ACNE LEO ALMA

KARRUSEL

P1260737

Hvornår skal man stige på karrusellen? Hvorfor drager den så meget. Den kører jo bare rundt. Uden retning eller formål. Er den i virkeligheden sjovere at kigge på end at sidde i? Og hvorfor er det så svært at stige af igen? Fascinationen af den konstante drejen rundt om sin egen akse aftager aldrig rigtig, heller ikke som voksen. Men behovet for at sidde der og formålsløst snurrer og snurrer i en let sløvende bølgegang op og ned – det mindskes betragteligt. Derimod vokser tendensen til svimmelhed og fokus-forvrængning proportionalt med alderen, når man stiger om bord på den mekaniske drejeskive.

Uanset gamle dages muskel- eller nutidens motorkraft, så trækkes den ikke kun af dét. Karrusellen indkapsler på en måde illusionen om livets lethed og en uundgåelig cyklus. Vi ender alligevel tit der, hvor vi startede. Efter et par omgange fader musikken ud.

Og før vi ved af det, står vi og kigger igen. Og vinker høfligt til alle de glade tåber, der stadig sidder og venter på forlystelsens flygtige forløsning.

 

   

11 kommentarer

  • Louise altså… Puh, har da helt hjertebanken. Både ved tanke om en til stadighed drejende karrusel og de tanker og handlinger, du afslører en smule mere af hver dag næsten og så alligevel ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så sjovt.. Når man er barn ihvertfald 😉 Ny syntes jeg mest bare at jeg bliver dårlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hmm Louise, jeg synes, jeg går og bliver sådan lidt bekymret. Ud fra de indlæg du har skrevet de seneste dage, virker det som om, at du går rundt med noget ret tungt om hjertet.

    Håber du er okay <3

    /Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du er sød Stine. I er simpelthen så fantastiske! Det har været et halvt år med nogle ret tunge beslutninger, der skulle tages. Men det hele falder langsomt på plads nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Av – det lyder, som om du er der, hvor det gør lidt ondt at være. Men også der, hvor du vokser og udvikler dig. Jeg håber, du finder derhen, hvor du gerne vil. Og jeg tænker på dig her på den anden side af skærmen – også selv om jeg kun kender dig gennem skærmen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Julie, måske jeg alligevel er en tand for dramtisk? Det har gjort ondt. Men jeg føler faktisk, jeg er på rette spor 🙂 Langsomt, men dog alligevel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agurkens svigersøs

    Uha, jeg tror snart, at du pakker en kuffert og stikker af fra al ræset permanent. Hvis du gør, så sørg lige for at have internet der, hvor du tager hen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, du er sgu go´;-) Tror faktisk, at jeg omtrent ordret udtalte præcis ovenstående sætning for nogle uger siden til min kollega ;o) Haha…….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine

      Hehe, tænkte præcis det samme 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

ACNE LEO ALMA