Da jeg for noget tid siden havde en spørgerunde her på bloggen, centrerede mange af spørgsmålene sig omkring baby og dét at blive mor. Grundlæggende er det svært at konkludere noget – for jeg står jo midt i det og lærer hver dag noget nyt for første gang:) Det er både magien og tumulten i en nyetableret familie, der betegner den. Nå. Men, altså hvis nogen af jer vil læse lidt mere om den slags – er trætte af mode og modeuge – eller hvad ved jeg, så kan i læse mere HER OVRE. Jeg har svaret på lidt spørgsmål for butikken Enula 9, en graviditetsbutik, som har startet blog op også.
Det er en ret åben og ærlig besvarelse, jeg har lavet, så billedet er måske ikke helt så lyserødt, som det nogle gange kan forekomme herinde. Men jeg mener ikke, der er grund til andet. Livet som nybagt familie er vidunderligt og fortryllende – men skal trods alt ikke glorificeres, for det er også benhårdt. Det samme gælder en graviditet:)
Heldigvis er verden så viseligt indrettet, at når dagene har været rigtig tarvelige, lede, krævende, opslidende, modbydelige, ækle, grumme og helt igennem utålelige, så kræver det bare et enkelt blik og måske endda et smil, fra ovenstående lille eneherskerinde – så er det hele glemt. Det´ sgu smart…
Der har vist nok været lidt overvægt af mode her på bloggen på det seneste. Heldigvis kan jeg afsløre, at der snarest kommer balance i regnskabet med mere både baby og rejse! Ikke flere babyer dog. Bare mere af hende, vi allerede har;-) Skulle hilse fra Paven og sige, at hun har MANGE prædikener i ærmet….
Indtil da, kan I slå et smut forbi Lisbeth, jeg er endnu en gang teamet op med hende og Ann-Sopie, Manja og denne gang også Maria om en skøn konkurrence! Jeg har fået lov at udlodden en helt fabelagtig ting!!!
God søndag!



