NY BORDEAUX LEOWULFF

PÅ EGNE BEN

acne4foto-e1378111885717

Som den opmærksomme læser måske har kunnet regne ud, er der gang i et større – hvad skal jeg kalde det – oprydnings-projekt? herhjemme. Det sidste år har været hektisk, lærerigt, travlt, udbytterigt og spændende. Men også så travlt, hektisk og spændende,  at jeg et stykke hen ad vejen har glemt mig selv.

Jeg har haft mange vågne nætter og beslutninger som disse er ikke nemme at tage. For der er sådan set ikke noget af det, der har fyldt dagene ud, som har været forkert. Det har bare heller ikke været rigtigt. Ja, nu lyder det som om, jeg taler i koder, men med ‘rigtigt’ mener jeg det, der kan mærkes inde i maven, det der kan være svært, næsten umuligt at italesætte.

Rigtig mange af jer spørger mig jævnligt, hvordan jeg får kabalen med familieliv, børn, blog, karriere og socialt liv til at gå op. Spørgsmål om min uddannelse og karriere er blandt de hyppigste, jeg modtager. Og der ER ingen gylden middelvej, det er en individuel og personlig vej for os alle. Og jeg er, som I nok kan se, stadigt undervejs. Men for mig var det ikke så svært, da jeg først åbnede op og gav mig selv lov at mærke efter. Jeg ønskede mig først og fremmest et andet arbejdsliv.

Når man har været selvstændig og tilrettelagt alting selv, sideløbende startet endnu en virksomhed op (Petit Podium) og undervejs også født et barn, er det åbenbart sværere end som så, at ‘blende’ ind i et almindeligt kontorjob. Jeg har erkendt, at jeg genererer mere energi og overskud af at sammensætte og tilrettelægge selv, af at skabe nye veje i konstant foranderlige rammer og af en variabel hverdag med alt hvad det indebærer af plusser og minusser.

Jeg kan ikke lade være med at søsætte projekter og lede efter nye samarbejdsmuligheder, der kan skabe spændende resultater. Jeg har et vanvittigt interessant og kompetent netværk (synes jeg selv) og jeg har savnet at bruge og sparre med dem. Ideelt set kombinerede jeg gerne mit konsulentarbejde med en deltidsstilling, sådan at der er givet plads til både job, blog, familie og interesse. Nu må vi se. Pt. er det en dag ad gangen. Med dybe indåndinger og tungen lige i munden.

Beslutningen om at kvitte mit faste job – uden at have noget andet på hånden, er på mange måder et spring fra ti-meter vippen ud på det dybe. Der er mange, der ikke forstår mig. Min bankmand f.eks. Men jeg kan mærke, at det er en vigtig og rigtig beslutning, som ikke kun rummer stor usikkerhed, men også spændende muligheder. For jeg er på vej imod dét arbejdsliv, jeg ved, er det rigtige for mig. Rigtigt, fordi det er fyldt med alt det, der gør mig glad, giver energi og som tillader mig at dyrke mine kompetencer i samspil med mine interesser.

Det er klart, at uanset hvor meget tilløb man tager, så tager det tid at lande ordentligt, når man springer fra så højt et bjerg. Men nu har fødderne givet slip og jeg tør godt. Dels fordi de to vigtigste mennesker i mit liv står på sidelinjen og hepper. Dels fordi man vinder mest ved at  satse lidt. Også selvom benene ryster en smule.

48 kommentarer

  • You can do it, Loui <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er meget, meget modig – og det er én af grundene til,at jeg beundrer dig og holder så meget af dig Louise!

    Det er sejt at tage så stort ansvar for sin egen lykke – det kunne mange andre lære meget af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusinde tak Lisbeth, hvor er du sød! Ja, det er egentlig lidt underligt, at det kan være så svært at tage ansvar for egen lykke. Det burde jo give helt sig selv 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den der 10 meter vippe er en farlig én, og man ved ikke, om om man lander hårdt eller blødt. Alt mulig held og lykke til dig – du er sej 🙂
    Kh Emma

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Pultz

    Du er modig Louise, du gør det, som jeg forestiller mig at mange tænker på, men ikke tør gøre.. Det er stort.. Held og lykke..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak Louise. Jeg håber, jeg bliver glad for min beslutning. (det er jeg allerede)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Modigt…må man spørge hvilket job du kvittede, og hvilken slags konsulentarbejde du vil lave nu?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak 🙂 Jeg har siddet som kommunikationskonsulent og presseansvarlig og det er i grove træk det samme, jeg skal lave ‘selv’ 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnneC

    Flot beslutning! Er altid imponeret over personer der TØR og GØR. Pøj pøj med det videre forløb – jeg tror på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du modig, Louise.
    Jeg hepper på dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det virkelig sejt gået. Man skal altså gå efter det, der gør en lykkelig. Jeg hepper så meget på dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agurkens svigersøs

    Stærkt gået – du er altså en sej kvinde, og dejligt med opbakning på hjemmefronten. Det gør altid den slags beslutninger lidt nemmere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak <3. Og ja. Det betyder jo alt i denne sammenhæng. Og den her slags beslutninger er jo heller ikke nogen, man kun selv tager, når man har børn og familie. Det er et fælles valg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla S

    Som der står i Den lille Prins: Det virkeligt vigtige er usynligt for øjet – og der er altid en Road not taken – måtte den du nu har valgt være alt det, du ønsker dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det sejt at du tog springet Louise. Der er mange der tænker på at gå op på vippen, få gør det rent faktisk og endnu færre tør springe, når de står der .

    Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Ida, ja det er nok heller ikke noget, man bare sådan lige gør. Og så kræver det jo nok også, at man har den fulde opbakning hjemmefra, da det påvirker hele familien jo 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Held og lykke til dig og skønt at baglandet (selvfølgelig) bakker dig op! Hepper på dig, Louise!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Du er for sej Louise! Jeg hepper herfra Aarhus 🙂

    /Lou

    PS. Har nu taget de slatne balloner ned fra lamperne i loftet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt og modigt 🙂
    Alt for mange løber rundt som hovedløse høns for at tjene penge til regningerne. Og din bankmand er sikkert en kedelig mand uden et liv;-).
    BTW så elsker jeg mit arbejde:-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De seje ben skal nok bære dig gennem til noget endnu bedre! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Uiiii – jeg kan mærke suget helt ned i min egen mave! Du spraaaang….! Hvor er du vild! Det er sejt, det er det sandelig. Jeg forestiller mig, at det med at være selvstændig er lidt ligesom det der Oswald-spil i Eleva2eren (God, I’m old!!!) med den lille isbjørn, der hopper fra isflage til isflage. Jeg glæder mig til at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahaha, havde da glemt alt om den gode Oswald. Men ja, det er nok ikke helt skudt ved siden af 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene Høj

    Jeg glæder mig til at hvordan du udvikler dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er det bedste, du kommer til at gøre for dig selv. Uden tvivl. Også selvom det er hårdt og usikkert og foranderligt og alt muligt. Når først mavefornemmelsen er plantet, er det vejen frem. Ellers ender du uden mavefornemmelse. Jeg taler af erfaring.
    Jeg har selv netop gjort det. Efter godt tre år i tryghedsbanen med fast job, faste rammer, pension, flex og alt lagt i fine rammer. Og jeg var slet slet ikke glad. Men det tager tid at komme frem til, at det er det, man kan mærke indeni, og man skal tage sagen i egen hånd. Man kan godt overbevise sig selv om, at det “bare” handler om et andet job, som man ikke liiige kan få, som situationen er lige nu. Det er også synd. Det er samfundets skyld. And so it goes.
    Jeg hoppede ud – har aldrig prøvet at være selvstændig, vidste ikke helt, hvad jeg skulle, og jeg har ikke rigtig noget netværk i den retning, jeg forestillede mig, jeg gerne ville.
    Men jeg er glad. Også selvom det er hårdt, og det er op og ned, og det er ansvar for egen biks og ingen kære mor og alt det der. Jeg er bare glad. Og der VAR jo netværk, og der VAR jo alle mulige rare mennesker. Og hold kæft, hvor er det bare befriende at tage ansvar selv, beslutte selv – også selvom det er lortebeslutninger, og hele tiden opstøve spændende projekter og initiativer. Hårdt. Men sjovt. Frit fald, ja, men frit fald kilder i maven.
    Og om ikke andet skal man ned og skrabe bunden, før man virkelig kan mærke opturen. Så slutter vi lige klichéerne og navlebeskuelsen herfra – ville egentlig bare sige: ja, ja, ja, ja, thumbs up. Jeg holder med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det bare rigtigt det hele. Det kunne jeg selv have skrevet. Så fint og meget præcist. Tillykke til dig også! Det er et svært valg, indtil det er sagt højt og gjort. Så giver det pludselig helt sig selv. Rigtig meget held og lykke til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er SÅ vigtigt! 🙂 Held og lykke, og jeg glæder mig til at høre mere, når du lander rigtigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selvfølgelig kan du det og selvfølgelig SKAL du det!
    Det bliver super spændende og du har jo også et kæmpe netværk og online portfolie i bloggen 🙂
    Al mulig held og lykke med det, Louise.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Held og lykke med dit nye liv. Det skal nok blive fedt. Og frustrerende. Og fedt.
    Er der selv – og har efterhånden været der i nogle år. Dog med den forskel, at jeg nu har en lille 10 måneder gammel Nøf som sidekick, og det ændrer sgu verdensbilledet en del. Også som selvstændig!
    Men vurderet ud fra bloggen, er der vist ingen tvivl om, at det kun kan blive en succes for dig. God vind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Stine. Ja, det har du evigt ret i. Har prøvet begge dele – med og uden barn;) Og det ændrer helt sikkert en masse. Men efter også at have prøvet den ‘anden side’ af et arbejdsliv, er jeg nu ikke i tvivl om hvad jeg helst vil. På godt og ondt. Og det er rocker hårdt. Men også meget mere givende i den lange ende 🙂 Har du holdt barsel, eller klør du bare på?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare helt gennem fantastsik læsning! Og dybt inspirerende. Hvor ville jeg ønske jeg havde det samme drive som dig, til at tage springet fra den højeste vippe. For hvor tænker jeg dog tit på det hver dag. Du er simpelthen for sej. Jeg glæder mig til at følge dig gele vejen ned på jorden, hvor du selvfølgelig landet lige der hvor du skal 🙂
    /Sandie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rigtig mange tak for dén søde kommentar. Jeg er glad for ikke både opbakning, men også at kunne inspirere. Jeg håber også, jeg lander godt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Modigt! Gid det var mig 🙂 Jeg glæder mig til at fortsat at følge slagets gang i hvert fald 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak! Jeg skal gøre mig bedste, for at holde jer underrettet og lade jer følge med undervejs….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen-LIse

    Det tager jeg hatten af for, det er rigtig flot og meget modigt

    God vind 🙂
    Kh Karen-Lise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […]   Jeg tog en meget svær beslutning om at stå på egne ben. Det er jeg glad for, jeg gjorde. Jeg har nu fået min efterspurgte fleksibilitet og frihed i mit […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NY BORDEAUX LEOWULFF