STILHED

BABY SNOWSUITS

Øverst fra venstre: Mini Rodini pandadragt/ rosa prikket Noa Noa/ grå med pels Ver de Terre/ creme med pels Ticket to Heaven/ slå-om dragt: Mini a Ture

Nu hvor vinteren langsomt nærmer sig, er det igen tid til at kigge på flyverdragter og varme gevandter til de små. Sidste år havde vi en virkelig skøn dragt fra Petit Bateau, men den er alt for lille i år, desværre. Jeg har derfor trevlet nettet igennem, og her er et par af mine favoritter.

Pandadragten er jo alt for ekstrem! Hvem ville dog kunne stå for en glad, lille Pave-panda?? Ikke jeg. Den eneste af ovenviste dragter, som jeg har haft mulighed for at gramse på IRL er den prikkede fra Noa Noa. Den er virkelig lækker. Rigtig tyk i kvaliteten, vandafvisende på ydersiden og gammelrosa med små mintfarvede prikker. De to dragter med pelskrave ser bare begge helt utroligt dejlige ud. Med en relativt neutral farve, kan man spice op med smarte vanter, sko og hue. Den sidste fra Mini A Ture med slå-om effekt, er desværre ikke en mulighed længere, da den ikke laves i Pavens størrelse. Men jeg ærgrer mig stadig over, at det ikke var dén, vi købte sidste år, for den er så uendeligt smuk, synes jeg.

Har I erfaringer med nogle af de ovenviste mærker? Gode som dårlige? Og har I købt dragter allerede? Og i så fald hvilke? Jeg synes virkelig det er svært…..

37 kommentarer

  • Maria

    Har ingen erfaring da jeg er førstegangs:-). Men har købt en Ver de Terre i grå med pelskant, som skal peppes op med burberry halstørklæde, huer fra huttelihut og gudrun gudrun. Mangler bare vanter og nogle “sko”. Men ihhh det er svært, når man er førstegangs. Men har bare hørt så meget godt om Ver de terre og må sige at den er SÅ lækker at røre ved. Så håber bestemt den er alle pengene værd 🙂
    Havde også overvejet little Marc j (fravalgt, da den ik ku komme i vaskemaskine – kun rens :-(, Ralph Lauren (fravalgt da Ver de terre altså føltes lækre)…

    Glæder mig til at høre hvilken du falder for 🙂 ,0

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg blander mig lige lidt:-) Men jeg tror ikke man anbefaler at bruge halstørklæder til helt små børn, det er nok smartere at gå efter en halsedisse, blot et lille tip:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeg er uddannet læge så bare rolig….har helt styr på det :-). Burberry’en er bare en pynteklud til når vi er i byen. Ver de terre lukkes så tæt ved halsen at de blot behøver en lækker hue 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kan lige give et besyv med som pædagog 😉 Det er i børnehaven når ungerne farer rundt at vi anbefaler halsrør istedet for, – men ude med mor og far, som charmeklud så er der vidst ingen fare 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • I den mørke eller den lyse grå? Hvis lys, hvor lys er den så?? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Har valgt den Antrachite-mørkegrå, da jeg Tror den lyse blir lidt for sart i farven. Har jo en lille tut som med garanti vil sidde og hygge på jorden med alt hvad dertil hører ;-). Men butikken havde kun den mørkegrå, så har desværre ik haft den lysere nuance i hænderne. Fortsat god jagt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige præcis i dag købt en flyverdragt fra Didrikson, denne her http://www.noahogvictoria.dk/shop/didriksons-flyverdragt-33181p.html
    Jeg er gået efter kvaliteten big time. Det er det allervigtigste stykke overtøj for et barn, og denne her dragt kan ALT!! Plus, den kan gøres længere i både arme og ben, så der er stor sandsynlighed for at den passer igen næste år. Desuden så synes jeg bare designet er for lækkert, også til en pige! Det behøver ikke blive alt for nuttet;-)
    Du kan godt høre jeg er tilfreds med mit køb ikke??:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Orv, ja det er smart, at den kan gøres længere ved arme og ben. Og kvaliteten er nemlig rigtig vigtigt. Det er blot så svært at vurdere, når man sidder bag en skærm 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Den er godt nok lækker!
      Men desværre for stor til mit barn.. Næste år må jeg købe denne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, så må du holde ekstra godt øje næste år 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt vild med Mini A Ture og Ver de Terre! Jeg har en pige fra den 11. juni, som bruger str. 68-74 til vinter. Jeg har forelsket mig i Mini A Tures anorakker. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af om det er mest hensigtsmæssigt med en flyverdragt eller en køredragt!? Hvad har I andre gjort jer af erfaringer?

    Mvh.

