KARMA BAROMETERET #11

ET SÆRT NATURFÆNOMEN

Livet i gulvhøjde beriger tilværelsen med nye perspektiver. At se alting nedefra giver stof til eftertanke. For hvordan holder man sig egentlig oprejst på dage, hvor man slet ikke har ligget ned? Og hvor går man hen, når ugens indholdsmæssige højdepunkt består af pivedyr, plastikkrokodiller og Pippi Langstrømpe? Kan man forene et brændende behov for faglighed med familie uden at føle sig utilstrækkelig bare ét af stederne, og hvis ja, hvor er opskriften, jeg kan ikke finde den?

Er man for lidt, fordi man laver for meget, eller er man alt for meget, fordi man gør for lidt? Hvorfor føles små ting i hverdagen som fx Pavens første ord og skridt som noget kæmpe stort, mens store ting som fx karriere, parforhold og personlige mål har tendens til at glide i baggrunden som parkerede underpunkter, der kan tages op på næste generalforsamling? Verden bliver markant større når man får børn – men den bliver samtidig også meget mindre. Tunnelsyn og storhedsvanvid går hånd i hånd. Livet som mor tvinger én til nogen gange at stoppe op og dævle ved detaljer og øjeblikke, man ellers aldrig ville have afsat tid til at tage ind. Alt imens man roterer hurtigere rundt om sig selv end en totalomfattende tornado ville kunne følge med. Titlen som mor er et naturfænomen af helt særlig kaliber…..

13 kommentarer

  • Det er bare rockerhårdt at få det hele til at gå op! Der er så meget dårlig samvittighed forbundet med småbørnsfamilielivet, at man skulle tro det var løgn!
    Vi har blandt andet valgt at bo meget tæt på mine forældre, det hjælper! Og så er vi rigtig gode til at melde afbud til ting! Også selvom der allerede er blevet sagt ja! Nogle gange beslutter vi os bare for at rydde hele kalenderen i en weekend, og ikke lave noget som helst andet end at være sammen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det må man sige. Det er bestemt ikke kun lutter lagkage. Det er fantastisk og vidunderligt, men selvklart heller ikke kun rosenrødt….og ja, vi er rigtig dårlige til at sige nej 🙂 Vi er sådan nogle ulidelige Ja-sigere begge to, der smadder gerne vil det hele – helst på den halve tid….;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ninna

      Det er vi også, men vi prøver at tvinge os selv i en anden retning, selvom det kan være svært! Det lyder simpelt, men det hjælper faktisk rigtig meget at sige nej til ting!;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker dette indlæg. Enough said.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birthe

    Så rigtigt kan det siges og så smukt.
    Man må opbygge en tyrkertro på, at det man gør på begge fronter er det bedste man kan og det rigtige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er vel det man gør. Nogle dage er det blot nemmere end andre. Og helt generelt, går jeg stadig og drømmer om, at der findes den komplette opskrift på det et sted derude 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så velskrevet, Louise – og hvor kender jeg det godt. Jeg er selv i gang med at lede efter den perfekte opskrift, og får hele tiden at vide at det er et spørgsmål om at jonglere. Man vil altid skulle tilsidesætte noget, men det er ikke ensbetydende med at man ikke godt kan få tid og plads til at følge op på det senere… Det er i hvert fald det, jeg efterhånden har fortalt mig selv mange, mange, MANGE gange…

    Tusind tak fordi du deler…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Godt skrevet og også en lille smule skræmmende læsning når man er gravid og fortsat ret uforberedt (læs: naiv) i forhold til hvad sådan et barn egentligt betyder for alle de andre forhold i ens liv.

    Har I overvejet at tage temaet op på Petit podium? Det kunne være sjovt at læse lidt om, hvilke tanker I har gjort jer om karriere ifht mor- rollen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ja det kan jeg godt se. Jeg vil nu ikke skræmme nogen væk, jeg elsker min mor titel!! Betvivl ikke det. Men nuij, hvor er hverdagen nogen gange svær at få til at gå op…pjew….

      Jo, vi har talt om det på PP og bliver ret ofte spurgt herom. Det er dog dels et meget personligt emne for os, dels meget krævende, og dels noget, som ingen af og helt har fundet ud at at navigere endegydigt i, hvorfor det er svært at tage hul på og finde hoved og hale i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agurkens svigersøs

    Meget fint indlæg – og som sædvanligt uhyre velskrevet. Er vild med frasen – hvordan holder man sig oprejst, når man ikke har ligget ned? Du er seriøst mesteren til det der med at lege med ord. Og nåja, selve indholdet genkender jeg til fulde – sidder lige nu og tæller ned til, at hele familien skal en tur i opladeren med en uges solferie i næste uge. Så er vi klar til at møde hverdagen med oprejst pande igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusinde tak for de søde ord 🙂 Og hold da op, hvor er jeg misundelig, gid det var os, der skulle af sted på solferie!! NYD DET!! Lige nu udgør sommerhuset for os den omtalte ‘oplader’ 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

KARMA BAROMETERET #11