LADY IN RED

Julekjolen i år blev den røde leo sag fra Zara. Den er behagelig og løs i snittet, hvilket harmonerer rigtig fint med mit behov for madindtag i de sidste af decembers dage, den er festlig, men alligevel nem at underspille og så er den ideel til livet i en taske, når man farter rundt mellem familier, idet den ikke krøller. Jeg har haft stylet den på to forskellige måder: Til aftenbrug med pumps, clutch og sødmefyldt krave, til dagsbrug med grove frynsestøvler, pelsvest og stor, praktisk taske. Især sidstnævnte er inspireret af Isabel Marants bohéme/folklore-tendens med pels, frynser, rå lynlåse & douche farver, mens aftenslooket er mere strømlinet og minimalistisk.
Når jeg sidder og kigger gamle outfit billeder igennem, er det egentlig ofte én af de to veje, jeg vælger at gå. Lidt sjovt. Hvilken styling foretrækker I?
Kjole: Zara/ krave: vintage/ pumps: Agent Provocateur/ vest: Topshop/ taske: Botkier
Den er så fin til dig den kjole og jeg synes det er skønt at du faktisk rummer to stilsider. Anything but boring! 🙂