    Jeanet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hmn, ja jeg er ikke meget bevendt. Tror, det er meget individuelt. Vi brugte flyverdragten rigtig meget sidste vinter, men jeg kender også mange, der har brugt anorakken og nogle termo bukser til? De er i hvert fald rigtig fine, de anorakker 😉 Jeg har også haft kigget på dem selv 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Jeg synes, Ver de Terre er pænest og virker som bedst kvali. Sidste år købte jeg en Mini a Ture. Det fortrød jeg hurtigt, da den første trykknap røg af efter to minutter på legepladsen. Fortrød især at jeg havde købt den på nettet så jeg ikke kunne gå ind og få den lavet/byttet. I år vil jeg gerne ha’ Ver de Terre til den store og håber, den lille kan genbruge sin storesøsters gamle Ver de Terre-dragt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nå, da uha, nej det lyder da ikke så godt…..ja, Ver de Terre virker rigtig lækkert!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har netop købt en coffee-farvet Ver de Terre med pels i dag. Den er SÅ lækker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Er den helt mørkebrun? Eller?? har ret svært ved at vurdere farverne inde på shoppen og det irriterer mig grænseløst, at man ikke kan skifte farven på dragten og fornemme det i sin helhed 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, jeg har også købt coffee-farvet Ver de Terre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej, Fie…din sniger……lige pludselig….så har du bare styr på det. Helt uden mig. Føler mig laaaangt bagud nu 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg føler mig jo efterhånde halverfaren i flyverdragter, så jeg må også lige dele vores erfaringer her 😉 Vi har haft Ver de Terre til Carla to ud af tre vintre og de har været super! Carla har gået i en dagpleje med rigtig meget udeliv. De har været ude hele dage i alt slags vejr, året rundt og hun er aldrig blevet våd igennem. Designet er jo virkelig lækkert og enkelt og farverne dejlig afdæmpede og klassiske. Min eneste kritik af Ver de Terres dragter er, at jeg synes at den er lidt stram i halsen og at lynlåsen “glider ned” hvis den ikke bliver lukket helt op og knappet.

    Et år har vi haft en Name It og den fungerede altså også upåklageligt. Den havde 2 lynlåse i halsen og det synes jeg gør, at de slutter lidt mere behageligt til foran halsen uden at stramme, hvis du forstår 😉

    Jeg har også haft fingrene i den prikkede fra Noa Noa i år og synes også at den er lidt fin. Ekspedienten viste mig at de har små “siddepuder” på numsen, som isolerer ekstra når børnene sidder på jorden. Det er da smart 🙂

    Og ja, Mini a Ture babydragten drømte jeg om (og bloggede om) sidste år mens jeg var gravid, og det er jo den her vinter hun skal have den, hvis det skal være. Den er bare så fin 🙂

    God fornøjelse med den store beslutning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ja du er virkelig erfaren i dette emne Mette 😉 Tusinde tak for indput! Ja, jeg overvejer stadig om det skal være Ver de Terre, jeg skriver mig Name it bag øret, og uhhh, jeg drømmer altså stadig om den fine prikkede fra Noa Noa. Og hey – du skal da så meget have den fine sag fra Mini a Ture…..!! så må du love at uploade en masse billeder af skønheden i den, så jeg kan sidde på den anden side af skærmen og drømme 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kan klart anbefale Ticket to heavens flyverdragter. Vi har haft 3 af slagsen. Pelskanten er ikke køn fordi den er fare, men den piller man alligevel af i vuggestue og børnehave. De er super slidstærke og den baggy pasform er super til de små, og så er ærmerne blødere og lettere end de slidstærke knæ og numse, og derfor er der god bevægelighed. Synes ikke at Ver de terres sidder særligt godt, ihvertfald ikke på vores søn, selvom den er super fin. Desuden er de to lynlåse super praktiske når barnet skal pakkes ned i dragten sovende(hvilket sker hos os nogle gange efter besøg hos folk), og når barnet er stort nok til selv at hjælpe med at tage den på, kan det bedre selv kravle ned i den. Derudover har den gummistropper til skoene, som bliver sidende. Og nej, jeg arbejder ikke for TTH;-) Vi plejer at peppe dragten op med en hue fra Hempels. Og ellers kan man have en lidt finere jakke og hue. Dragten skal holde til masser af udeleg i min verden. Den fra Noa Noa er også fin, pg kunne godt overveje MAT’s dragt til min baby som ikke skal kravle i sne osv, men det eros’s mere en køredragt i min verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Der skulle stå fake pelskant.. Skide autokorrektur;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria – tusinde tak for indput!! Det kunne være, du skulle arbejde for Ticket to Heaven 😉 Haha….. Ej, det er jeg rigtig glad for at høre, det er så svært at vurdere, når man ikke har haft dem i hånden selv. Og ja, jeg har faktisk også tænkt over det med de to lynlåse, som du nævner!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Klart Ver de Terre! Har tre børn hvor af den ældste er 7 – har brugt Ver de Terre alle år, det er genialt. Og tilmed pænt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Er det den ovenviste model I har haft? Eller hvilken en så?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Ja, har netop købt den model du viser til mine tvillinger for 4 år i træk. Min ældste datter går i skole, og er derfor gået over til jakke og overtræksbukser – selvfølgelig også i Ver de Terre 😉
      De er ret dyre, men både kvalitet og design er helt i top – altid varme og tørre børn.
      PS. De afholder lagersalg et par gange om året, så der kan du måske være heldig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Jeg er også førstegangskøber i flyverdragter. Overvejer lidt en wheat. Nogen der har erfaringer med dem

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ………….. ja, jeg har jo selvsagt ikke. Jeg håber, der er nogen, der kan hjælpe os Nikoline 😉 ??

