MODE(R) UGE

Dette herlige billede er fra sidste modeuge, hvor søde Fie og jeg fjantede rundt med balloner, elefanter, læbestift og spandevis af fnis og løjer ovenpå en meget lang modedag, indtil vi ultra udkørte endte på en snusket cafe med en fedtet burger, røde kinder og meget ømme fødder. Ahh…..Det er sådan en modeuge skal være. Girlystuff, søde piger, varme kinder, fed mad og gode grin. De store, hektiske messehaller, kø-dannelsen ved alle showstarts, tøsefnidderen og pindemadderne (sandwich med blomster??!!) savner jeg IKKE. Denne gang er der nada modeuge til mig, da alt går op i job og trodsig 2-årig. Eller snart 2-årig….hun tager åbenbart forskud på visse dele. Gosh, jeg føler, jeg kører op til 3 fuldtidsjobs lige pt. Men...

DET ER KÆRLIGHED

Det kan godt være hårdt, at været hustandens mest ombejlede superstar. Forstå mig ret; Jeg deler rundhåndet ud af kys og kram, nyder opmærksomheden og gør hvad jeg kan, for at leve op til mine mange fans. Men til tider er populariteten et tveægget sværd. Jeg har efterhånden vænnet mig til mine forældres abnorme behov for elektronisk forevigelse af hverdagens øjeblikke. Jeg kan smile på kommando, posere som en supermodel og anvender gerne varierende ansigtsudtryk for alsidighedens skyld. Men jeg har fundet og sat en tydelig grænse: Jeg vil IKKE fotograferes med morgenhår! Den slags unødig udstillelse af forfængelig begrænsning er no go! Skønt jeg er storslået og almægtig, er jeg blot et menneske. Med normale, menneskelig behov. Som fx...

CLASSY CATHY

Et outfit fra sidste weekend, hvor sneen stadig lå og kulden fortsat bed i kinderne. På mig havde jeg to items, som i vist endnu ikke har set, men som faktisk har boet hos mig længe: Mine skindleggins fra Selected Femme, som jeg knuselsker, de er så pæne, bløde og rare og til en rigtig rimelig pris. Og min cashmere cardigan fra Toogoodtobebasic. Classy Cathy, hedder den. Den er i ultra lækker kvalitet og blødere end en babynumse (næsten). Den gennemknappes af små fine perlemorsknapper, hvilket gør den ladylike og lækker, men også perfekt som kontrast til de rå læderbukser. Jeg er pjattet med små cashmere cardigans, fordi de har en evne til at regulere varmen – jeg bruger dem...

I ́VE GOT SUNSHINE ON A CLOUDY DAY

Det fede ved at få børn er, at man slet ikke i samme omfang som før bemærker de grå og triste dage. Det lille smil indrammet af de tykke kinder og det kun halvt komplette tandsæt behøver blot at åbenbare sig en enkelt gang, så skinner solen på Østerbro! Lyden af den klukkende, bølgende latter fjerner øjeblikkeligt ethvert gråligt skær over dagen – det er sandt. Jeg er sikker på, DMI vil finde vores tydeligt observerbare metrologiske fænomen yderst interessant. sko: Angulus/ hue: Ver de Terre/ luffer: Name it/ anorak: Miniature

SALE IS ON

Januar er = udsalg og gode rabatter, det ved de fleste og hvert år er det om at holde tungen lige i munden og fokus fast rettet mod reelle behov, da man ellers nemt lader sig rive med af diverse tiltalende procenttegn og blinkende udsalgsskilte. Derfor besluttede jeg for ret lang tid siden at lave en liste over 1) akutte basis-mangler og 2) aldeles unødig selvforkælelses-must haves. Resultatet er blevet som det ses ovenover: Den perfekte basis t-shirt er kommet i hus for en sølle flad 50ér (perfekt længde, brystlomme og perfekt materialelethed), det samme er rullekravetrøjen, der kostede 10,- mere end t-shirten og et par lyse, slim jeans, der pt. står til 120,- Alt fra Mango. Den klassiske sorte...
Older posts