GULLIVER REJSER

PAKHUS 11 SMUKKE RAMMER

foto11fotoBORDfotoLOKALEP1260620

Da jeg for et par weekender siden var til bryllup hos min blog-kollega Lisbeth, var der som nævnt intet overladt til tilfældighederne. Alt var gennemført ned i mindste detalje og der var tænkt over placering og udformning af stort set alle elementer. Selv de små fyrfadsstager, der var placeret på bordene, var fx indpakket i samme blonde som dén, Lisbeths kjole bar.  Det mest fantastiske (ud over den store erklærede kærlighed, naturligvis), var dog de smukke rammer.

Festen blev holdt i Pakhus 11 og det var nogen af de smukkeste rammer, jeg har set til et bryllup. Rå, ubehandlede vægge, afskallede, slidte kakler, store jernkroge hængende frit fra loftet, originale og rustikke trædøre med jernbeslag, tykt cement gulv og i det hele taget et fantastisk råt ?bagtæppe? til de ellers romantiske bryllups-indslag. Det enkle miks af hårde materialer som jern, stål, beton og drivtømmer med hvide, sarte farver, blomstrede, flødefarvede tallerkner og blonder var vellykket. Selv de skrøbelige buketter af brudeslør var sat i ubehandlede zink spande.

I virkeligheden behøver jeg dog ikke forklare med ord, hvad jeg oplevede, jeg vil i stedet vise jer på de billeder, jeg fik tiltusket mig på telefonen, hvad jeg mener. Pakhus 11 ligger helt ned til vandet og faktisk kunne vi under middagen flere gange høre de store cruiseskibes tudehorn blande sig med lyden af gafler, gestikuleren og grin. Wow.

P1260615P1260463fotoPAKHUSP1260618

   

2 kommentarer

  • Kris

    Hvor er det flot! Ideen med Manilamærker som bordkort er hermed tyvstjålet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er nemlig en virkelig enkel og cool ide 😉 Dem havde de en del af 😉 Som udsmykning havde de også fx gamle familie bryllupsbilleder i gamle rammer. det var ret fint

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GULLIVER REJSER