LAD DET SKINNE DIT LYS

SAME SAME BUT DIFFERENT

EDIT 18/8: Var egentlig ved at smække outfitbilleder op fra vores ferie, men fik pludselig alt den gyldne sol og blonder, småblomstrede kjoler, bær-plukning og kærlighed galt i halsen 😉 Jeg elsker det hele, forstå mig ret, men der er btw intet, der har ændret sig siden dette indlæg for 6 måneder siden: 

Vi har det med at dvæle ved drømmen; idealet om det perfekte og fuldendte. Det gælder i langt de fleste af livets facetter, tror jeg. At vi hellere fremhæver det gode end det mindre gode. I ved det jo godt: at mit hjem her er et bevidst selekteret udsnit af et større og langt mere komplekst billede. Men alligevel har jeg med mellemrum en del tanker om, hvad det er for et image, der udsendes herfra. Ja, jeg taler fra mit lille Podium. Ja, jeg udstiller elementer fra en temmelig ordinær hverdag. Og ja, helst de skønne 😉

Men jeg ønsker for alt i verden ikke, at bidrage til et ideal om, at alle de ydre rammer skal være perfekte, for at de indre er det. Det kan bare være svært at huske, at dvæle ved de træls øjeblikke. Hvor banalt det end lyder. Dem ligger man helst hurtigt bag sig. Det er også ret få af mine feriebilleder, der indeholder mislykkede lufthavns-ophold, ventetid med mistet bagage, dårlige restauranter og den slags. Til gengæld havde jeg ca. 23 billeder af samme vandfald, da jeg kom hjem fra New Zealand. Det er lidt ærgerligt, for selvom vandfald er smukke, er gennemgangen af 23 (næsten) ens billeder i længden ret kedsommelig. Mens vi stadig hiver historierne om de mislykkede ferieoplevelser frem og griner over dem i dag.

De øverste to billeder viser nok den hyppigste tilstand her i huset: Kosmisk kaos:-) Og selvom I ikke skal regne med at få mit usminkede søndagsfjæs med mascararester på kinderne at se any time soon, så pakker jeg lige forfængeligheden væk under mit neonfarvede Hay-tæppe for et øjeblik. Jeg hedder Louise. Jeg har lært at navigere i rod. Jeg har en vasketøjsbunke, der er højere end mit spisebord og en (forgot)-to-do-liste, der formerer sig hurtigere end en mus i brunst. Jeg gemmer det ikke. Men jeg forskåner jer som oftest 😉

Og søde mor, bare for at forgribe eventuelle indvendinger om mine husmoderlige mangler – nogen gange, momentvis, ser der altså også sådan her ud:

46 kommentarer

  • Skønt, skønt indlæg:-) Tak for det og for ærligheden. Rigtig god weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Hvor bor I pænt! Både på de øverste og det nederste billede. På en måde kan jeg bedst lide de øverste. De er dejligt genkendelige! Rokkefåret er måske pænere uden Rasmus Klump-dækken på, set med et voksen-æstetisk blik – men fra den to-åriges synspunkt er det så meget sjovere med. Herhjemme kan vi knap nå at tage et billede af vores rode-fri hjem efter en hovedrengøring, inden bulderbasserne har rodet det til igen. Det er lidt som om de synes at det er os der fjerner tingene fra deres rigtige plads – dér, på gulvet, til højre for Lego-kassens indhold, og til venstre fra tuschstregerne, der ikke kan vaskes af. Og så har de ellers et stort arbejde med at “rydde op” efter deres uregerlige voksne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, moderen er heller ikke helt tosset med Rasmus klump dækken, men altså…det er Paven 😉 og ja – jeg tror du har helt ret i din betragtning 😉 De føler helt klert, de går og rydder ud efter os 😉 Haha

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie lillegaard

      Jeg har nu fået en vis evidens for min hypotese; jeg havde ryddet lidt op, inden børnene skulle i seng i går, og Robyn kom ind på børneværelset og sagde lettere indigneret “Der skal være rod på gulvet! Det kan jeg bedst li’!”

