MOULINS & MODEUGE

FÅ SAMME GODE FERIE SOM OS

Vores ferie i Frankrig var, som de fleste af jer ved, bundet op omkring Manjas bryllup. I forbindelse med dette, besluttede vi at dette års sommerferie skulle foregå i og omkring Bourgogne. Vi ville ikke køre så langt igen efter brylluppet, efter turen dertil fra DK og vi har altid drømt om at bo midt i vinlandet.

Så da jeg gennem Airbnb.dk fik muligheden for at teste deres koncept, var jeg ikke sen til at svare ja. Vi var som vanligt ude i dårlig tid med at finde overnatning og med en halvstor baby, der kræver konstant mandsopdækning, havde vi flere krav end nogensinde. Netop her viste Airbnb sig at være en vellykket løsning. Airbnb er en slags online markedsplads for mennesker, der udbyder deres bolig, eller for folk som os, der søger én. Det smarte ved at leje sådan en privat bolig, er foruden at den er fuldt ekviperet med alt det udstyr, man skulle have behov for, at man undgår hotellers ulemper.

Når man f.eks rejser med en baby, er man ofte låst om aftenen, efter hun er lagt i seng kl. 20.00. Her kan det godt være ret nitte, at sidde låst på et hotelværelse, hvor man kun kan hviske for ikke at vække baby. Når man lejer privat bolig, uanset om det er en lejlighed, et hus el. lign, er der flere rum, hvor man kan lukke døren, eget køkken, ofte en have el. en altan og nogen gange følger der fx også cykler med.

Tilmed var det smart for os, fordi der så også er det udstyr, man har brug for med et barn, så som en højstol, en babyseng, en legeplads etc etc. Når man søger bolig på Airbnb kan man opstille forskellige kriterier, vi satte fx kryds ved ‘børnevenligt’, ‘pool’ (fordi vi var et godt stykke væk fra vandet) og ‘eget køkken’.

Vi endte med at finde det mest charmerende sted man kunne ønske sig blot et par timer væk fra området, hvor vi startede ferien. Et privatejet 400 år gammelt fransk landsted, beliggende i Aigrepont, hvor husmutter havde plads til tre par. Vi boede der dog alene, da ingen andre havde booket i samme periode. Stedet var en kæmpe gård bestående af et stort hovedhus, hvor hun selv, hendes døtre og deres lille baby boede, en park, en have med pool, en terrasse, et tilstødende hus med store franske stuer, hvor man kunne opholde sig, og så det hus, hvori vi boede. Værelset var KÆMPE!! 🙂

Vi var på forhånd ret spændte på stedet, men det overgik vores forventninger! Der var så storslået, skønt og fredeligt, med flere hektar land for Paven at boltre sig på, en legeplads med gynger, legehus og trampolin, hjemmelavet morgenmad hver morgen serveret, når det passede os med hjemmebagte croissanter, egenproduceret ost, friskpresset juice, hjemmebagt brød og kage og hvad ved jeg. Bestemt en Pave og hendes følge værdigt!!

Helt konkret og lavpraktisk skal man oprette en profil på Airbnb for at bruge det. Herefter kan man indskrive søgekriterier, f.eks også geografisk sted, hvorefter utallige muligheder dukker op. Ifølge deres site er der over 27.635 boliger at vælge mellem….Og så er det bare om at læse lidt igennem. Vi er utrolig positivt overraskede over konceptet og det er ikke sidste gang, vi benytter det. Faktisk besluttede vi, da dette ophold endte, at bruge Airbnb igen, da vi stod spontant og sku have bolig i Paris;-)

Vi havde aldrig fundet dette sted uden Airbnb. Vi overvejer sågar at tage tilbage. Og så kunne vi da også godt finde på at prøve og leje vores egen lejlighed ud;-) Kort sagt: Det er altså pi…… smart! Af andre fordele kan nævnes gratis parkering, autentiske omgivelser, komplet ro, mulighed for kyndig vejledning til det specifikke område, man bor i – og følelsen af at være privat.

THUMBS UP!!

