SVAR PÅ SPØRGERUNDE

SVAR TIL SPØRGERUNDE #2


MIT ARBEJDE:
Flere af jer har spurgt til hvordan jeg blev freelance journalist, hvordan jeg får opgaver og ofte får jeg også spørgsmål vedrørende min uddannelse.

Lidt af det kan I måske med fordel læse under fanen Om oppe under min header. Men ellers kan jeg sige, jeg er udannet cand.mag i Litteraturvidenskab fra KU, med et sidefag i Journalistik. Jeg var i praktik på Politiken og senere på min overbygning på DR. Begge forløb gav mig indsigt i og mulighed for senere hen at beskæftige mig med det journalistiske håndværk. Jeg forholder mig oftest til ? og arbejder med ? diverse former for kulturfrembringelser, i særdeleshed kunst, kommunikation og litteratur, da det jo er her min basisviden og baggrund ligger. Men jeg arbejder fx også indenfor genrerne børn og mode, mad og til tider mere nyhedsrelateret stof.

Som freelance er man dels selvstændig og dermed ansvarlig for egne opgaver og egen indtægt, dels ‘bundet’ af en uforudsigelig hverdag. Det har både fordele og ulemper. Jeg elsker fleksibiliteten og at jeg frit kan afprøve genre og ideer. Den ene dag laver man måske en dybdegående analyse af dansk litteraturs nyeste stemmer og strukturer til et anerkendt dagblad, den næste finder man fx webshops til lækkert tøj til babyer og surfer sutte-mærker, mens man den næste igen skriver tør tekst til diverse design-emballage….

På samme måde er der en stor frihed i at kunne arbejde med såvel skreven journalistik som ‘bag scenen’, b.la som ideudvikler og tilrettelægger v. tv. Men ulempen er, at man aldrig ved, hvad næste måned bringer. Det kan være svært at planlægge fremadrettet – og økonomisk svinger indkomsten ofte. Der kan være stor forskel på, hvor mange opgaver der kommer ind. Og på hvor meget de giver. Desuden har man som freelance ingen rettigheder, ingen barsel, ingen pension osv. Men så har man friheden. Den totale frihed til SELV at bestemme, hvem man arbejder med, hvor ofte og hvor meget. Det trækker op i min verden:)

Flere af jer har spurgt, hvordan man får opgaver? Det gør man ved at være opsøgende, selvstændig, dygtig og vedholden. Jeg tilbød i begyndelsen enkelte gange min arbejdskraft gratis, i håb om at de kunne lide det og ville bruge mig igen, hvis kunden var interessant nok for mig. Det ville de – og jeg fik tilmed point på CVét. Men det er hårdt arbejde, det skal man være sig bevidst om. Netværk er et andet centralt ord her. Tal, lyt, observer – tænk i ideer og brug dem!

Og så har et par stykker spurgt, hvordan man kombinerer denne jobstil med at være mor. Det skal jeg ikke kunne sige – endnu. For det er jeg kun lige gået i gang med:-)

Hvad underviser du i?
Jeg underviser ikke længere, men gjorde det inden min barsel i tillæg til freelancelivet. Dengang underviste jeg i Dansk, tidligere har jeg også undervist på workshops på Uni i god specialeskrivning og tekst-opbygning.

……….og så har jeg samlet alle jeres mange, mange Thailand spørgsmål til når jeg laver min Thailand-guide, der skulle I forhåbentlig alle få svar. LOVER, den kommer snart!! Den er øverst på min to-do-liste nu!

Og igen: Mange, mange tak for alt jeres ros. I er simpelthen så søde og jeg bliver så uendelig glad for hver eneste af jeres betænksomme og skønne kommentarer:-)

   

3 kommentarer

  • åh, freedom! jeg drømmer virkelig, virkelig også om at blive selvstændig når jeg er færdig med min uddannelse; det passer bare bedst med min tilgang til tilværelsen tror jeg, og selvom det utvivlsomt er pisse hårdt til tider, lyder det som om, du klarer det ret fantastisk! 🙂 …og hvor klær’ det dig i øvrigt godt med laaaangt hår! – hvor langt tilbage er det?
    xx

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • guldlog

    Ja, det kræver sin kvinde (eller mand) at være selvstændig, tror jeg. Både hvad angår is i maven og gennemslagskraft. Men jeg kan anbefale det, så længe man føler sig godt tilpas i det. Jeg var ret usikker på, om det var det jeg ville, nu efter endt barsel – eller om jeg i stedet skulle tage det sikre valg og finde noget fast med faste møde og gå hjem tider og skemalagt hverdag. Men jo nærmere vi kom min barsels udløbsdato, jo stærkere blev behovet for at være ‘min egen fugl´. Måske sadler jeg om én dag? Men lige nu, er jeg ikke færdig med at afprøve den side af mig selv:-)

    Og tak mht håret:-) Ja, det er jo ved at være lidt tid siden – det må være fra januar 2010, tror jeg. Jeg har haft meeeeget langt hår, også meget, meget længere end det nederste billede, haha. Men det er ærlig talt lidt svært foreneligt med en kulret, gribe-fikseret baby:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh ja, og ikke at forglemme er en freelancetilværelse også god at have, når man har børn i vuggestuealderen, der i gennemsnit er syg 50% af tiden i vintermånederne…. Freelance betyder også at man kan vaske familiens tøj i arbejdstiden og at man i ro og mag kan snacke dagen lang.

    Kan kun anbefales, hvis man kan få det til at hænge sammen økonomisk = læs har en anden fast indtægtskilde i husstanden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

SVAR PÅ SPØRGERUNDE