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Neeej hvor er de søde 🙂 Er helt vild med den lille panda dragt 🙂 kan lige den lille i sådan en, tumle rundt i sneen 🙂 Når den engang kommer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg er godt nok også ret pjattet med den. Den er altså ret cool. Eneste er, at jeg måske ikke ved, hvor smart det er, at den er hvid på maven? Det bliver nok hurtigt beskidt, tænker jeg….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Molly

    Ver de Terre har helt sikkert været vores favorit! Super lækker kvalitet der bare holder og og så holder de en fin brugtpris hvis den sælges videre efter en sæson! Vi har også haft Mini A Ture og Tickets dragter og de er også rigtig gode! Tickets dragter til de mindste i klovnefacon og med 2 lynlåse er i øvrigt rigtig praktiske, men ville stadig til hver en tid vælge en fra Ver de Terre. Noa Noas er fin, men ved ikke hvor specialiserede de er i flyverdragter. Her er det jo virkelig funktion og kvalitet der er afgørende for om man har et varmt og tørt barn, også efter mange timers leg i frost og sne! I øvrigt så overvej farven da de bliver utrolig let snavsede… Efterår med mudder og tumlen og vinter med sne og sjap – og man får ikke lige vasket en flyverdragt hver dag! 😉 Ville bestemt også gå efter en “praktisk” farve på dragten og så pifte op med hue og halsedisse i mere tøsede nuancer. Vi har altid haft en flyverdragt samt en billigere reservedragt (købt billigt på Trendsales) og så et todelt sæt! Mange flyverdragter kan ikke tørretumbles, og mange kan ikke tåle varmeskab, så det kan tage mere end natten over når de vaskes til de er klar til brug igen.
    Held og lykke med at vælge det helt rigtige vinter outfit til den skønne Pave! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusinde tak for de mange gode råd. Dem vil jeg fluks skrive mig bag øret. Og ja, det er da helt rigtigt, det med at tage højde for hvordan de kan – og ikke kan – vaskes, for jeg kan allerede huske fra sidste vinter, hvor hun jo ikke en gang kunne komme rundt, hvor beskidt den blev 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg har alle år brugt Ver de Terre! Jeg har to børn – en på snart 7 år og en på 3 år. Jeg har haft babyflyverdragten, flyverdragten med pelskant og todelt med jakke og overtræksbukser. Farver: brun, grå, mørkelilla og sort. Jeg kan varmt anbefale det hele!
    Hvis dit barn er under 1 år eller deromkring, og ikke skal være på legepladsen i mange timer, vil jeg anbefale babyflyverdragten. Den fåes vist op til str.18 mdr. Den er ikke vandtæt, hvilket gør den god at bevæge sig i. Når man er i den alder er motorikken lige kommet godt igang og hvis man vælger en for kraftig flyverdragt, kan det være svært at gå i. Den har to lynlåse, hvilket også er smart i den alder.
    Når barnet er større, så er flyverdragten m/u pels super! God plads til numse, lukker godt ved halsen, har et for som barnets tøj ikke hænger fast i, vandtæt osv. Jeg har ikke oplevet huller på trods af boltrende adfærd. Pelsen er en detalje, men en lækker og ægte detalje ;-).
    Det todelte sæt er super godt til skolebørn. Vekslen imellem lange ture og korte frikvarterer gør at tøjet skal være fleksibelt…
    Ver de Terre laver overtøj, og er eksperter i det. Det er vist nok et dansk firma… det passer i hvert fald til det danske vejr! En del af vores overtøj er købt i kalles børnetøj i Charlottenlund, da de har et kæmpe udvalg. Og det er på trods af at vi slet ikke bor i nærheden, men det er turen værd!
    Held og lykke med jagten på den perfekte flyverdragt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak for dit lange og fyldestgørende indput Signe, jeg skriver mig det hele bag øret 🙂 Ihh, sikke en masse ting, der pludselig er, at skulle tage stilling til, var? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • karin christensen

    Åhhh jeg er så forelsket i den panda fra mini rodini den er simpelthen årets sødeste flyverdragt ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lica Nyerup Johansen

    Jeg ved godt, at deres design tit er lidt kedeligt (og noget af det endda direkte grimt), men jeg må simpelthen lige slå et slag for Reimas flyverdragter! ELSKER den super lækre kvalitet de laver!

    Vi havde en til vores søn sidste vinter hvor han kravlede og han har aldrig været hverken kold eller våd. Selv vores DP-mor kommenterede på hvor lækker den var. I år har vi købt en igen og jeg glæder mig til at tage den i brug 🙂

    De har bl.a. et vandsøjletryk på 10.000 og ekstra puder på numsen, så de små ikke bliver kolde når de sidder på jorden. Jeg synes, de er bløde og lækre og man kan få dem med 2 lynlåse helt op til str. 98, så selvom min dreng på 16 mdr. er stor af sin alder kan han godt få en flyverdragt i str. 92 der ikke er besværlig at give ham på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

STILHED