33 kommentarer

  • Nui, det ser lækkert ud, Loui! Perfekt sommerresidens til Paven <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, ikke? 😉 Og havde det ikke været for dit skønne bryllup var vi aldrig havnet dér! Er dig meget taknemmelig. Det har helt seriøst været en af vores bedste ferier – og det siger altså ikke så lidt!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw det var et kanon indlæg, tak for tippet:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • IM

    Dejligt at du har været så heldig 🙂 Min kæreste brugte også Airbnb da han var på ferie med vennerne, for et par ugers tid siden. Desværre havde stedet væggelus, og selvom Airbnb blev kontaktet, fik han aldrig et nyt værelse, så til sidst måtte han flytte ud derfra. Airbnb forstår til gengæld slet ikke problemet, og antyder at han lyver, selvom han sendte billeder mm 🙁 Super ærgerligt 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Uhh, ja – det lyder bestemt ikke heldigt. Naturligvis er der jo brodne kar imellem, nu kender jeg jo ikke hans forløb, men vi mailede i hvert fald rigtig meget sammen med ejeren inden vi tog af sted – og snakkede faktisk også i tlf et par gange, så jeg følte mig ret tryg ved at hun var reel nok. Men Paris var vi mere spontane og her kunne vi potentielt nok godt have været uheldige, men omvendt kan man jo anmelde og raide folk derinde, så din kæreste skal da helt klart give sin mening til kende derinde og advare andre mulige lejere. Håber han/I er mere heldige en anden gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • IM

      Helt sikkert, for konceptet er da rigtig godt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, men jo self især når det virker 😉 Der ligger self. en risiko i konceptet, at nogen ikke er ærlige i deres beskrivelser, men jeg håber virkelig, at det bare er din kæreste, der har været uheldig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • IM

      Haha ja okay, måske ikke helt korrekt forumleret fra min sige 🙂

      Jeg håber det virkelig, bare var ham. Nu prøver han at sende en mail de samme igen, og håber de har liidt mere forståelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Årh hvor er det lækkert ud. Det tror jeg måske jeg vil foreslå min søster med familie næste år. Uh hvor det dog er flot.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det synes jeg, du skulle gøre 🙂 Der er jo masser af muligheder, alt fra gammelt, charmerende til spritnyt high-tech og alt det midt imellem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det er simpelthen så lækkert et sted! Sidder bare og falder i svime over billederne!

    Og sjovt at I rejste med Airbnb – stødte på siden for et par måneder siden og da jeg står og skal til Madrid her i september for at se mit yndlingshold (Real Madrid) spille en fodboldkamp, så besluttede jeg mig for, sammen med min far som skal med, at give Airbnb et forsøg i stedet for de dumme hoteller, som man altid ender på.
    Nu har jeg af gode grunde ikke været der endnu, men det tegner rigtig godt – håber vores oplevelse med Airbnb bliver lige så god som jeres!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ihh, det håber jeg sørme også Line! Og som jeg skrev ovenover, så er det i hvert fald en mulighed at maile lidt frem og tilbage med udbyder inden afrejse, så man føler, man er nogenlunde tryg.
      Og hvor lyder det btw bare som et cool tiltag med fodbold ferie med sin far! Så sejt! 🙂
      Rigtig god tur

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • hpl

    Det ser jo helt fantastisk ud!! Bestemt en pave værdigt! 😉
    Vil tjekke siden ud / for sidder pt og kigger på hoteller i palma – måske jeg kunne finde noget tilsvarende lækkert på siden… Tak for tippet ihvertfald 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Selvtak 😉 Jeg håber, du finder noget. Der er i hvert fald noget for enhver smag derinde 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super tip du giver der – det vil jeg huske. Vi tager meget gerne på ferie i Frankrig og det er bare fedest, når man blender ind i den franske ‘hverdag’ og ikke bare er på hotel – super 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det kan vi også bedst lide. Samtidig er det rigtig praktisk med børn at leje private boliger, hvor der også bor børn i forvejen, så man ikke skal slæbe alt med hjemmefra. Man får i hvert fald hurtigt pakket bilen til bristepunktet 🙂
      Og havde vi nu ikke haft barn og klapvogn og titusinde tasker og en million bleer og andet gejl, så var der fx også mange ret cool taglejligheder i fx Paris:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke nogle hyggelig billeder. Det ser ud til at have været en fantastisk ferie, og Manjas bryllup ser ud til at have været fabelagtigt 🙂

    Jeg kunne godt finde på at leje en feriebolig på den måde. Det er jo virkelig smart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var en vidunderlig ferie. Og Manjas bryllup satte sørme standart fra start 😉 Dejligt, det kan inspirere, jeg tror i hvert fald gerne vi vil bruge Airbnb igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Møller

    Ihh, hvor ser det lækkert ud! Min kæreste og jeg har også lejet gennem Airbnb denne sommer, blot i Italien. Et værelse i et helt fantastisk smukt gammelt stenhus oppe i bjergene, med pool, den flotteste udsigt, søde dyr og en vært, som uden tvivl laver Italiens bedste pizza! Det er altså et genialt koncept, og så får man så meget mere for pengene end på et hotel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej, hvor lyder det bare fantastisk. Ja, det er lige præcis sådan en oplevelse, vi håber, der venter forude, næste gang vi booker ferie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • camilla

    Fantastisk koncept. Vi brugte også Airbnb i vores sommerferie hvor vi var i Nice (også med baby) og af samme årsag som jer gad vi heller ikke et hotel værelse. Vi endte at bo i en lille lejlighed hvor ejeren skaffede højstol og baby seng til os uden beregning, og lejligheden havde den skønneste udsigt fra altanen, hvor en aften drink kunne nydes mens lille pigen sov sin søde søvn.

