjort det samme i forb. med bryllup. Og Fie – dit hår var noget af det smukkeste! Passede så godt til din gudesmukke kjole, der i øvrigt også bare er fuldstændig DIG! Så fint så fint….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Åh gud Louise! Jeg er slet ikke til slæb, blonder eller perler, men jeg er tæt på at være forelsket og omvendt efter at have set dine billeder. Hvor er både du og kjolen bare smukke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak Ditte. Nej, det er jeg jo egentlig faktisk heller ikke. Kan man sige det, når man hart svanset rundt i sådan en sag en hel dag?? ;o) Men altså, det troede jeg ikke, jeg gad. Men lige netop dén dag – der gad jeg godt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du bare super SMUK, du ligner en Hollywood stjerne:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det her er en af de smukkeste bryllups kjoler jeg nogensinde har set!!!! Hold da op Louise!
    Den er vel nok noget af det mest pragtfulde en brud kan iføre sig på den store dag.
    Jeg elsker ryg detaljerne, farven, blonderne, perlerne, ærmerne og at den har en smule “slæb”.
    Fuldstændig fantastisk, og du bærer den så godt!
    Der er rigtig mange detaljer i kjolen, og jeg tror hurtigt at den kunne se lidt for pyntet ud, og den derved ville bære dig, men det er bestemt ikke sagen her.
    Den klæder dig, men du bærer den! <3 Ej men for satan du er så smuk! Jeg kan ikke engang beskrive det godt nok med ord

    xxCaroline
    http://thefashionfrog.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak Caro. Du skriver altid sådan nogle søde kommentarer. Det er skønt at logge ind til!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Katrine Mikkelsen

    Dyr eller ej, ud fra billederne ser det ud som om den var det hele værd! Hvor var du dog en smuk brud! Ps. Fin blog du har dig.
    VH Anne Katrine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak for rosen Anne Katrine. Jeg er glad for du kan lide bloggen. Og kjolen er jo en smagssag, det ved jeg:-) Men jeg er også selv ret vildt med den, haha

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw, hvor er du smuk! Det er lige sådan en slags kjole, jeg godt kunne tænke mig at blive gift i om 10 år eller noget. Helt perfekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak:-) Jeg håber at din dag, når du når dertil bliver lige som du vil have den og bedr endnu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit hvor er den kjole smuk… jeg gispede kort, da jeg så ryggen! Det er virkelig en af de smukkeste brudekjoler jeg har set.

    Jeg har også så mange forestillinger omkring min kjole engang, men jeg er i tvivl om hvilken af “versionerne” i mit hoved jeg endeligt ender med. Et par ting er dog sikkert: hvide nuancer (creme/champagne/beige osv), BLONDER og gerne “gammeldags” af slagsen og så må underdelen ikke være KÆMPE tyl-helvede. Gerne følge kroppen former lidt. Og jo, så gulvlang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Thanks Jeanett…..det var også netop ryggen, der gjorde jeg faldt pladask for den. Det var meget mærkeligt. Den ville simpelthen ikke af…? ;o)

      Og ja, man finder ofte først ud af, hvilken en af versionerne, man er, når man står midt i det. Jeg startede med at kigge på lårkorte designerkjoler i lys gul……og se hvor jeg endte, haha…..jeg er dog heller ikke til tyl og kan også bedst lide kjoler, der viser kroppens former. Og så elskede jeg at den var gulvlang! Helt ærligt…hvpr tit får man lige lov til at svanse rundt i sådan en sag uden at virke excentrisk og overgjort??!!! Det skal sgu da udnyttes;-) Men ja, smag og behag er jo forskellig:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis! Det er jo (forhåbentlig) once in a lifetime, så i min verden skal der også skrues op for lir, blonder osv! Og jeg må indrømme, at jeg nok også bliver ret large mht prisen. Jeg har især udset mig en hvid drøm fra Marchesa til 30.000 kr. Jeg kunne virkelig godt finde på det, hvis det er den mit hjerte banker mest for!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er jo helt uden ord for, hvor smuk du og kjolen er! Det er så smukt med den rygudskæring.. og de fine detaljer.. og du er jo bare gudesmuk altså! Tak for at dele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du var meget smuk og det var så dejligt at være med på jeres bryllupsfotosession. /S

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak søde:-) Og jeg kan jo altså her kun sige i lige måde. Har stadig ret stor optur over hvor fint og fantastisk jeres var. ..location var jo noget nær pefektion!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw.. Uden ord! Hold da helt op hvor er den kjole f.a.n.t.a.s.t.i.s.k!! Får helt lyst til at holde bryllup igen 😉 Tilmed er bruden jo gudesmuk – i klæder hinanden godt. Xx

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      haha – ja, det må være dét. Vi klæder hinanden godt. Den skal jeg huske;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eeeeej, nu stopper I altså med det bryllupssnak. Man fortryder helt sit eget bryllupslook for 5 år siden, hvor jeg dog var iført lyseblå Edith & Ella-silkekjole og lidt andet snask. Hæhæ.

