GREY ADDICTION - AND A NEW CONCEPT

NOVEMBERS GULDKORN – OM AT TISSE PÅ POTTE

P1280817

Ok, som sagt – så gjort. Vi prøver lige kræfter med en ny kategori. Vi kalder den Guldkorn. Små, skæve tanker, der gerne vil ud. En lille sproglig starter at sætte ugen i gang på: 

Om at tisse på potte

Ja, det er en uvant sexet overskrift. Og ja. Jeg udleverer nu mig selv i tiende potens i morskabens tjeneste.

Min datter har netop lært at tisse på potte. Det har vi arbejdet længe på og efter en sløv start, har vi forsøgt med diverse beroligende og afledende manøvre. Som hun har været aldeles uimponeret af. Da hun endeligt selv gik ud og satte sig, responderede hendes far og jeg ved spontane jubelhyl, klapsalver og sejrs-dans. Igen til blikket fra en jævnt uimponeret to-årig. Og synet af en lukket dør.

Der stod vi så. To relativt velfungerende, normalt begavede mennesker og undrede os over, hvorfor hun ikke vil have ros og hep fra sidelinjen? Er kærlig opmuntring ikke altid en motivator? Efter at have tænkt lidt over det, blev jeg dog indhentet af et par gamle minder fra fortiden. Mere præcist 15. uge af min graviditet.

Skæbnen ville, at jeg havde kværnet to liter Cola en sen aften. Jeg mærkede måske nok en svagt snigende tissetrang, men var for træt og konkluderede, at jeg hellere ville sove. Fejl nr. 1.

Efter et par skuffende toiletbesøg næste morgen besluttede jeg mig for at drikke noget mere. Hvis jeg bare drikker nok, kan jeg vel ikke undgå at tisse på et tidspunkt, var vist min logik. Fejl nr. 2. Hen ad eftermiddagstid var min mave så udspilet, at jeg lignede og havde det som et kronisk underernæret barn fra Somalia. Toiletkøen på Roskilde Festival efter 8 øl og en tre timers lang hoppe-koncert er peanuts i forhold til dén tissetrang, jeg her oplevede. Jeg besluttede at konsultere en vagtlæge. Det føltes som det rigtige at gøre. De ved jo, hvad de laver. De har nok prøvet det her før, tænkte jeg. Fejl igen. De følgende timer fremstår sløret i min erindring. Men jeg kan GARANTERE, at der ikke er pyntet på noget. Når I har læst dette til ende, vil I vide, at det her er én af de historier, som man hellere nedtoner.

Desperat tissetrængende gravid hustru beordrer mand ud i bil og mod vagtlæge på Frederiksberg. Desperat tissetrængende gravid sidder fast i trafikprop og bliver ikke mindre ophidset. Desperat tissetrængende hystade forsøger at overleve køretur i sneglefart fuld af vejbump, der føles som kridt mod en tavle iblandet tunet trykbór på en rigtig slem tømmermændsdag. Virkelig presset tissetrængende gravid hustrus mand står model til en del eder og forbandelser.

Samme mand må bære grådkvalt opspilet gravid med vand i øjnene op af trappe til vagtlæge. Hvor der naturligvis er udbrudt regulær epidemi af snot-influenza. Tiden i ventesal går om muligt endnu langsommere end bilkø på Falkoner Alle. Vagtlæge tager imod desperat tissetrængende gravid efter yderligere en time og åbner ballet med ordene: ?Hej med dig. Har du en urinprøve med til mig??

????..den lader vi lige stå.

?Jamen, så kan jeg desværre ikke hjælpe dig. Så skal du tilbage til Østerbro og på Riget?. Reaktion fra desperat opspilet gravid, der ikke har tisset i over et døgn unødig at uddybe. Jeg er før blevet kaldt skræmmende. Her tog det vist nye højder.

Desperat tissetrængende gravid hustru beordrer mand ud i bil igen. Bilkø og vejbump og eder og forbandelser og mavekramper gentages i det uendelige. Sen aften rammer vi Rigshospitalet. Jeg ser min redning forude og rammes af svag lettelse, da en venlig læge kommer ud og tager imod. ?Du må vist være Louise? Du ligner én, der virkelig skal tisse????.no shit Sherlock.

