BLACK BUSINESS

MORS DAG

I anledning af Mors dag vil jeg da lige dele disse billeder med jer. Selvom det måske kunne se sådan ud, er de faktisk alt andet end planlagte. De er dugfriske fra i dag, da vi var på vej til Barnedåb og Paven åbenbart synes, at vores fotos af mors outfit skulle spices op med hendes charmerende tilstedeværelse. Den slags kan man ikke sige nej til 😉 Hendes charmerende tilstedeværelse er jo generelt dét, der gør min verden fuldendt. Og hvorfor egentlig ikke dedikere et indlæg til én dag, hvor man hylder sit forhold til sin mor?

Mors dag blev egentlig opfundet i USA i slutningen af 1800 tallet af forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe. Anna Jarvis fik herefter udbredt kendskabet til dagen, i første omgang for at ære sin egen mor, der arbejdede bl.a. for at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden, og efterhånden generelt for at ære alle mødres arbejde. Det synes jeg faktisk er rigtig fint at have in mente. At dagen netop ikke, som f.eks Valentines Day eller Halloween eller andre amerikanske mærkedage hovedsageligt er skabt som et marketingstunt, men netop med en oprindelig tanke om hyldest og markering af moderskabet og den binding der er mellem forældre og deres børn.

Jeg håber, I alle har nydt dagen, med/som/for mor eller ej. Jeg blev vækket med chokolade og kaffe. Især sidstnævnte var spont on, eftersom Paven holdt langstrakt fest i nat <3 Hun kender mig åbenbart allerede ret godt! De ‘rigtige’ outfit billeder får I en anden dag.

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

BLACK BUSINESS