NOGET OM BØRN OG BADEÆNDER

Tror, det er på tide, vi får lidt kolde facts på bordet. Jeg er alene hjemme i dag. Og jeg har glædet mig til det. Hele ugen faktisk. Ja. Jeg har glædet mig til, at nogen tog barn, at nogen kørte i sommerhus med barn og at nogen tog ansvar, søvnløse nætter og bekymringer med sig. Ok – bekymringerne er her stadig. Sammen med lidt efterladt legetøj og en rød badeand, der genererer en snert af dårlig samvittighed. For kan jeg overhovedet tillade mig at sidde her og nyde friheden? Er det ok, at jeg i dag og i morgen har valgt at tjekke ud fra rollen som mor?

Måske, måske ikke. Men det er en tvingende nødvendighed. Alt for lang tids sygdom i den lille familie har affødt alt for mange søvnløse nætter, alt for lange dage, alt for store ubehandlede bunker arbejde og alt for lidt tid. Heldigvis for mig, har jeg nogen i mit liv, der gider tage over, når det brænder på. Det vælger jeg at sætte pris på og så prøver jeg at kue den indre svinehund, der gjalder, at jeg lige nu ikke gør det godt nok. For livet med baby er ikke kun lange ture i parken, hygge og leg foran pejsen og timelange kys og kram. Selvom det kan se sådan ud, når man klikker ind på en blog som denne. Det skyldes naturligvis at de fleste dage heldigvis er gode. Og så skyldes det, at man på et forum som dette, i et univers som her, helst vil vise og videregive den gode stemning og de glade minder. Men nogen gange, og det gælder f.eks lige nu, bliver jeg bange for, om jeg tegner et forvrænget billede af livet med et barn?

Med den styrke, det efterlader at bliver forældre, igangsættes simultant en evigt udfordret sårbarhed, som ikke var der før. Og nogen gange kan det bare være rigtig svært, at få det hele til at hænge sammen; Arbejde, privatliv, forældrerollen, husholdning og alt hvad dertil hører. I øjeblikket kan jeg ikke følge med. Derfor tillader jeg mig at overlade ‘styrmands-kasketten’ til en anden disse dage. Det er de kolde facts lige nu. Og jeg har ikke en gang behov for at sende en sms for at høre, hvordan det går. I aften er jeg bare mig. Og en stor spand kaffe – og en lidt større bøtte is. Tilsammen skal vi udgøre en hellig treenighed.

Når jeg i morgen aften skal til audiens hos Paven i sommerhuset, håber jeg, hun vil tilgive mig mit letsindige og ansvarsløse aftenritual. Jeg håber, hun vil forstå mit behov for midlertidigt fravær i ny og næ. Og jeg håber, hun vil mærke, at jeg naturligvis aldrig holder op med at være mor.

I mellemtiden vil jeg nyde at være helt, helt alene. Eller……næsten. Jeg vil nyde, blot at være mig og den forbandede badeand.