GLÆDELIG JUL DERUDE!

ÆV

Havde egentlig skrevet et indlæg om, hvordan vi havde julet alle sammen, hygget og danset om træet, spist konfekt og risalamande, sild og steg i svinske mængder, grint og gryntet over julebordet og i det hele taget trukket stikket og helliget os hinanden over decembers sidste sløve dage.

Men. Den slags skriver man ikke på forhånd. Liiiige en tand for overmodigt, mente hybrisguderne åbenbart. d. 23 december lagde min lille Pave sig med et brag. Moderen fik da også lige en tur. Og uheldigvis er Paven langt fra rask endnu. Hun nåede at åbne én gave. Resten af julen fortaber sig for mig i tåger af snot, slim, søvn (eller mangel på samme), vagtlægebesøg, feber og ærgrelse. Jeg havde sirligt pakket fine julekjoler til både mig og Paven, matchende cardiganer og hvad har vi….men det er næsten unødvendigt at understrege, at vores juleantræk dette år var meget meget lidt fashionabelt, ikke? 😉

Billedet ovenover er fra en af de tidlige juledage, hvor vi blev hjemme alle sammen og hyggede med kage og te, julepynt og tegnefilm. Det er jeg rigtig glad for nu.

Jeg vender tilbage senere med vindere af de sidste julekonkurrencer. I kan stadig nå at være med om Rokkefåret!

   

18 kommentarer

  • Ej hvor sjovt, er det Godmorgen Danmarks gadget vært du har som mand? eller er jeg helt galt på den? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er simpelthen så synd for jer!!
    Rigtig god bedring Louise 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, stakkels jer! Og god bedringskarma sendes mod jer…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Connie A

    Øv for en jul 🙁 rigtig god bedring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Jeg sender også masser af god karma jeres vej (og forbander i mit stille sind hybrisguderne for udvise stor mangel på jule-overbærenhed)! Håber nytåret bliver skønt, hyggeligt og lige som I ønsker – når nu julen lader noget tilbage at ønske… Rigtig god bedring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det håber jeg altså virkelig også…men indtil videre er Paven slet ikke engang i bedring 🙁 Og jeg har tilmed fået lidt tilbagefald, så pt har det vist lange udsigter…suk…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cæcilie

      Ååh nej, stakkels lille Pave – og stakkels forældre 🙁 Rigtig god bedring! Vintersæsonen kan være streng, med institutionsbørn – vi kæmper os igennem den første af slagsen… Og vi glæder os til forår og mildere vejr!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg føler virkelig med jer. En time før gæsterne ankom gik min Noah også ned med høj feber, men med panodiler og lidt tegnefilm blev han heldigvis frisk nok til at kunne åbne gaver og hygge sig med resten af familien, indtil han igen gik ned med flaget ved sengetid. Heldigvis er det ovre nu og vi andre har ikke fået noget.

    Håber snart i er på toppen igen <3 jeg sender i hvert fald rigtig meget god-bedring-karma jeres vej!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhh, lille pus, også jer? Det er virkelig mange, der ligger syge i øjeblikket. Jule-influenza – hmf! Godt, han dog nåede at få åbnet sine gaver, den lille mus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michala

    Vi har haft samme tur 1/2 time inden julebordet skulle indtages måtte den lille puttes og gik glip af julemad og jule hygge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bare så super uheldigt I lige skulle ende under dynerne over julen 🙁
    Dejligt at I dog har kunne hygge som en lille familie og manden har forhåbentligt taget sig godt af jer 😉 God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det har han bestemt 🙂 Og heldigvis, når nu uheldet skulle være ude, er det da meget rart, at han har ferie og er hjemme til at sygepasse 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GLÆDELIG JUL DERUDE!