FOXY LADY

YOUHESHE KIDS

I torsdags var jeg et smut forbi launch af Youheshe Kids. Som vanligt var alting meget gennemført, lækkert og naturligvis med masser af nye, inspirerende og smukke brands. Youheshe har nemlig lanceret en kids-tilføjelse, så familiens mindste også kan være fint klædt på. B.la vil du kunne finde mærker som Stella Mccartney Kids, Fingers in the nose, Petit Bateau, Poppy Rose, Soft Gallery, Little Remix og mange flere.

Der var balloner, slikkepinde, ansigtsmaling, popcorn og tilmed et lille lege og tegnehjørne, så børnene også kunne hygge sig. Legehjørnet vedbliver at være der, så de små kan udfolde sig kreativt, mens de voksne shopper. Tag derfor roligt ungerne under armen og slå et smut fordi deres fysiske butik, hvis du bor i nærheden. Butikkens univers er præcis lige så lækkert som webshoppens. Desuden må jeg fremhæve en super cool ide til børneværelset eller måske den kreative stue?? Arbejdsbordene var slet og ret et par Europa-paller stablet og påsat en tyk neon plastikplade. Det var ret fint!!

YouHeShe Boutique: Rentemestervej 67 D – Baghuset, 2400 København NV. Mandag – Onsdag 10 – 17, Torsdag 10 – 20 / Fredag 10 – 18 / Lørdag 10-16

2 kommentarer

  • Ida

    You He She er de sejeste til at udvælge items og er eksponenter for en stil som ikke er flygtig og skifter hver sæson. Butikken ser mindst lige så indbydende ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FOXY LADY