GREEN AND GREY

PRÆDIKEN #9 – 2 år

Alt hvad du troede var dit, det er mit

Det kan være en stresset tilværelse at være 2 år. Man begynder så småt at få en egen vilje og det er nødvendigt at dele den med verden, finder man ud af. Ellers tror de bare, de kan løbe om hjørner med én. Samtidig skal man konstant belemres med de andres mening. Og det forekommer mig, at der ofte er uoverensstemmelse mellem de to poler. Det kan være svært at navigere i mine forældres holdninger. I løbet af dagen synes min mor f.eks det er enormt nuttet, når jeg øver min hoppe teknik i stuens møbler. Når jeg så skal sove, og glad beslutter at fortsætte skarpvinkling af finmotorikken ved at hoppe energisk op og ned i tremmesengen, mens jeg glad råber alle de ord, jeg har lært ud i rummet (KO!!! HUND!!!! MAD!!!! SE!!!! MIG!!!! BLÅBÆR!!!! VOV!!! osv.), virker hun slet ikke begejstret?

Jeg bliver også konstant udsat for urimeligt pres i vuggestuen. Hele tiden, dagen lang, skal jeg med møje og besvær indkræve alt det, der retmæssigt er mit. Og det er en del. De andre forstår det ikke. De er ikke blevet ordentligt informeret af ledelsen. Gyngen er MIN. Det er rutsjebanen også. Og sandkassen. Og alt hvad der ligger i den. Og løbecyklerne (ja, flertal intended!) og bambusbusken og især elevatoren. De spørger ikke en gang om lov. De indtager det bare med største naturlighed og lader mig om alt besværet med at rydde ud, prøve at løfte dem væk, skubbe dem ud og ‘gøre rent bord’. Det er temmelig anstrengende.

Jeg føler heller ikke synderlig stor opbakning fra mine forældre på dén front. De har sågar taget koen Berta ud af hænderne på mig og frivilligt overgivet den til en anden ‘Mariehøne’ (Forstår heller ikke, hvorfor nogen har bestemt, at hønen SKAL hedde Marie??) uden at tøve. Dér stod jeg. Uden ko. Uden opbakning. Uden forståelse for min ekstreme utilfredshed. Fik bare at vide, at nu skulle jeg hjem – igen helt uden hensyn til mine behov. Hvorfor? De siger man skal dele. Jeg tror ikke, jeg bryder mig om konceptet. Jeg er mere til enevælde. Det passer min stand bedre. De må snart forstå det. For at hjælpe dem på vej, har jeg udarbejdet en liste til at danne et overblik. De har brug for guidelines:

Hvis jeg kan lide det – er det mit
Hvis det er i min hånd – er det mit
Hvis det ligner, det er mit – er det mit
Hvis jeg synes det er mit – er det mit
Hvis det ligger på jorden – er det mit
Hvis det er pænt – er det mit
Hvis det smager godt – er det mit

Ps: Alt det andet er også mit

Nåde være med jer!

Hilsen Paven

28 kommentarer

  • Emma H

    Hahahahah elsker de her indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea Madsen

    Hvor har Pavens prædiken været savnet!! De bringer altid både smil og latter frem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    AMEN!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise

    Oh yeah! Mine forældre, søskende, venner og resten af verden har stadig ikke forstået, at alt i min nærhed er mit. Og at resten også er mit. Og at det eneste de må gøre, er at tage oprydningen for mig. Og nu har jeg arbejdet på det i 4 år. Klø på og kræv din ret! Jeg håber, du klarer det bedre end mig. Mange hilsner fra Aurelia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Lige præcis! Og det blir kun værre – for så at blive MEGET bedre.
    Hilsen en mor til 3.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amen. Elsker pavens outfit. Hvor er den skønne nederdel fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Sørensen

    F….. God humor. Lyder som om jeg har en maskulin pendant herhjemme..

    Kh Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe, ja, det er godt at høre, vi ikke er alene. Man kan godt nogen dage frygte, man har skabt et lille monster 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hihi, sådan én har vi også herhjemme. ALT er hans mener han selv, og kan overhovedet slet ikke forstå, at det ikke altid er?!? Jeg håber det bliver bedre en dag, men det er jo nok noget de kære små SKAL igennem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er det jo nok. men hold da op, hvor bliver der råbt meget MIIIINN i øjeblikket 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Paven er fantastisk <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Kristensen

    Jeg elsker simpelthen de her indlæg og kan sjovt nok kende mange ting fra min snart 2 årige tronarving herhjemme! 🙂 derudover er hun bare alt alt for skøn den lille pave<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det er sjovt, fordi det er sandt. Og rammer så præcist i forhold til min 2-årige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hahaha – det er for sjovt – især fordi den fase ER overstået hjemme hos os! Du kan sige til dine forældre at du nok snart skal begynde at dele lidt ud af tingene, for lige om lidt har du nemlig alt for travlt med at ville ALT selv, til at holde styr på alt det som er dit 😉 (Det er også en “sjov” fase – ahem!!)!
    Længe leve Paven!!
    Kh R

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla S

    Oh Pave, du almægtige…
    Du har fået mig til at skrupgrine. Og jeg vil bakke dit manifest op og gøre det til mit;))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spot on som altid! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, jeg tror altså gerne at min toårige Agnes vil låne den prædiken. Den er spot on. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AC

    Åhh, jeg ELSKER når paven prædiker!! 😀
    Og hvor kan jeg dog genkende min (snart) 2 årige datter!! 😉 “MIN” “MIT” “NEJ MIIIIN! (efterfulgt af en høj skinger lyd) VÆK!!!)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GREEN AND GREY