Venlig læge vil gerne at jeg selv skal tisse. Det er ikke så godt at få lagt kateder, når man er gravid grundet infektions-risiko. Jeg skal bare have styr på min vejrtrækning. Lære at slappe af i bækkenet. Og i øvrigt øve at trække vejret bedre gennem næsen. Jeg forsøger at virke forstående. Det går ikke ret godt. Jeg tror måske, jeg står og tigger med krydsede ben og foldede hænder om et kateder. Topmålet af ydmygelse, tænker jeg. Men nej.

Venlig læge beordrer mig ud på toilet. Sammen med min mand og tre (!) sygeplejesker. Venlig læge beder mig tage bukserne af. Sætte mig på en potte. (JO!) og tælle langsomt ned fra ti, mens én af sygeplejerskerne aer mig på ryggen, masserer mine skuldre og venlig læge synkront imiterer korrekt vejrtrækning gennem næse i skovskider-stilling. Fire voksne mennesker sidder på hug og nedstirrer mig, mens jeg sidder med bar røv på en voksen-potte og pruster og forsøger at være Zen-agtig. Læge vil gerne se potte. Læge er ikke tilfreds. Samme scenarie gentages tre gange ? med hep og ros og opmuntrende kække indspark fra publikum. Uden resultat.

Desperat tissetrængende ekstremt kortluntet gravid går amok.

???..

Jeg endte med at få lagt kateder. Og de tappede så meget væske, at de efterfølgende bekræftede, at mit ubehag var aldeles velbegrundet. Og ja ? det var helt ubeskriveligt lettende og befriende at kunne tisse selv! Euforisk opløftende faktisk. Men nej, der var ABSOLUT intet beroligende, bekræftende eller motiverende ved at have fire heppende mennesker siddende på hug rundt om mig, mens jeg forsøgte.

?Blæren er en sart muskel?, fortalte de mig. ?Hvis du presser den, bliver den provokeret og går i baglås. Du må ikke give den for meget fokus, så arbejder den ikke med?. Jo tak, det tror jeg faktisk godt jeg forstår. Og det tror jeg også, min datter gør?..

 

Den Danske Ordbog

 guldkorn sb. itk. 

  1. lille partikel af rent guld
  2. tanke el. bemærkning, der udtrykker et klogt, fyndigt el. morsomt indhold

51 kommentarer

  • Hahaha, det er altså virkelig sjovt, Loui 😀 Jeg kan godt huske, at du har nævnt historien, men jeg har aldrig hørt den i detaljer. Og ja, så giver det lige pludselig meget god mening, at Paven opfører sig som hun gør 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, i dag. Dengang havde jeg oprigtigt svært ved at se morskaben. He he….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er helt stille i klasselokalet, vi har matematik! Pludselig SKRALDGRINER jeg, og alle folk kigger mærkeligt på mig!
    Vil du ikke nok udgive en bog? (Eller flere!) – PLEASE Louise!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Hahaha, åhh, du er kær Ida! Mange mandags knus din vej.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder helt aldeles ubehageligt! Og yderst besynderligt at blæren kan strejke. Men ja, det giver lige et andet perspektiv på børn og pottetræning. Indtil videre er jeg begejstret for guldkorns kategorien!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, det gør det lidt, ik? 🙂 Jeg anede det heller ikke. Men jeg har ret stor respekt for min krops signaler nu 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hahahaaaaaa, elsker paralellen og elsker måden,du gengiver historien på…man kan jo nærmest fornemme tissetrangen selv 🙂 Guldkorn kategorien er godtaget – keep ’em coming!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Mange tak. Det værdsætter jeg faktisk rigtig meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det vil jeg huske til min søn skal starte på pottetræning 😉 tak for en aldeles underholdende historie, nok mere underholdende nu, end i øjeblikket 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Karup

    Fantastisk! Tænk sig at efter to graviditeter vidste jeg faktisk ikke at blæren kunne “gå i baglås” (Og heldigvis for det da;-))
    Tak for et godt grin!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Nej, det vidste jeg godt nok heller ikke. Havde jeg vidt det, så var jeg sgu nok smuttet på toilettet 🙂
      De fortalte efterfølgende at det faktisk er ret normalt – når man er langt henne, som i virkelig højgravid. Fordi barnet typisk ligger og trykker på bækkenet, fordi det jo der fylder ret meget. Og hvis man så har en lidt sart blærer, bliver den altså provokeret. Og muskler, der bliver provokeret, beslutter sig åbenbart for at strække som reaktion. ……men de havde så aldrig oplevet det så tidligt i graviditeten, som det var med mig. For der fylder barnet jo ingenting…..tak for hystade-krop!