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahaha, ej hvor er det sjovt! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Befriende ærligt indlæg!

    Vores stue ser nogenlunde ud som jeres – med legetøj overalt. Men det er vel charmen ved at have børn. Også selvom det ikke er særligt kønt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, tjaeh…jeg har det stadig svært ved det. Men har lært at måtte abstrahere fra det en gang imelle, da jeg er nødt til at prioritere, hvor jeg bedst ligger min energi:-) Og man danser i øvrigt rigtig godt i rod 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Holm

    Hvor er du sej!! 😉 Tak fordi du delte. Jeg vil “pakke min dårlige samvittighed væk”, og trøste mig med at vi ikke er de eneste på Østerbro, som har lidt”baby mayhem” der hjemme. Stort tak for ærligheden! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, altså, som sagt, jeg finder det stadig ikke så skønt. Men det er jo bare sådan virkeligheden ret tit ser ud her. Og sådan er det bare 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, godt indlæg! Og jeg har det på nøjagtig samme måde 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg er fan af strygehjernet som står plantet på pejsen.. Det er meget sjovere at ‘gå på opdagelse’ i de 2 øverste billeder.. Og finde alle de små finurligheder.
    Hvorfor er det man er ‘flov’ over ens hjem, når folk kommer uventet på besøg?
    Det er jo blot sandheden, og mon ikke alle børnefamilier bor i kaos..!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, du har egentlig ret – det havde jeg slet ikke tænkt over på dén måde. De øverste billeder er KLART sjovere at gå på opdagelse i. De er måske i min optik lige vel rigeligt ærlige 😉 men igen….sådan stod det hele jo, da jeg tændte kameraet, også det skide strygejern 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Fabelagtigt indlæg. Elsker den halve flaske rødvin midt i (børne)rodet. Respekt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, jeg ventede på, nogen ville kommentere det 😀 Overvejede faktisk meget kraftigt at flytte den. På en eller anden måde, er den det mest pinlige ved billedet, synes jeg? Men altså, det er jo bare en flaske vin, fra aftenen før, hvor vi fik et glas til maden, kort forinden Paven besluttede at smide tallerken og mad på gulvet, splittede tre bamser i atomer, faldt over støvsugerledningen og fjernede vores opmærksomhed fra én krisebehandling til en anden 🙂 Da hun endelig et par timer efter gik omkuld – gjorde hendes udmattede forældre det også. Og ja, ovenstående var, hvad jeg stod op til dagen efter… 😉 Gosh!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michala

    Dejligt at andre også vil vedkende sig at de roder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg, Louise! Ligesom Kathrine elsker jeg strygejernet lige der midt i det hele 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    I har i det mindste jeres børn at bebrejde for rodet! Jeg udfører lignende kaos scenarier på egen hånd.
    Og dog, jeg har en hund, men det er lidt svært at bebrejde hunden for rødvinspletterne og snavset vasketøj.
    Elsker iøvrigt også dine kaos billeder. Det er der livet foregår og ikke i glansbillederne efter vinduespudsningen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ok, point taken…..vil heller ikke udelukke, at jeg NOGEN gange skylder skylden på Paven, hvis jeg ikke liiiige fik ryddet op, inden far kommer hjem 😉 Men at dømme ud fra hendes talegaver, så går den nok ikke ret meget længere….men ja du har meget ret i din sidste kommentar! Det er ret præcist en opsummering af, hvad dette indlæg gerne skulle sige!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Dejligt indlæg 🙂
    Må jeg spørge hvor dit sofabord er fra? Synes det er temmeligt smart uden skarpe kanter i forhold til små størrelser og så samtidig rigtig pænt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har købt det af en gammel dame i den Blå Avis for snart 5 år siden, for nogen der vist blev 120,- Måske du kan være heldig at finde noget lignende? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha sikke et dejligt indlæg Louise 🙂 Skønt at se, at det ikke kun er herhjemme det er nødvendigt at kunne navigere i rod 😀

    God weekend.

