LAZY WEEKEND

I går trampede den lille familie og jeg Nørrebros nubrede brosten flade, mens vi drak kaffe, slikkede efterårssol, shoppede (til manden, ikke mig!) og snakkede om ugens gang. Det var én af de lørdag eftermiddage, hvor timerne strækker sig på magisk vis, så man føler, man har nået en masse. Jeg var også forbi en skøn (relativt) ny shop, som jeg synes fortjener sit helt eget indlæg. Kig ind i aften, så skal jeg vise jer, hvad jeg taler om!

FAVORITTER

Vi har mange favoritter herhjemme. Rasmus Klump, blommer, ost, chokolade, elefanter, armbånd med klokker, Kaninus og hunde. For blot at nævne nogle få. Men bananer. Åhh, bananer. Dem spøger man ikke med. Paven skal helst vinkes i møde af en banan, når hun hentes i vuggestuen. Og som det første om morgenen, skal der ligge en banan klar på stolen, som lige kan tage toppen af sulten, inden uduelige mor får snøvlet sig sammen til at anrette morgenmåltidet. Og vi deler ikke! Nej, mor!? Det er MIN banan…. bukser: Zara/ sko: H&M/ trøje: Mini Rodini

LAST YEARS OCTOBER

Mens alle andre render til pressedage og kigger på næste sæsons kollektioner, prøver jeg ihærdigt at finde flere timer i døgnet. Af samme årsag er det meget passende med et lille tilbageblik. Sidste år i oktober var jeg på lossepladsen i pels og afprøvede pleather pants i mosgrøn (og har btw aldrig brugt dem siden, så nej, det var ikke en god erstatning, leder stadig efter de perfekte læder skinnies), jeg var ret meget i skoven, kan jeg se og så var vi syge – af flere omgange, derfor havde en del take-away også sneget sig ind på bloggen…. Jeg var også i teatret og være kulturel med den søde Agurk og se Anna Karenina af Leo Tolstoj og ude...

MY FIRST SHOES

Jeg viste jer for noget tid siden mit første par sko. Som i aller første. Fordi min mor havde gemt dem, og da Paven rodede i min gamle slagbænk, lå de dér sammen med en masse søde bøger. Nu fandt jeg så de her billeder på computeren af Pavens første sko, som jeg egentlig aldrig tror, jeg fik vist? Haha….hvor sjovt er det lige, at de også var fra Bundgaard og også var blå og hvide 😀 Pavens er dog væsentligt mindre slidt end mine som det ses, eftersom hun først begyndte at gå meget sent…..Nu drøner hun dog rundt og er for længst milevidt forbi str 19….

2 YEARS AGO

For præcis to år siden så bloggens forside sådan her ud…..vildt nok. Hold op, hvor er der sket meget siden da. Heldigvis, kan man sige, render man ikke rundt ret længe med sådan en badebold på maven. Når først man har født og det lille væsen er kommet til verden, er det om muligt endnu mere syret at tænke på sin graviditet og maven. For i alle de måneder, man gik og mærkede skvulp og spark, hvor man gik og undrede sig over, hvad det mon var for en lille én, der lå derinde, der anede man slet ikke, at det jo bare var hende! Hende som er der nu og som er så rigtig og perfekt – det kunne...