SELECTED FEMME NY FAVORIT

Jeg tror, jeg fundet et nyt favoritmærke. Selected Femme gør det virkelig godt. De har så meget godt basis og lækre trend-on ting, alle i ordentlige materialer og til rigtig rimelige priser. Jeg ‘opdagede’ dem rigtigt i sommers, og forleden tjekkede jeg den nye sæson ud i Illum. Det er afgjort første gang, jeg har fundet et par velsiddende læder-leggins til 1000,- !! De sad så godt. Den skønne halv-transparente nederdel er et cool og anderledes take på full-skirt-tendensen og kan ret nemt styles til både hverdag og fest, den er jeg også lidt lun på.

Generelt er jeg unormalt begejstret for smukke jakker. De kan redde garderoben efter min mening. Den flaskegrønne Bouclé jakke er aldeles fabelagtig. Det samme er den pingvin-inspirerede silke-blazer. De måtte hjertens gerne bo herhjemme. Faktisk har jeg allerede denne smukke jakke fra Selected femme – som jeg stadig er utrolig glad for. Det er virkelig et brand, jeg skal til og holde mere øje med.

Og HUSK SÅ – I dag starter vores perverst fede Julekalender på Petit Podium!! Vi har præmier for over 50.000 kr og nye lækre fund på spil hver dag fra i dag og frem til d. 24. dec.!! I dag foregår festlighederne hos Fie.…og jeg tør godt at love jer noget: Det her bliver SÅ godt….!

16 thoughts on “SELECTED FEMME NY FAVORIT

  1. Ej Loui!
    Silkeblazeren vil jo være perfekt til mig, som altid voldbruger min gamle bomuldsudgave fra H&M.
    Mine læderleggings er lige gået i stykker og den smukke lædernederdel er et perfekt alternativ til den fra Gestuz, jeg længe har sukket over.

    Fantastisk fristende indlæg, du kommer med her!

    • Ja, er den ikke smuk? Den ville redde så mange kriser, tror jeg. En garderobe klassiker…Og ja, hvis jeg manglede lædernederdele (det gør jeg ikke…) så skulle den næste være bordeaux og herfra!!

  2. Uh, de læderleggins ser gode ud!

    Hvordan var kvaliteten og størrelsen? (er 178 cm høj, men du ser også ret høj ud?)

    • De var så pæne og sad så godt. Jeg prøvede dem i str 36, der var de meget meget meget stramme, men det sagde ekspedienten, de skulle være, fordi de giver sig et helt halvt nummer. Og de var ikke spor for korte. Der er en lille lynlås nederst v anklen, så de både kan sidde helt stramt og lynes lidt op, hvilket fx er super flot til et par åbne pumps, synes jeg. Og jeg er samme højde som dig. Og de var bestemt ikke for korte :) Jeg ville dog aldrig selv have valgt et par bukser, der sad SÅ stramt :D Men jeg gjorde, som jeg fik besked på ;)

  3. Jep, jeg er også utrolig glad for Selected. Tror halvdelen af det, jeg har købt inden for de sidste halve år, har været derfra. Har lige købt mig et par coatede leggins, som bare er så skønne at have på.

    • Ja, indtil videre har jeg kun læderjakken (brynjen, som vi kalder den herhjemme, haha) og den knuselsker jeg stadig!!
      Jeg er dog langt fra færdig her…er virkelig begejstret!

  4. Jeg købte en læderjakke fra Selected Femme i efteråret, og lige siden har jeg været fuldstændig solgt! De laver virkelig nogle lækre ting til helt ok priser. Jeg er fan :-)

  5. Er også ret vild med Selected, men synes til gengæld at deres læderleggings sidder passer rigtig dårligt til mig, og jeg har ellers ikke svært ved at finde bukser :(

  6. Pingback: GRØN, LEO OG SORT | Guld.log

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>