I'VE GOT SUNSHINE.......

TIL BRUNCH MED HILTON OG BOBLES

foto9tegne

I søndags brugte vi formiddagen på den muligvis mest overdådige brunch, jeg nogensinde har været til. Herlighederne foregik på det prisbelønnede hotel Hilton i anledning af at de skulle indvie et nyt multifunktionsrum for børn og kreative sjæle.

Rummet er udtænkt  og udarbejdet i samarbejde med det danske designfirma bObles, der producerer multifunktionelle møbler til børn, som fordrer leg og kreativitet. Mens de voksne (læs især mig) gik ombord i brunchen og de utallige, umenneskeligt lækre kager, forsvandt børnene hurtigt ind i legerummet, hvor der resten af den søndag formiddag var høj aktivitet. Paven så ud til at nyde det – og jeg tør godt sige, at det gjorde vi også! Det er meget sjældent, at jeg kan tage hele familien med, når jeg er til event i forbindelse med bloggen, men jeg nyder det virkelig, når det sker. At bObles samtidigt er en personlig favorit herhjemme gør jo ikke begejstringen mindre. Vi har allerede op til flere tumlemøbler, som jeg med tiden har måtte sande, er store favoritter hos min datter.

Samtidigt passer samarbejdet ret fint ind i tråden på Hilton, der især udmærker sig på dansk kvalitet og design, hvilket bObles må sige at høre fint under. I tilgift var der også arrangeret en tegnekonkurrence, som Paven gik til med krum hals. Hun elsker at tegne! Hun beordrede straks, at det ene dyr, der skulle udfyldes, skulle være en panda, vores nye hit-dyr herhjemme:-) Og sørme om ikke vi gik hen og vandt tegnekonkurrencen!

foto2kager

   

11 kommentarer

  • Det ser ud til, at det har været et skønt arrangement!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Okay, det ser labert ud, det arrangement!! I øvrigt; køb fisken! Den bruger min datter på 4,5 år stadig dagligt til at sidde på ved sofabordet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tak for tippet, den har jeg også tænkt på 😉 Det lyder da lovende, hvis de kan have glæde af den så længe 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihhh det ser mega hyggeligt ud 😀 Krokodillen vil jeg til enhver tid anbefale. Ofelia ELSKER den, hun går på den som var det en trappe, sidder på den imens hun ser børne-tv, vender den på hovedet, så den vipper, når hun går frem og tilbage på den…. Men for 2000 kroner kan Paven også få mere end et dyr ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, den er også klart i mit søgelys 😉 Jeg tror faktisk også, min datter ville elske den. Men fylder den ikke ret meget? 🙂 Jeg er i hvet fald hørt flere snakke rigtig godt om netop den….men ja, hun kan self godt få flere. Lidt overkill, haha, men ja, nu må vi se.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg stemmer for krokodillen eller den store fisk (el. dvs. for 2000 kr, kan Paven jo få begge to!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, ja, det kan hun jo faktisk. Men måske vi skal ‘gemme’ en af tingene, til når nogen andre skal have dåbsgaver el lign? ;o) Hvilken en er Beate gladest for?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Wauw … det ser virkelig lækkert og overdådigt ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, det var det også:) Og rent faktisk synes jeg ikke, billederne yder det helt retfærdighed. Det var virkelig en god brunch 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krokodillen! MM elsker hendes <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

I'VE GOT SUNSHINE.......