VINTAGE SHOPPING LONDON

HVAD DU ØNSKER….

Lidt flere af Pavens julegaver. Selv drømmer jeg jo om smukke vintage stoffer, sart grå med rosa stjerner og ugleprint fra Soft Gallery, når jeg tænker junior sengetøj, men lad mig sige det ret enkelt: Paven og jeg deler ikke smag på det område, haha. Sjældent har man set noget menneske være SÅ begejstret for et sæt sengetøj. Hver eneste gang hun kigger på det, peger hun ivrigt og skriger for fuld kraft: Kluump!! Den smukke keramikkop fra Liebe gav vi faktisk også selv væk, så den var rigtig godt ramt 😉 Og så matcher den jo fint Designletters stellet, som vi også fik.

At matriklens enehersker nødvendigvis måtte have eget køkken, før hun fik eget værelse, var jeg måske ikke helt ‘klar til’, men jeg erkender blankt, at den slags husmoder sysler på mystisk vis synes at tilfredsstille nogen? Hun fik dertil også en dukkevogn fuldt ekviperet med dukke, bleer, hagesmæk, potte, flaske, mad, sutter og hvad dertil hører. At dømme ud fra årets meget kønsopdelte gaver, skal hun enten have en fejekost og en støvsuger næste gang – eller måske en racerbane med monster trucks. Jeg stemmer for det sidste.

Den fine guitarpude har være genstand for adskillige lege allerede og Paven er heldig med opmærksomme fastre, som læser med her på bloggen og husker spæde juleønsker. I baggrunden ses et farvestrålende Fischer Price penge apparat. Lad os håber, hun bliver lige så økonomisk interesseret, når hun bliver stor! Fåret er lidt et kapitel for sig. Jer der følger med på Instagram, har allerede ved selvsyn set, hvilken vendekåbe vi har fået ind i vores lille hjem. Den ene dag en fin, fransk maler – den næste en bad ass rocker. Men Paven er vild med Roquefort – og det er vi faktisk også!

11 kommentarer

  • Åh Gud, hvis Noah så det sengetøj så var han altså gået helt amok! Han fik dog en kæmpe Rasmus Klump bamse fra Tivoli, som han knuselsker.
    Sikke nogle fine ting jeres dejlige Pave har fået – vi ønsker os også selv både kopperne og tallerknerne herhjemme 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ja hun er drøn pjattet med det 😀 Og jeg elsker Designletters stellet. Liebe koppen er så smuk, men da den jo er i porcelæn, er det ikke lige pt én, Paven drikke af 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min Oscar fik også et brio køkken i julegave i år (det er da heldigvis pænere end mange af de plastik rædsler der findes på markedet, når det nu skal stå og pryde vores stue….) – Behøver jeg overhovedet at nævne, at jeg ikke er fan af kønsopdelt legetøj?? 😉 Drenge kan sagtens lege med køkkener, og piger kan sagtens lege med racerbiler – desuden er racerbiler og monstertrucks vel meget, meget sjovere for mødrene at lege med end fejekoste – så jeg stemmer for bilerne næste gang. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er meget enig mht kønsopdelt legetøj. Ligesom jeg heller ikke mener, at drenge partout skal have blå og piger lyserød 😉 Selv legede jeg ikke ret meget med dukker, men rigtig gerne med Hi-men, da jeg var lille 😀 Og jeg klatrede i træer og klippede håret af mine barbier, fordi det var åndssvagt at de skulle være langhårede, bare fordi de var piger 🙂 Måske denne angst for opdeling i køns stereotyper nu har forplantet sig i min trang til ‘drenge’legetøj til Paven? Jeg stemmer KLART for monstertrucks, togbaner og biler frem for fejekoste. Både i miniature og voksenformat 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg elskede Roquefort (altså osten! :)), da jeg var lille! Aldrig helt lært at elske det igen…

    Sikke fine gaver. Vi har Design Letters koppen til vores dreng og vil også rigtig gerne have tallerkenen, men det kommer nok, når vi er kommet over grødstadiet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ja grødstadiet….det savner jeg ikke 😉 Giv Roquefort en chance, det fortjener den!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Jeg synes nu heller ikke at piger kun må lege med dukker og drenge med biler, men synes da hverken køkken eller legemad er specielt tøset. Herhjemme er det f.eks. far der oftest laver mad – så når min datter står ved sit legekøkken, laver hun det samme som faaaar. Til gengæld er støvsugeren konsekvent mors 🙂
    Dejlig og inspirerende blog i øvrigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Enig:) Her er det også meget ofte far, der laver mad – og ubetinget ham, der er bedst til det! Heldigvis er mange ting kun ‘kønsopdelt’, fordi vi gør dem til det. Alt er jo relativt. Men det slog mig pludselig, at med en dukke, en dukkevogn, et legekøkken, gryder, mad og tylskørt tegner der sig alligevel et billede…som jeg naturligvis har tænkt mig at udligne totalt til Pavens fødselsdag, hvor hun kan forvente samurai sværd, brandbil, fodbold, monstertrucks og sengetøj med biler 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • LouiseH

    Fine fine sager!

    Jeg er heller ikke nødvendigvis fan af kønsopdelt legetøj, men i vores hjem med en stor dreng og en lille pige, har vores datter haft alle muligheder for at lege med alle de biler, sværd, racerbaner, osv. hun overhovedet kunne orke – og det interesserer hende ikke….overhovedet. Da hun var omkring 1 år, havde vi ikke købt dukker eller andet ‘pigelegetøj’, men i vuggestuen legede hun ikke med andet, og så snart vi var hos venner, hvis børn havde dukker, søgte hun straks mod det. Nå – men jeg siger bare, at hos nogle sidder omsorgsgenet for dukker mere yderligt end hos andre, så hjemme hos os er alt meget traditionelt uden at jeg egentlig føler, vi har gjort det store for det.

    For mig er et køkken bestemt også et unisex-legetøj! Det søger både små og store drenge og piger mod;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hvor er det Rasmus Klump sengesæt fint. Min søn er også helt vild med Rasmus Klump, det skal han da have i gave. Ved du hvor det er købt?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

VINTAGE SHOPPING LONDON