ZALANDO FAVES #2

2 YEARS AGO

For præcis to år siden så bloggens forside sådan her ud…..vildt nok. Hold op, hvor er der sket meget siden da. Heldigvis, kan man sige, render man ikke rundt ret længe med sådan en badebold på maven. Når først man har født og det lille væsen er kommet til verden, er det om muligt endnu mere syret at tænke på sin graviditet og maven.

For i alle de måneder, man gik og mærkede skvulp og spark, hvor man gik og undrede sig over, hvad det mon var for en lille én, der lå derinde, der anede man slet ikke, at det jo bare var hende! Hende som er der nu og som er så rigtig og perfekt – det kunne slet ikke have været andre. Den lille stædige personlighed, der for tiden selv vil tage sko på og selv vil gå hjem med klapvognen, når vi forlader vuggestuen – det var jo bare hende hele vejen….

14 kommentarer

  • Det var det nemlig 😀 Det synes jeg også, er mærkeligt at tænke på. Især fordi jeg i starten var overbevist om, at det var en dreng, jeg gik rundt med i maven 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, Gud ja, så må det næsten være endnu mere underligt. Jeg havde faktisk en klar fornemmelse af, at hun var en pige…men ok, vi blev jo også scannet i tide og utide, så spændingen varede jo ikke så længe 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du så rigtig fin ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak skal du have Jadore. Det er nok et af de få bedre billeder, der er fra dengang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihh, de billeder kan jeg godt huske!! Du var altså smuk gravid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marina

    Kan så meget følge dig. Min dreng er kun 3,5 måneder, og allerede nu synes jeg, at det er mærkeligt at tænke på, at jeg har været gravid og rendte rundt og stødte ind i folk, fordi jeg glemte maven…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis. Og vent bare 😉 Når først han fræser rundt og siger ord selv og tager sko på selv og skælder dig ud med fast blik i øjnene – så bliver det hele kun lidt mere syret, haha….samtidig har de jo den samme tydelige personlighed hele vejen – den bliver blot med alderen mere og mere udtalt. Men for os i hvert fald, har det været helt tydeligt lige fra begyndelsen, hvad hun blev for én…..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan virkelig godt følge det du siger. Min dreng er på alder med paven, og jeg synes det er vanvittigt, hvor hurtigt tiden er gået. Det virker som om det er evigheder siden, at han lå inde i maven og siden han var helt ny og hjælpeløs. Det kan man ikke ligefrem sige, at han er mere. Haha,

    /Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, lige netop. Det føles virkelig som evigheder. Nogen gange kan jeg slet ikke huske, hvad der skete i mit liv, mit hoved eller min krop, før hun eksisterede?? Det er nærmest for lang tid siden til at min hukommelse kan kapere det 😀 De udvikler sig så enormt de første år, at man slet ikke fatter, hvor tiden blev af…..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Ih, hvor var du (også) fin med sådan en mave! Og hvor er det fint og meget, meget rigtigt sagt. Jeg kan huske, at noget af det første, jeg tænkte, da jeg fik min førstefødte på maven var lige netop “Selvfølgelig er det da hende”! Her havde jeg gået i ni måneder og overvejet køn, navn, udseende, personlighed – og dér var hun, med næverne knyttet, kampklar som en lille bokser, med store, brune, nysgerrige øjne og var helt sig selv. Det er hun stadig – bare større, stærkere, stædigere og til stadighed sjovere. Det er fantastisk, fordi jeg både føler, at jeg har kendt hende længe før hun blev født, og fordi jeg føler, jeg hele tiden er ved at lære hende at kende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er meget rigtigt, meget smukt, meget præcist skrevet! Julie, jeg nyder sådan dine dejlige kommentarer…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birthe

    Jeg bliver så rørt når jeg læser dig, du skriver så smukt og rammer så præcist, man tænker, ja sådan er det, sådan var det….
    Drømmer du aldrig om at skrive en bog?
    Bb

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birthe, hvor var/er det dog en skøn besked at stå op til. Tænk at man faktisk kan røre andre med sine til tider tossede skriblerier. Det er jeg rigtig glad for, du har taget dig tid til at fortælle mig. Tak for det!

      Puha…bog?….nej, det tror jeg ikke, jeg gør. Længere 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

ZALANDO FAVES #2