      Kan som bonusinfo berette at det også skete igen i uge 20 og i uge 25. Jo, jo, det var en sand fest at bære min graviditet :S

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Karup

      He he ja så er det ikke for heldigt!
      Godt der kom sådan en fin pave ud af det trods alt;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, hun var dog et virkelig fint plaster på såret ;)!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Maria

    Perfekt! Og sjovt! (skrevet, ikke selve historien selvsagt.)
    Det er forhåbentlig tilstrækkelig feedback til dig på dette fantastiske indlæg? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ahahahaaaa er ved at – ja tisse i bukserne af grin 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej. Første gang jeg kommenterer, men synes jeg ville sige, at du har fået mig til at grine på en ellers mange måder indre og ydre grå dag. Så tak for det! Jeg hepper på flere Guldkorn. Rigtig god dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Åhh, det er jeg oprigtigt glad for at høre. Grå dage, både de indre og ydre, skal helst tages med et godt grin!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha,virkelig sjov post! Overvejede at skrive skide sjovt, men det var nok nærmere pisse sjovt(host host). Et toiletsæde kan altså også virkelig godt anbefales istedet for potte. Når nu man ikke har mini toiletter som i vuggestuen, er det et godt alternativ. Min knægt har heller aldrig brudt sig om tilskuere, og har fra da han lærte at gå på toilettet, lukket døren med det samme.

    Og nu skal jeg tisse…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Thi hi. Ja, det er faktisk også hvad vi praktiserer nu – toiletsædet. Og helst uden tilskuere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh fuck! Jeg har jo allerede ødelagt det HELE! Netop ved at rose og klappe af MM da hun tissede på potten den anden dag…… Men tak for sjov historie på en dag hvor alt er lidt gråt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Hahah, ej, forhåbentlig ikke 🙂 Men ja – i hvert fald kan det ikke anbefales at holde sig en helt nat!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan kun istemme de ovenstående kommentarer. Fantastisk skrevet! God parallel 😀
    Selvom det tydeligt skinner igennem hvor forfærdelig oplevelsen må have været, gør du den levende og morsom 😀 Jeg kan se det hele for mig. Og du har helt sikkert ret i, at hep på sidelinjen nok ikke hjælper i tilfælde med potter.
    Tak fordi du delte. Respekt herfra, for at du deler så personlig en oplevelse.
    (og respekt til manden, for at holde ud og støtte)

    Ja tak, meget gerne flere Guld.korn

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Mange tak skal du have. Vil godt indrømme, at jeg var nooooget usikker på at dele 😉 og der skal da også nok være et par stykker, der er blevet skræmt væk af min lidet sexede overskrift 🙂 Men efter at min mand også gav grønt lys, så var der ingen vej tilbage….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahah jeg var ved at dø af grin flere gange!! Grinede så meget min kæreste lige skulle over og se hvad det lige var jeg læste. Men åhh det lyder også lidt frygteligt, men super parallel!! Thumbs up!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      🙂 Ja, nogen gange må man åbenbart ofre sig for fællesskabets morskab 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, jeg ved simpelthen ikke om jeg skal grine eller græde. Fantastisk indlæg. Klasse! Tak for det. Åh Gud, en ydmygelse du måtte igennem, Louise. hold nu fast altså. Og nu er jeg lidt klogere: Hold aldrig en tissetår tilbage, hvis du er gravid og hep aldrig på børn, der er midt i pottetræningen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, lad mig sige det sådan: Hvis jeg havde en grænse for personlig forfængelighed – så er den væk nu 😉 og ja….lige netop pointen. Det kan ikke svare sig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise P

