2013!

PAVENS NYTÅRSTALE – DIT & MIT

Rigtig glædeligt nytår. Jeg håber, I alle havde en dejlig aften. Jeg sov fra det hele sidste år, så i år holdt jeg mig i stedet vågen til kl. 02.00.

Jeg skrev sidste år, at jeg havde et par ydmyg ønsker for året. F.eks at lære at gå og tale, en udvidelse af min ellers lidt tvivlsomme hårpragt samt tandsættet var også at finde på listen over 2012 bedrifter. Det er med stor veltilfredshed, jeg kan sige, at jeg kan krydse dem alle af. Min hårpragt kunne måske godt være mere imponerende og små hårspænder lever generelt livet svært i mine lyse lokker, men alt i alt er jeg godt tilfreds. Jeg er heller ikke flydende i tale endnu, men jeg har valgt at fokusere på de absolut mest nødvendige ord og vendinger, da der jo ingen grund er til at overgøre det vel?

Jeg ynder derfor at gentage ord som mor, far, mad, sove, sut, vov, min, NEJ!! hov?! og Neiiiijj (ikke at forveksle med NEJ!!!) Det første – det laaaange Neiiiiiiiiiij – er en positiv tilkendegivelse af min afgrundsdybe beundring. Fx tildelt pailletkjoler, køer, glimmerkugler, dukkevogne og andet. Det siges gerne i samspil med sammenfoldede hænder eller akkompagneres af klapsalver. Det andet – det korte og bestemte NEJ!!! – er en kategorisk afvisning af tåbelige forslag og påhit, fx omhandlende hvornår jeg skal i seng, hvad jeg skal spise eller lign. Med mellemrum udskifter jeg sidstnævnte med en løftet flad hånd, et fast blik og ordet STOP!!! Bare for variationens skyld…..Det betyder groft sagt “Ikke mere pi…”, når jeg synes det hele bliver lidt for idiotisk.

Jeg har grublet meget over, hvad kodeordet for 2013 skal være. Jeg har gransket min sjæl og gravet dybt i de indre tanke-arkiver, og pludselig stod det lysende klart for mig, hvad alle burde lære og blive bedre til. For det hele handler jo ikke kun om mig og mit hår…(selvom det faktisk ville være rart, hvis det gjorde). Jeg har nemlig sporet en kedelig tendens ude i verdenen til, at folk har meget svært ved at kende forskel på dit og mit!

Det er i virkeligheden ret enkelt, skulle man mene. Alligevel har jeg gentagne gange måtte indskærpe over for de andre børn i vuggestuen, at de brune støvler tilhører MIG, at plastik koen er MIN (jeg har udviklet en ekstrem overbevisende kramme/skræmme-teknik, så kun jeg kan holde koen, hehe) og at man IKKE rører ved min kanin!!! Utroligt…..herhjemme har min mor også svært ved at få budskabet til at trænge ind. Ustandseligt står hun med min dukke og vugger hende, hiver begejstret i mit rokkefår eller åbner mine bøger. Hun VED, hun først skal spørge om lov. Jeg tror, hun har valgt at ignorere det. Hun kan umuligt være så sløvt opfattende?

Og hvorfor synes alle voksne, det er tæske sjovt, at putte andre babyer op til mig, når jeg sidder og nyder en rolig tur i barnevognen på en sløv søndag??! Jeg gider IKKE dele dyne, hverken om natten eller om dagen. Og jeg har brug for min bevægelsesfrihed – kan de ikke få deres egen karret? Hvor er respekten for den personlige ejendomsret? Det er f.eks her, jeg sætter den flade hånd op! Min mor synes da heller ikke, det er fedt, hvis naboens dreng pludselig hager sig fast i hendes bagagebærer, når hun cykler til arbejde….

Apropos dit & mit – så synes min mor også at tro, at bloggen her er hendes? Og at hovedfokus er hende? Haha, ja, jeg må le. Enhver med lidt fornuft intakt kan se, at bloggen er min. Det er takket være mig, den stadig er her. Ikke at jeg har storhedsvanvid eller noget, jeg ser blot virkeligheden, som den er.

678 indlæg har min mor skrevet i 2012. Plus det løse (som ligger i kladder). Og de fleste handler altså om mig! Ca. lige så mange indlæg, som jeg har haft feberdage. Sådan føles det 😉 Men I har nu heller ikke ligget på den lade side, derude. 13.241 kommentarer. Bum. Tak for det, i har lidt at leve op til i det nye år 😉

Skal vi sammen sætte rammen for 2013?

– Slut med dele-dyner!
– Mere chokoladekage, tak
– Smid bleen og spænd kysen
– Lær at sige: “Det her er min, pølserne væk, find din egen ting, nåde være med dig”….
– Lidt færre sygedage
– Navn i støvler og vanter
– Hold snitterne fra min ko!

Nåde være med Jer!

   

26 kommentarer

  • Maja

    <3 til paven!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Langballe

    Arghs hun er dælme nuttet, den lille Pave! Ret smart at være ulv i fåreklæder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Super mål for det nye år! Vi hopper med på nr. 2, 5 og 6.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ha! Ja, ok, de er vist egentlig også ret ‘universelle’ for mange børnefamilier. Men er retten til egen ko ikke også det?? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I love it!!! Det burde være nytår hver uge med de taler hun leverer 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Jeg kan anbefale Paven at forsøge at brøle når hun virkelig mener det. Det kan være alle slags ord, som forældrene ikke forstår alvoren af. Det forsøges i hærdigt herhjemme af vores lille gut. Om det er efterligning af hvordan vi taler til hundene, når de ikke kommer når vi kalder (det er terriers – sådan er de vist bare…?) eller noget han har lært i vuggeren, vides ikke. Men det er til stor morskab for forældrene og fortvivlelse hos vores søn, da det ikke virker efter hensigten og bare afføder smil fra forældrene…
    //B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christine

    Hehe. min datter har også lært at sige STOP nede i vuggestuen! De bruger det til når de virkelig mener STOP! Dog bruger hun gerne stop i flæng! Også med en lille “politi-hånd” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er også vuggeren, der har lært Paven det. Ret smart. Hun ser virkelig fast besluttet og meget bestemt ud, når hun gør det og så sige det med høj, tydelig stemme: DOP! Vi har lidt svært ved Sét stadigvæk 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker paven. Paven er så klog. Jeg tror jeg vil benytte mig af stophånden noget mere. Mere pave til folket!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pave og stophånd ftw! Det er rigtig smart med sådan en politi-hånd. Vi har nu også indført den i andre sammenhænge de voksne imellem 😉 drøn smart

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agurkens svigersøs

    Klart den bedste nytårstale til dato. Well done Popey. Jeg glæder mig til at følge dig og din cool mama i det nye år. Tak for alle jeres inspirerende ord og billeder i det gamle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha hvor er det fedt. Jeg elsker simpelthen Pavens prædikener! 😀 Jeg kan ikke lade være med at sidde og grine lidt for mig selv, og tænke, at jeg er ret overbevist om, at min lille dreng er helt enig med hende 😀

    /Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Genialt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone K.

    Fantastisk indlæg! Jeg elsker Paven og hendes “stop-hånd”!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Tusind tak for ordene! Også et rigtig godt nytår til dig og ikke mindst til din cool og smukke mor – må 2013 blive fantastisk! Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det må altså helt klart være den bedste nytårstale nogensinde – Paven er genial! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som jeg skrev på facebook – I har sans for at gøre eksamenslæsningen meget meget bedre! Elsker dine formuleringer, tak fordi du delte talen og gjorde mig i meget bedre humør!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

2013!