WISHES...

SVAR PÅ SPØRGERUNDE

Så er det vist blevet tid til at samle op på spørgerunden. Tak for jeres spørgsmål, både dem I har lagt i indlægget og dem jeg løbende får pr. mail. Jeg er så glad for I følger med. Jeg deler det lidt op, for ellers bliver det meget langt – og der er ofte mange gengangere i jeres spørgsmål:-)

OM MIG:
Hvad hedder du egentlig rigtigt?
Jeg hedder Louise. Og så hedder jeg Guldager til efternavn, deraf bloggens navn; Det er en logbog over de ting og tanker, der fylder i mit liv. En slags dagbog om man vil, af den redigerede og selektive slags, forstås:-)

Hvor høj er du?
Jeg er 1.78

Hvad fik dig til at starte din blog?
Ja, godt spørgsmål. Har i hvert fald selv tit tænkt på, hvordan kan det være, at vi i en verden, hvor kommunikation er så mangfoldig, har behov for at kommunikere endnu mere med en blog? Men for mig var det nok lige dele behov for at ytre mig og delagtiggøre – og en dyb fascination af selve blogmediet og den flydende, aktive kommunikation, der er forbundet hermed. Til at starte med gjorde jeg det udelukkende for min egen skyld, det gør jeg naturligvis stadigvæk, men jeg er med tiden blevet mere opmærksom på hvilke muligheder/faldgruber/værktøjer, min blog og mit arbejde med bloggen rummer.

Du har løbet halvmarathon. Var du vant til at løbe i forvejen? Hvordan trænede du op? Og hvor hurtigt løb du den på?
Jeg har tidligere skrevet lidt om det hele her. Og ellers vil jeg sige, at vi gjorde det sådan, at vi løb sammen min veninde og jeg, min. 1 gang om ugen distanceløb, hvor vi løb langt sammen – gerne udendørs og min. 1. gang konditionstræning, hvor vi løb på løbebånd med træner i et center, hvor det alene handlede om at presse farten op. Kombinationen af de to skabte relativt hurtigt resultater for os. Men når det er sagt, så kræver det også tid. Jeg har fx. ikke tid til at løbe tre gange om ugen nu. Desværre.

Jeg nåede at løbe flere halvmarathon, inden jeg blev gravid. Det sidste jeg løb, var over broen til Sverige og altså med ret seriøs stigning, tror vist min tid var 1 time og 50 min:)

Har du fjernet kæden fra dine Maria Black ringe? Eller er det to nye?
Ja, jeg har fjernet kæden – eller rettere Paven har:-) Haha…havde nok godt set det komme, og selvom den var vanvittigt smuk med kæden, så er det langt mere praktisk med to separate, når man konstant bærer rundt på en 11 kg tung baby, der spræller…

Har du været model?
Haha, nej det har jeg ikke

BABY:
Tænker tit, hvad pokker hedder din lille pige?
Jeg er klar over, det kan virke selvmodsigende og skizofrent, at jeg gerne vil smaske billeder op af hende på bloggen, men ikke afsløre hendes navn:) Men sådan er det nu engang. Jeg tror, det hænger sammen med, at nu hun er så lille, er hun stadig relativt ‘neutral’ på billeder og når hun ikke kan kobles til sit navn, så føles det mindre udleverende. Det håber jeg, I forstår.

Hvor skal jeres lille Popesy-love starte vuggestue?
Hun er startet i en vuggestue, der hedder Barndommens Land, som ligger her på Østerbro, hvor vi bor:-)

Hvilken barnevogn har du?
Vi har en Brio – og jeg må ærligt sige; Det har jeg mange gange fortrudt! Jeg har aldrig været glad for den og vi bruger den jo hver eneste dag. Her er virkelig en ting, jeg set i bakspejlet ikke synes, man skal spare på. Alt muligt andet kan man købe brugt eller billigt: Voksipose, sansegynge, flyverdragt etc. etc. Men jeg fortryder sådan at vi valgte at spare her, for den har aldrig været god og er allerede gået i stykker flere steder:(

OG – Hvis I ikke allerede er faldet i søvn over alt dette, så kan I slå et smut forbi SIMPEL DAGBOG, der for noget tid siden lavede et lille interview med mig om bloggen. God weekend!!

