LADIES NIGHT @ STARKLINT / e.l.f

KARMA BAROMETERET #11

HOT:

1. Søndage. Når de bruges med familien på tur i det grønne, mens Paven bedriver botanisk vandalisme og forældrene holder lidt i hånd og taler ugen igennem med en varm kaffe og kolde snuder…

2. Efterår. Ny sæson, nye farver, ny frakke, nye råvarer, løvfald og tung rødvin

3. Stor Pave. Som selv kan gå. Og løbe. Og spise. Og snakke (næsten)…og i det hele taget erobre verden helt uden hjælp fra de voksne

4. Opmærksom og betænksom plæneklipper. Som da meget træt og askegrå mor passerede ham med 1. stk umulig Pave, der efter flere timers (lets face it – flere dages) forsøg ENDELIG var faldet i søvn, smilede og uden et ord slukkede sin enorme helvedsmaskine og tålmodigt ventede, til vi var passeret med at tænde den igen….

5. At lande på Odense Banegård alene med gigant barnevogn, baby og bagage. Hele 3 mennesker stod klar til at hjælpe med at løfte, bære og vejlede. Damen vi delte kupe´ med sendte os af sted med ordene: “Hvor har det være en stor fornøjelse at sidde her med jer!”…..

NOT:

1. Søndage. Når de skal bruges på arbejde og ubehandlede deadlines, ufuldendte to-do-lister og rengøring en masse.

2. Efterår. Når man har vuggestuebarn = snue, feber, forkølelse, barns sygedag og flere ufuldendte to-do-lister….

3. Stor Pave. Som er liiiiige lovlig selvstændig – ‘kan selv, vil selv, gør selv’ når helt nye højder….jeg ville uden problemer kunne mandsopdække den mest hysteriske, egenrådige, kommanderende Hollywood star nu og stadig finde det pinligt uproblematisk.

4. Stor Paves nye søvnmønster. Er tilsyneladende en rigtig RasmusModsat, der ulig andre børn sov igennem sit første år og herefter har besluttet at afprøve den modsatte grøft. Det er åbenbart det nye sort at være vågen…det synes mor og far ikke.

5. At skulle af sted fra Københavns Hovedbanegård alene med gigant barnevogn, baby og bagage. Hele 3 albuer i siden fik jeg og et par forbandelser over, hvor meget vi fyldte i kupeen. Vi blev budt velkommen med ordene: “Ja, du er da selv ude om, at du har fået børn!”…..

Karma is a bitch

   

16 kommentarer

  • Endnu et af de indlæg jeg elsker – Du gør det godt!!
    Og paven i leobukser – Hun er simpelthen for lækker 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusinde tak Ida. Hvor er det en dejlig besked at få. De har været væk længe, mine karma barometre, men nu kan jeg mærke at lysten og behovet for at sætte hverdagen lidt i perspektiv er tilbage 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og jeg er sikker på, at vi er mange der er glade for at lysten og behovet for den slags skriblerier er vendt tilbage!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja, de der spidse bemærkninger i det offentlige rum, bliver taget til helt nye højder når man går rundt med en barnevogn!
    HELDIGVIS er der også de dejlige og glade bemærkninger;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor jeg elsker det! Knuselsker også Pavens små leoben og røde snørrebånd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    “Ja, du er da selv ude om, at du har fået børn!” What? Hvordan kan man finde på at sige sådan noget?? Jeg synes desværre mange danskere mangler pli og ‘lad mig da lige flytte mig en smule så moren med barn og fyldte hænder kan komme til”. Forleden dag i bussen, fyldt med tre barnevogne, nægtede en ældre dame at flytte sig – fordi “Ja, jeg er ældre så jeg har ret til at sidde her” … hendes ben så tilsyneladende ud til at virke… og der var MASSER af plads længere nede i bussen, men hun VILLE absolut sidde der hvor man kan klemme sin vogn ind. Tak for hjælpen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • haha, ja det er altså lidt grotesk nogen gange. En veninde sagde en gang til mig, at det var typisk københavnere, at vi er meget fjendtlige, fordi vi simpelthen ikke forventer, at andre er hjælpsomme. Måske er det bare en skrøne. Men min tur fra Kbh -> Odense, ja den bekræftede det desværre lige dén dag…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kom til Frankrig, Loui (eller Odense ;)) – så får du kun søde kommentarer, når du går tur med barnevognen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pas på! Det skal du ikke sige to gange….jeg vil også bo i vinmarker og inviteres til Milk arrangementer og kunne tage toget til Paris på en time! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg misunder dig ikke din tur med barnevogn og god omgang oppakning i et tog mellem KBH og Odense.

    Tager selv turen dagligt på strækningen, hvor jeg har oplevet andre skule ondt til barnevogne der står foran et klapsæde, hvorefter man møffer til vognen for lige at klemme sædet ned – skide være med om man skraber på vognen.
    Det sker gerne på de dage hvor pladserne til barnevogne er overbooket.

    Folk er tilsyneladende ikke vant til venlige og høflige mennesker, sådan helt generelt – har fået mange overraskede blikke, ind imellem skræmte blikke, når jeg har været venlig/høflig.
    For det er man åbenbart ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, altså, det er godt nok første gang, jeg har oplevet det, men hold da op, man undres 🙂 Og det var samtidig bare lidt sjovt, fordi min afgang i Kbh stod i så skærende kontrast til min modtagelse i Odense 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker dine Karma indlæg – og gud, hvor er det sandt!
    Selvom Lille Vennen ikke helt er så langt som Paven, kan jeg følge dig fuldstændig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uf hvor blev jeg glad da jeg læste dine positiv liste, men tilsvarende modløs da jeg så læste den næste – hvad faen sker der for os med mennesker- sure løg! SYNG OG VÆR GLAD! Og skam dig når du hvæser :/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

LADIES NIGHT @ STARKLINT / e.l.f