TING DER GØR MIG GLAD

BEAUTY FAVORITES

P1280228
Sådan her ser mine favoritter pt. ud. Flere af dem er noget, jeg tilfældigt har fået tilsendt. Det er alligevel sjældent, at små prøver fra goodiebags eller tilsendte produkter decideret går hen og bliver genkomne favoritter. Men det er faktisk sket med hele tre af tingene her: Blush, BB creme og øjencremen!

Pudderet har jeg efterhånden fablet om et utal af gange, men den ER bare det bedste, der findes. Punktum. Min parfume fra Balenciaga har lidt samme status. Jeg prøver fra tid til anden andre – men vender altid tilbage.

Det her er, hvad jeg bruger i fjæset for tiden. Og så lidt mascara en gang imellem. Men overvejer faktisk, om man skulle prøve at få fikset vipper, da det er én af de ting, jeg gerne ville spare tid på om morgenen.

Mineral foundation Tromborg:
Vidunderprodukt, siger det bare. Den kan fikse alt fra kedelige pigmentpletter, sorte render og svage rynker til generel trist vinterhud. Jeg.kan.ikke.undvære.den. Om sommeren bruger jeg nuancen Favourite (haha) og om vinteren vanilla. I mellemtiden (det vil sige nu), mens jeg stadig har lidt glød, men langt fra er sommerbrun, blander jeg de to sammen. Om sommeren er den desuden også flot på ben.

BB Creme La Roche-Posay: 
Hydreane moisturising BB Creme, for sensitive skin, tilsat lidt farve. Jeg bruger den både som en slags dagcreme og som make-up underlag, hvis det giver mening? Den er vildt blød og lækker i konsistensen og dufter skønt, uden at dufte parfumeret eller kemisk, hvilket jeg værdsætter meget. Den dækker pænt og gør huden meget blød.

Øjencreme Hydra Végétal Yves Rocher:
Gel til undereye bags, som det hedder 😉 Ja, når man har passeret den magiske 30-års grænse + lidt til, så er øjencreme virkelig en god ting at have ved hånden. Og de førnævnte poser under øjnene, bliver jo heller ikke mindre af at have små børn. Denne er i gel og meget blid og blød på det ellers lidt sensitive hud under øjnene. Det er forkert at sige, at den køler, men den virker frisk på huden. Og den ‘løsner’ klart op, så øjet ser friskere og mere ‘vågent’ ud, haha….Kan bruges både inden natten og i løbet af dagen – skulle jeg hilse og sige 😉

Lip balm Agent Provocateur:
Denne er en efterhånden gammel favorit, har måske endda vist den før. Den er nem at smøre på, fedter ikke, holder længe, har en lækker emballage og et lille praktisk spejl i låget. Den giver en meget meget svag farve til læberne, ikke meget, men akkurat nok til at de lige får et løft. Den er nok ikke helt fri for kemi, taget duften i betragtning, men jf alt den ovennævnte, kan jeg godt leve med det.

Blush La Roche-Posay:
Toleriane teint, denne i farven Bronze Cuivré. Jeg ved ikke, hvor godt man fornemmer farven på billedet, men den er meget smuk og naturlig, når den kommer på, men giver lige dét der ekstra glød til kindbenet. Jeg har i mange år sværget til Mac, men ser nu oftere og oftere mig selv række ud efter denne i stedet. Det er egentlig ret godt gået, for der skal meget til at ændre mine gamle farmor-vaner 😉

P1280226
Hvad er jeres favoritter når det kommer til øjnene? Jeg kigger lidt efter en ny mascara – eller overvejer som sagt at få ordnet vipper, så man slet ikke behøver. Har I erfaring med det?

1 kommentar

  • Hvis du ikke har det træls med at miste en del af dine egne vipper så synes jeg du skal gøre det… Jeg har ret dårlige erfaringer med at få påfyldt vipper, hvor jeg efter de var taget/faldet af følte mig helt nøgen ved mine øjne fordi jeg havde mistet så mange vipper 🙁 Men man hører jo tit om at rigtig mange er glade for det og ikke har så mange problemer med at miste vipper…
    Hilsen Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

TING DER GØR MIG GLAD