– I morgen kommer anden del af spørgerunden med svar på rejse og arbejde. I kan stadig nå at stille et par spørgsmål, hvis I vil have dem med:-)

   

13 kommentarer

  • Cecilie

    Fed tid til Broløbet! Sandt med stigningen, men der var også ret lækker medvind, så jeg tror det går nogenlunde lige op.. – Brugte selv lige omkring 2½ times og det tilskriver jeg primært medvinden, da jeg slet ikke havde trænet (nok) op til det.. 🙂
    Gode svar, mange tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, du har ret. Og skønt det lyder dumt, så har vinden faktisk noget at sige. Og vi var drøn heldige – med masser af dejlig medvind:-) Havde det været modsat, var turen op ad broen nok blevet husket lidt mere anstrengende. Jeg synes faktisk det aller værste stykke var nede i tunnelen i begyndelsen – ingen luft, dybt klaustrofobisk og meget høj, ubehageligt luftfugtighed….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Meget enig! Den tunnel var ingen fornøjelse..! Og ja, havde der været modvind tør jeg slet ikke tænke på hvad min tid var blevet! 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh, du virker nu så sød. Men pænt irriterende med spørgsmålet om Pavens rigtige navn. Jeg synes paven, har fungeret så fint, at jeg slet ikke har overvejet, at hun rent faktisk har et (andet) navn. Men nu bliver jeg da nysgerrig….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, ja det er jeg da virkelig ked af Louise:-) Håber, du trods nysgerrigheden og irritationen stadig vil følge mig og Paven;-) (og jeg synes egentlig også at hun på mange måder ER sit Pave navn;-)…….)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hejsa liiiige et opfølgende spg. angående barnevognen da jeg selv står for at skulle erhverve mig en:) Har jo haft set på flere modeller kombi og barnevogne og forskellige modeller, men har bl.a. haft kig på Brio, hvad model er det du har som er gået i i stykker flere steder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Uha, kan ikke lige på stående fod huske, hvad modellen hedder – jeg undersøger og vender tilbage:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Det bare orden:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg blander mig lige her – vi har en brio happy kombivogn (med svingbare hjul), som vi er rigtigt glade for. Det er en super lille shopper-vogn! Der har ikke været nogen problemer med den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Hej Mette
      Tusinde tak for dit indput. Ja, vores har beklageligvis ikke drejehjul og er generelt et ret stort skrummel. Jeg er lidt usikker på om det mon er den, der hedder sport, vi har? kan ikke finde det nogen steder. Men det ligner den, hvis jeg googler det…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi var også ved at købe den store model (sport), men endte med den lille fikse, som jo så også er klapvogn. Og det er mor her meget, meget glad for, for den er så nem at komme i butikker med 🙂 Vi har også en stor (brugt) Odder og den næsten håbløs at komme rundt med i butikker, busser og metro – men bedre til brosten og offroading….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, præcis – det er også vores problem, den er håbløs til busser og butikker og brostensbelagte smalle gader, cafedøre og alt det, jeg stort set har skulle bruge min tid på, da jeg var på barsel;-) Den er udemærket til nede i haven, men ellers noget af et skrummel. Og så er bremse systemet lavet i plastik (…??!!!!), hvilket betød at det knækkede allerede efter et par måneder. Når det er rigtig koldt og man træder det ned med foden, hvilket man jo gør med en barnevognsbremse, ja så knækker lor…….!!!! Nu er både for og bag bremse knækket, hvilket fx gør det ekstra udfordrende at køre i bus, da jeg så skal stå og holde barnevognen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • det lyder ikke så fedt med en barnevogn uden bremser – håber vores brio-bremser holder bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

WISHES...