    Vi skal faktisk på ferie igen snart og da fristet til at tage til jeres skønne franske landsted. Måske du ikke har noget imod at svare på et par spørgsmål:

    Hvordan med aftensmad, nogle restauranter i nærheden eller lavede i selv mad??

    Hvad med baby udstyr a la seng og højstol kunne familien stille det til rådighed?

    Nogle lufthavne i nærheden man kunne flyve til og evt leje bil og køre det sidste stykke vej?? Min kæreste NÆGTER nemlig kategorisk kør selv ferie.

    Mange hilsner Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • svarer lige kort, da jeg netop er hjemkommet fra modeuge og meget træt:

      vi ku selv lave mad, eller få hende tilm det, det var super lækkert. der var en lille by, Moulin i nærheden hvor man også kunne tage ind og spise, den var fin, men ikke storslået.
      ja, de havde alt udstyr, både stol, seng mm.
      jeg ved faktisk ikke lige med lufthavn. men det tog kun tre timer at køre derfra t Paris, så der kan i jo evt blot flyve til, det er jo altid relativt nemt og billigt. jeg giver dig gerne link på stedet, hvis du er interesseret? hun var så sød, så jeg skal også ind og have raidet hendes dejlige sted højt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilla

      Tusind tak for svar Louise. Det lyder bare mega meget som et sted vi skal holde ferie i september, tror jeg booker allerede nu.

      Har allerede selv fundet stedet på airbnb.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilla

      Lige for en sikkerhedsskyld må du da gerne lige sende mig et link. :-).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej, hvor godt! Ja, det skal I da helt klart gøre:) Vi kan altså kun anbefale det! Hun var simpelthen så sød og serviceminded, hende der har det og den dag vi ankom fx, kom vi lidt sent, der skrev hun forinden og spurgte, om ikke hun skulle bestille mad inde i byen til os på forhånd, som hun så kunne stille frem til, så vi blot skulle varme den, når vi kom. Så fint af hende:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov. og her var link: https://www.airbnb.dk/rooms/469357

      Skrv da lige, hvis I ender med at booke det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] var også i Paris med hende for knap to år siden, dengang i forlængelse af en længere fransk sommerferie og et bryllup – Dengang var hun kun 1 1/2 år og dengang kørte vi hele vejen selv. Hun er 3 […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] har efterhånden skrevet om det en del gange, både her og her. Men det ER altså smart. ISÆR når man rejser med […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Hej Louise
    Jeg fandt lige tilbage til dette indlæg, da jeg er på jagt efter feriebolig i sommerferien i Frankrig, og faktisk aldrig har glemt dette indlæg 😀 Linket virker desværre ikke mere og jeg kan ikke søge det frem via byen. Måske er det ikke mere på Airbnb – men jeg vil alligevel lige høre dig, om du kan huske en adresse eller andet – jeg kan søge på? Jeg takker på forhånd mange gange 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Hej Annemette
      Jeg har faktisk også selv søgt på det flere gange – for det var vitterligt en af vores bedste ferier og det absolut mest fantastiske sted. Men hun/det/de findes desværre ikke mere. Jeg ved ikke hvorfor, for selve hende, der ejede det og havde det, var aldrig hende, vi havde dialog med – det var hendes datter, som var den eneste, der kunne engelsk. Hun boede der med sine døtre og fortalte at hun lejede ud for at have råd til at blive der, da det var et kæmpe stort landsted, efter hendes mand var død. Måske har det alligevel ikke kunnet løbe rundt? Trist er det. For jeg ville hjertens gerne kunne anbefale det. Og du er ikke den første, der spørger 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Tusind tak for svar, og hvor er det ærgerligt. Jeg har godt nok brugt lang tid på at søge efter fine steder i det nordlige Frankrig. Men det er godt nok ikke let at finde det perfekte sted – hvoe både voksne og børn har lyst til at tilbringe dyrebare feriedage. Igen tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MOULINS & MODEUGE