GODT NYTÅR

Rigtig glædeligt nytår! Jeg håber, I alle sammen får en fantastisk nytårsaften. Og beder en lille bøn om, at vores bliver bare en tand mere festlig end de sidste syv dage har været. Indtil videre har vi måtte erkende, at man ikke kan planlægge en juleaften, når man har en rigtig syg Pave, at julegaver godt først kan åbnes d. 28. og at jul også kan fejres hos vagtlægen. Vi har måtte aflyse jul hos mine forældre, fabel-fasters fødselsdag, den store familiejulefrokost, julehygge og melde os syge fra arbejde. Maden indkøbt til 2. juledag ligger stadig uåbnet i køleskabet. Vi mangler at åbne ca. halvdelen af vores gaver – og ja, så er det stadig usikkert, om vi også skal...

ÅRETS OUTFITS 2

Ok, jeg ved godt, det her er en helt masse mig. Jeg beklager. Her kommer anden runde af året der gik i outfits. Jeg har med vilje ikke taget de sidste par outfits med her fra slutningen af året, da i jo lige har set dem, så jeg tænkte, det var sjovere at gå lidt tilbage i arkiverne. Igen kan jeg se, at jeg har gået utrolig meget i nederdel/kjole. Jeg har en kraftig fornemmelse af, at det ikke forandrer sig stort i 2013. Desuden har jeg jo noget med små jakker. Ud fra mine samlede outfitbilleder fra 2012 er det tydeligt, at jeg ofte bygger mine outfits op omkring mine jakker, haha….. Det er lidt sjovt at sidde og...

ÅRETS OUTFITS 1

Imens min lille familie krampagtigt kæmper for at komme ovenpå, er det måske på sin plads med et tilbageblik på året i outfits. Her er første halvdel af året, i morgen kommer resten. Jeg kan konstatere, at jeg har gået meget i kjole og faktisk mere i farver, end jeg selv går og tror. Hvilket er jeres favorit?

ÆV

Havde egentlig skrevet et indlæg om, hvordan vi havde julet alle sammen, hygget og danset om træet, spist konfekt og risalamande, sild og steg i svinske mængder, grint og gryntet over julebordet og i det hele taget trukket stikket og helliget os hinanden over decembers sidste sløve dage. Men. Den slags skriver man ikke på forhånd. Liiiige en tand for overmodigt, mente hybrisguderne åbenbart. d. 23 december lagde min lille Pave sig med et brag. Moderen fik da også lige en tur. Og uheldigvis er Paven langt fra rask endnu. Hun nåede at åbne én gave. Resten af julen fortaber sig for mig i tåger af snot, slim, søvn (eller mangel på samme), vagtlægebesøg, feber og ærgrelse. Jeg havde sirligt...

GLÆDELIG JUL DERUDE!

Sådan her så min lille Pave ud for præcis et år siden. Dengang kunne hun ikke gå eller tale endnu, havde stort set ingen tænder, intet hår og ret tykke kinder. I år fræser hun nok rundt om juletræet med os andre i hænderne, håret fyldt med glimmerspænder og fuldt tandsæt, der fremvises minutvis, når man jublende råber op og kommanderer med resten af verden 😉 RIGTIG GOD OG GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE SAMMEN. Tusinde tak fordi i læser med. Jeg er så glad og taknemmelig for jer alle sammen, særligt vil jeg gerne sige tak for de mange fantastiske kommentarer og den store opbakning her under vores julekalender på Petit Podium – Jeg er meget rørt og stolt...
Older posts