SOMMER

OM KÆRLIGHED OG ÅNDEHULLER

ELSKER søndage. Kort fortalt fordi jeg elsker at have tid. Til min familie. Og til ‘fri leg’ i en hektisk hverdag, hvor logistik og bagkanter, deadlines og skemalægning er key-words på toplinjen. Hvis man skal klappe sig selv lidt på skulderen, må jeg fremhæve min lille families evne til at finde åndehuller, når hver en mulighed byder sig. Således også i dag, hvilket igen – som så mange andre gange – endte i en mindre flamboyant fotosession, bestående af overentusiastisk mor på alle fire i sandkassen og speedet pixi Pave med opgivende suk-lyde og demotiverende tilråb a la “Mor stor” og “Mor sover!”…..

Selvom jeg godt ved, at min omverden ofte dømmer mit unormalt maniske behov for fotografisk forevigelse af mit barns udtryk af alle afarter, så stopper det mig ikke. Dels fordi jeg nyder at svælge i egen begejstring. Dels fordi det, der måske på overfladen kan ligne overfladisk iscenesættelse, i virkeligheden handler om dybfølt, livslang, ukuelig kærlighed. Simpelthen. Tænk hvis min datter, bare for en stund, kunne se sig selv gennem mine øjne?! Hvor ville det være en gave.

En sværm af åndehuller. ren lykke. 

6 kommentarer

  • Sara

    Den ene mor spørger den anden mor: “Hvor er I henne, det ser skønt ud!”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Skønne billeder! Og gætter på Øregårdsparkens legeplads…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Elsker din evne til at udtrykke dig <3 Særligt denne formulering er så så fin, synes jeg: "Dels fordi det, der måske på overfladen kan ligne overfladisk iscenesættelse, i virkeligheden handler om dybfølt, livslang, ukuelig kærlighed. Simpelthen. Tænk hvis min datter, bare for en stund, kunne se sig selv gennem mine øjne?! Hvor ville det være en gave".
    Wauw.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhh, tusinde tak for den søde besked. Hvor bliver jeg dog glad af at have sådanne læsere. Tak, mange tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SOMMER