    Gosh, hvor var du fin. Elsker kjolen, dit hår og dit dejlige smil! Ser ud til at være et smukt parfoto også, selvom det er lidt hemmeligt. Smukt med smukt på!
    Glæder mig til jeres julekalender!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      haha Beam, er sikker på du også så super smuk ud;-) Uanset hvad man er iført er det jo en helt særlig dag og den er der heldigvis ingen, der kan tage fra én;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den bare fantastisk smuk den kjole og det samme gælder dig. Din mand må da have været fuldstændigt betaget da han så dig i den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Årrhh altså tak søde Guapiz!
      hehe, ja det håber jeg da egentlig også….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu helt op, får lyst til bomstere, bobler og bryllup! Hvor er du yndig yndig yndig! Tror jeg lader skærmen blive på dit smukke billede og håber på at herren i huset ser det og får gode ideer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      jaaaaa…..blomster, bobler og bryllup holder!! 🙂 Og ja, gør det – man ved jo aldrig;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smuk, smuk kjole, Louise! Kan godt forstå, det bare skulle være den! Det er heller ikke til at vide, om jeg ender i 2. kategori, når alt kommer til alt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      næ, det er jo ikke til at vide. imens følger jeg spændt med på sidelinjen og sukker med hver gang du poster nye skønheder…det er så hyggeligt at følge med i! og jeg er ret sikker på, at uanset hvad du ender i, så kommer du til at overstråle ALT! jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at se det;o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • signe

    Halløj, hvor er du smuk! Smuk, smuk, smuk!! Intet mindre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årw… Fin-fine Fuldert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      hahaha….det navn dér, det skal vi liiiige have talt om fru næsvis;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Guuuud hvor er du smuk! Det var da helt urimeligt så smuk og fortryllende, du ser ud her. Sikken en fin kjole, brudebuket, sko og det hele. Jeg drømmer ikke om at blive hvid brud, men hvis jeg endelig skulle, ville noget à la din kjole falde i min smag.
    Du er en meget smuk brud – håber din mand var ved at dejse om at benovelse over at skulle giftes med så smuk en kvinde;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh en smuk kjole! Selvom det kunne være fedt at prøve noget helt andet, når nu muligheden byder sig, så tror jeg at jeg ender i noget der er meget klassisk mig, når min tid kommer. Selvom det lyder dumt så føler jeg mig bare mere rigtig og fuldendt når min stil og personlighed kan ses i mit tøj også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo

    Sikke et SMUKT og dejligt indlæg – Kjolen er SÅ fin og det er de matchende CHANEL uden tvivl også 🙂
    http://www.myown-jo.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo

    Sikke et SMUKT og dejligt indlæg – kjolen er aldeles smuk og det er de matchende CHANEL i særdeleshed også 🙂
    http://www.myown-jo.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Ved et tilfælde ender jeg på denne blog i jagten på min brudekjole. Jeg er ved at falde bagover ved synet af den smukke kjole.
    Da jeg ikke synes jeg kan læse mig frem til det, ville jeg blot høre om jeg kunne tillade mig at spørge indtil hvor denne kjole er fundet og hvem designeren kunne være…
    Mange hilsner Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ville gerne kunne hjælpe dig mere specifikt, men den er købt på et lagersalg på Frederiksberg. Jeg kan desværre ikke længere huske hvad det hed, måske kan man google det? de var fra alle de store brudebutikker i city, Kbh, der i januar/feb, får nye varer/kollektioner hjem og derfor shippes de forrige sæsoners modeller ud på et lager på Frederiksberg, hvorfra man kunne købe det hele til meget store procenter. Mener der var 80% på denne, der i øvrigt er håndsyet og oprindeligt var fra Nicolai, tror jeg, og der var kun den ene. Men hvis du kan finde et lignende lagersalg er det meget anbefalelsesværdigt! Der er rigtig mange penge at spare og kjolerne fejler jo intet. Og personligt er jeg ret ligeglad med om det er fra forrige sæson, bare man synes den er pæn og sidder godt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SUMMER 2011 ON MY PHONE