    /Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christine

    Herhjemme ser ligesådan ud, hvis ikke værre!
    Lego (+ alt det andet) roder rigtig, rigtg meget på et stuegulv!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ha ha… skønt…
    Tror du har ramt totalt plet der… vi køre på samme 7/1 ordning og hvis ikke vi skal have gæster kan den godt strækkes til 14/1 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhh hvor jeg dog kender til det. Hovedrengøring er kun lige afsluttet før det flyder med lort over hele lejligheden igen. Det er nok bare noget man som børnefamilie skal vende sig til. Bo bedre tiden er ovre og kommer først igen om mange år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jaa har netop lavet lignende indlæg http://www.hverdagsmoment.blogspot.dk/2013/02/de-rigtige-detaljer.html og hvor det dog glæder mig at andre har det på samme måde, jeg tror faktisk at tøj (især tøj?.) legetøj og andet rod, begyndte at formere sig med dobbelt fart, den dag vi havde lillepigen med hjem fra barselsgangen, dette er bestemt ikke blevet mindre jo ældre hun er blevet – hvornår lærer de at rydde op selv?? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, ærlig talt?! Der går vist desværre maaaange år, før de værdsætter opryddelighed 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Åh ha ha, skønt og befriende indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt ærligt og jo bare et billede på, hvordan der fra tid til anden (forhåbentligt) ser ud i alle hjem!
    Og så lige et spørgsmål helt uden for kategori – hvor er dine bogreoler fra? 🙂 Jeg mangler nogle i netop dén højde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • seyma

    Hej 🙂 det er første gang jeg ligger en kommentar. Men hvor er du sej med indlægget 🙂 Jeg grinte højlydt og sagde YES YES YEEES flere gange. Endelig en der tør fortælle tingene som de er. Vi er på ingen måde perfekte jo, men vi tror vi kan – også er det jo så flovt at vise den side.

    Fremover vil jeg tage billeder også hvor der er en fjollet situation fx i lufthavnen også mindes det og grine af det 🙂

    Tak igen for det fede indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Kristensen

    Åh det er en af de ting jeg virkelig kæmper med at vænne mig til i livet med børn;-) jeg er SÅ dårlig til rod, men det er mine små piger ikke!:-D
    Synes alligevel det er ret befriende at se andres hjem kan flyde sådan da vi vel alle er gode til at skjule det for det meste;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha, sådan ser der også ud hjemme hos os ret ofte – og endda endnu værre på min 5 årige datters værelse. Men på forunderlig vis, har jeg, ligesom dig, efterhånden lært, om ikke at trives i rodet, så dog at leve med det, uden at stresse alt for meget over det der ikke er perfekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Hurra for et skønt indæg, det kunne have været billeder herhjemme fra 🙂 Kan i den grad nikke genkendende til alle de ting du skriver! To-do listen er altid uendelig lang og ideen om et minimalistisk og ryddet hjem er ren utopi. Her hænger der stadig fødselsdagsballoner fra juni måned i loftet.. og de er pænt slatne efterhånden…

    /Lou

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, hvor er du sjov Lou. Det lyder ret morsomt med slatne balloner rundt omkring 😉 Men ak, det kunne snildt have været her 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aaaaahhh det føles så godt det indlæg!! Jeg VED jo godt at ingen bor så perfekt hver dag, som de fremstiller på IG, Blogs osv. men RESPEKT for dig! Jeg havde nok ikke nosserne til det… Måske det kommer, når nu du går i front for os andre!
    God weekend
    Ps. Jeg kunne næsten ikke finde det strygejern I snakker om længere oppe – det jeg bed mærke i var rødvinen 😀 Den står også her…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

LAD DET SKINNE DIT LYS