GYLDNE DAMER

STOKKE PRAM PACK OG STOKKE SCOOT

Sommerferietiden er over os, og det er måske ved at være på tide, at jeg deler husstandens to seneste nyerhvervelser med jer. I hvert fald med jer, der har børn 😉 Vi har nemlig været så heldige, at få lov at teste en Stokke Pram Pack og en Stokke Scoot klapvogn. Og begge dele er helt ideelle, når man rejser med børn!  Uanset om du skal rejse til eksotiske himmelstrøg eller bliver i Danmark, kan lidt planlægning og praktiske produkter gøre rejsen og ikke mindst opholdet meget lettere.

Stokke® Pram Pack
At rejse med børn kan være en hyggelig oplevelse, men de fleste forældre kan nok også skrive under på, at rejsen til tider kan blive mere udfordrende end hyggelig, når bagage, børn og øvrige rejsende skal balanceres. Ohh jo!
Stokkes Pram Pack gør unægtelig bagage-delen af rejsen væsentlig nemmere. I hvert fald, hvis man som vi, skal rejse med fly. Barnevognen eller klapvognen kan nemlig pakkes ind og opbevares, så den fylder mindst muligt samtidig med, at du ikke risikerer en ødelagt barnevogn. De kan jo være temmeligt voldomme i lufthavnen med bagagen. Når din Pram Pack ikke er i brug, kan den rulles sammen som en yoga-måtte, du nemt og bekvemt kan tage over skulderen. Altså, heeelt handy er den jo ikke, men hvis man er to, er det ingen problem, så kan den ene bære yogamåtten, mens den anden tager barn 😉 Som I kan se, er den ret nem at folde ud og ind – og Paven hjalp naturligvis til!  Pris: 1199 kr.

Stokke® Scoot

Stokke Scoot er en kompakt stroller – og den har virkelig gjort vores hverdag – og ferier – meget meget lettere! Jeg skrev det allerede for noget tid siden, men jeg gentager det gerne: Vi har været overlagt en slem forbandelse, når det kommer til klapvogne og barnevogne. Vi har simpelthen ikke været rigtig glade for nogen af dem, vi har haft. Af en helt masse forskellige årdager. Men vi elsker denne!!

Dels er Paven et by barn. Og denne vogn er perfekt til byen, offentlig transport, cafeer, butikker og ture i parker. Intet mindre. Vi har stadig en stor skrummel barnevogn i haven, som hun sover i om eftermiddagen i weekenderne, men ellers bruger vi udelukkende denne nu. Den er meget let og vejer ingenting, den er nem at køre med, fordi den har robuste drejehjul og så er den sindssygt nem at klappe sammen (halleluja!), både når den skal ind i bilen på de længere ture og især på ferier, fordi man simpelthen kan klappe den sammen med EN hånd. True!

Den har også multifunktionel kaleche, hvor man både kan lyne solskærm af eller til, og dermed både skærme for sol og give udsyn til barnet, der ligger i vognen. Den har to vejs justering, hvilket betyder at barnet kan sidde begge veje, det benytter vi os ret meget af, især på rejser, for hvis Paven er ved at blive tvær og umulig, fordi hun keder sig i vognen, så skifter vi blot stilling, så ser hun pludselig noget nyt og kan klare den lidt længere 😉

Hjulene er punktérfri, der er ekstra fodstøtte til barnet og så kan den ligges ned, så barnet også kan sove i den. Vi har skambrugt vognen siden vi fik den, og Paven selv – hun elsker den! Da jeg første gang så den, troede jeg, den ville være for lille til hende, fordi den ser så petit ud. Men det er netop det fede ved Stokke Scoot: Den ER kompakt og petit, men kun på den gode måde, der er masser af plads til barnet. Jeg mener denne model går op til 16 kilo, så der er stadig lidt vej endnu for vores Pave 😉

2 kommentarer

  • Rija

    Hej.
    Vi har også fået købt sådan en scoot fra stokke. Vi er dog bange for at den er for lille og at den ikke vil kunne bruges til 3 års alderen.
    Hvor længe kunne i bruge jeres? Hvor gammel er Paven?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Hej Rija – Paven er 3 år nu, hun blev 3 i marts – og vi bruger den stadig 🙂 Uden problemer 😉 Hun både sidder op og sover i den, så indtil videre er den i hvert fald fint brugelig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GYLDNE DAMER