    Jeg er allerede meget begejstret for “Guldkorns” kategorien 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Fantastisk skrevet! Og rigtig synd for dig.
    Men vigtig viden – man bør ikke heppe på folk på toilet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hahaha, fantastisk! Og kun sjovt i retrospekt! Minder mig lidt om da jeg havde blærebetændelse og måtte til vagtlægen – hvor jeg blev mødt af kikset flirt fra byen jeg havde sovet hos og listet mig væk fra tidligt om morgenen 3 uger tidligere – han var så i turnus på skadestuen. Great. Men sjovt her en 10 år senere 😉
    Forsøt endelig m,ed denne kategori!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Hahaha, ej det er altså også virkelig sjovt! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ha ha. Sidder og skrælder griner. Sidder i venteværelset hos min hudlæge og folk kigger underligt på mig. Kan så meget se situationen for mig:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Hihi, glad for at kunne bringe smil frem – så tjener denne historie da noget godt 😉 Da det udspillede sig, så jeg dog ikke megen morskab i situationen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Åhhhahaha, det er det sjoveste, jeg har læst i umindelige tider! Endda sjovere end de kvalitative forskningsmetoder, jeg muntrer mig med as we speak – og der skal alligevel en del til (…med løg på)! Jeg forstår godt, de ikke er så vilde med tilskuere på potten, de små – og nu endnu bedre. Husker noget med noget klyx inden de der fødsler, som både barnefader og jordmoder var lidt for involveret i for min smag…yikes! Nanna, som er på Pavens alder, men en virkelig bette type, insisterer på at gå på TOILETTET. Alene. Og det får hun lov til – men da jeg hørte panikagtig gråd derudefra en dag og skyndte mig ud, var hun simpelthen faldet i toilettet. Fødder og (temmelig misfornøjet) hoved stak lige op, men resten af hende hang nede i toilettet. Hun er heldigvis op-på-hesten-igen-typen, så det lod hun sig ikke sådan slå ud af. Det var nu et sjovt syn – selv om det også var lidt synd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      HAHAHAHA…nu er det så mig, der skraldgrine 😀 Hvor er det mega sjovt!!! og self også lidt synd. hahaha, ej hvor er det morsomt. Jeg har faktisk netop frygtet at præcis det ville ske her, eftersom Paven har samme behov. Men altså er alt for bette omkring måsen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oooog. Sjov historie – nok mest når den er kommet på afstand. Håber ikke, jeg kommer ud for det der ligner i min ret så nemme graviditet (undskyld!)! Tak fordi du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Nej, det håber (og tror) jeg heller ikke du gør! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agurkens svigersøs

    Velskrevet, underholdende og går lige i både hjerte og blære 😉 Elsker særligt kommentaren om urinprøve… Guldkorn er et super tiltag. Du er så sej med ord Louise – jeg køber også bogen, når den kommer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Du er nu så sød og rar, er du! Tak skal du have. Godt, du er vel ovre graviditeten nu, så du ikke skal bekymre dig om den slags 😉 Og ja, i dag synes jeg også at kommentaren om urinprøven er Monty Python agtig morsom, men da han slyngede den i hovedet på mig, tror jeg seriøst, jeg fremskaffede verdens til dags dato mest anstrengte, misfornøjede og helt igennem usamarbejdsvillige fjæs. Jeg overvejede helt seriøst et øjeblik, om der var skjult kamera 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dette er i sandhed en lille partikel af guld – flere af dem tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh Louise… i situationen, må det have været forfæedeligt, men nu er det altså bare overordentligt hylende morsomt…
    – og det bedste er, at du til fulde forstår din pave 🙂
    Kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Jeg har lige opdaget din blog i dag – og hvor er jeg dog glad for det! Jeg elsker bloggere, som kan formulere sig, har noget på hjerte og gode historier (er især stor fan af simpel dagbog og rockpaperdresses)! Jeg har allerede læst en masse af dine indlæg og jeg er kæmpe fan! Glæder mig til at læse mange flere indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Årrh, tusinde mange tak, hvor er det bare en vidunderlig besked at logge ind til! Hvor bliver jeg dog glad 🙂 Og Rockpaper samt Simpel Dagbog er også blandt mine egne favoritter, så det tager jeg som et kompliment 🙂 Jeg håber du har lyst til at følge med. Tak for din besked!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Notice — Do Not Attempt to go by any other earphone Instructions Until You Look At Totally free Documentation
    Cheap Coach Valentine Love Is You Samsung Galaxy Note 2 Cases DMG http://www.hcdubai.com/app/coach10.asp?cheap-coach-valentine-love-is-you-samsung-galaxy-note-2-cases-dmg-p-3597.html

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GREY ADDICTION - AND A NEW CONCEPT