SORT STENTØJS SERVICE

ORD OG BILLEDER – HVAD TÆNKER I?

fotostrandP1280564P1280544P1280571

Sådan her har min verden set ud siden torsdag. Lange ture ved vandet, hjemmebagt æblekage, fisk fra havnen, ild i pejsen og film en masse i sofaen. Pavens favorit program pt. hedder Diego og det er svært irriterende, eftersom hovedpersonen er i besiddelse af nok verdens mest skingre stemme. Derfor har hun fået fars høretelefoner og det er alle i familien ret tilfredse med 😉 Ud over at have testkørt vores nye vinterstøvler, spist boller og kage i kilovis og afholdt adskillige danse konkurrencer i regnvejret, har jeg også haft en smule tid ved computeren. Og det har fået mig til at tænke lidt.

Jeg har det ret ambivalent med bloggen. For jeg holder meget af den, som den er. Men vil også gerne, at den bliver bare en tand mere……mig? Og en tand mindre ‘udstillingsvindue’…..måske lidt uklart, men jeg elsker at tage billeder og indfange små øjeblikke som her – og jeg nyder at dele dem med jer, fordi I er så formidable til at tage imod og gå med. Men jeg føler mig også (nogen gange) lidt låst af mediet. For jeg er jo altså aller mest vild med ord.

Og ord har det hurtigt med at fylde for meget herinde. Også selvom billederne er blevet større 😉 Men jeg vil så nødigt skære dem fra. Omvendt er der, det vil jeg gerne indrømme, ingen grund til 16 linjers fabuleren over et par sko 😉 Jeg har allerede tidligt i min blog-karriere gjort mig mine krumspring. B.la Pavens Prædiken. Hvor jeg bare lader ordene fylde. Hvor det er dem, der bestemmer. Og så valgte jeg ret tidligt i forløbet at lukke øjnene for den generelt fremherskende opfattelse, at en blog-post SKAL være kort.

Jeg har nemlig større tillid og tiltro til mine læsere end som så. Jeg tror på, at I der ikke gider læse, godt selv kan finde ud af at scrolle. Og så tror jeg på, at der sidder andre derude end mig, som også en gang imellem vil stimuleres med ord. Frem for kun billeder. Det er mit håb.

………..

Men Paven prædiker jo ikke så tit – og jeg har mange ord 😉 Så jeg går lidt og overvejer en ny slags ‘kategori’, en slags…..klumme…af en art, hvor jeg BARE skriver. Men det store spørgsmål er selvfølgelig, gider I overhovedet overfaldes af flere ord???

fotostrand2tur1P1280762

63 kommentarer

  • pernille a

    Kære Louise
    Jeg er, som jeg tidligere har skrevet, begejstret for din måde at skrive på, så jeg vil elske at læse dine klummer:-)
    Ligesom jeg er vild med dine stemningsbilleder fra din dagligdag….
    Det som også er skønt ved din blog er den ikke er et udstillingsvindue men fremstår autentisk, og så synes jeg at der er noget ærlighed og nærvær over når du som blogger reflekterer højt:)
    De bedste hilsner
    Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Mange tak Pernille, sikken en dejlig ros. Jeg er rigitg glad for, du ‘ser’ min blog sådan 🙂 Dog kan jeg alligevel godt nogen gange føle lidt, at der alligevel kommer for meget ‘udstillingsvindue’ over det. Det er jo en balancegang, for naturligvis uundgåeligt, eftersom jeg nyder og elsker at forevige og gengive en masse materialle ting. Men jeg kan aller bedst lide alle de små tanker, der samlet giver det store billede lidt mere format. Hmn. Det blev måske lidt snørklet? Tak i hvert fald. Bare tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skrev et indlæg omkring efterårsferien om bøger, der ligger og venter i den folder på min mac, der hedder “indbakke”. Dvs. at jeg en dag, hvor jeg får tid til at tænke på skønlitteratur har gemt en godbid fra dig, som jeg kan tage fat på.

    Jeg mener, at du også tidligere har lavet lidt længere kulturrelaterede indlæg, som jeg husker som rigtig fine. Så for min skyld skal du bare skrive løs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ej, hvor dejligt Liselotte! Fedt, hvis du kan bruge det! Jo, det er rigtigt, helt tilbage i bloggens spæde start, var der en del flere kultur indlæg ;o) I dag kan jeg godt nogen gange føle, det er svært at få integreret ordentligt. Men det må naturligvis stadig gerne være der efter min mening, jeg har blot lidt sværere ved at lave dem i dag, synes jeg 😉

      Lige mht. det jeg skriver her om ord, er det dog ikke deciderede ‘fagnørdede’ indlæg el. lign, jeg mener. Jeg tænker egentlig mere lidt klumme-stil-agtigt? Altså, hvor jeg bare får lov at dyrke mine ord, snakke om underlige, skæve, fjogede ting, som alligevel optager mig, og som jeg på forunderlig vis synes giver mening, som som ofte er sådan – lidt ude af kontekst 🙂 Mere lidt tanke-gods om man vil. Måske nogen gange sjovt. Måske nogen gange alvorligt. Måske nogen gange lidt let debaterende?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Ja tak ! Elsker dine ord og vil gerne overfaldes med endnu flere, så skriv skriv skriv lige så tosset du har lyst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, mange tak. Altså, jeg håber jo ikke, I føler jeg helt overfaldet. Men alligevel. En gang imellem kan det være meget rart, at der er lidt mere ‘kød’ på et blog indlæg. Uden at det nødvendigvis behøver være super dybsindigt. Bare så det hele ikke bliver “se her og her og her”. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Ja! Jeg elsker ord. Og selvom dine billeder også er skønne, så er det især dine ord som er grunden til jeg følger din blog. Jeg synes faktisk til tider at blogpost’s er for korte og der ikke er nok ord. Og eftersom jeg ikke rigtigt gider modemagasiner længere, netop fordi de mangler ord og dem der står ofte handler om en designer eller lignende. Så kom med dem!
    //B

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Mange tak, det var vel nok sødt sagt. Jeg ved egentlig ikke helt, om jeg ser min blog som en modeblog? Nok mere en slags livsstilsblog…? anyways, så kan jeg godt følge dig, om end jeg dog også selv følger en del ‘rene’ modeblogs, også udenlandske, hvor jeg knap fatter teksten, men bare nyder at kigge pæne, æstetiske og inspirerende billeder og stil. Men jeg tror måske blot, min egen opfattelse er, at der skal være plads til det hele. I hvert fald nogen steder. Måske her?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai-Britt

    Jeg er vild med ord. Hvis de er sat godt sammen og krydret med mening og indhold, så læser jeg gerne langt. Kast dig ud i det – du kan jo altid lave det om igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Du har ret. Selvfølgelig 🙂 Ja, det tror jeg måske også, jeg gør….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    du skriver så dejligt, så JA TAK til flere ord!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • LouiseP

    Skriv, skriv , skriv.. Jeg elsker din måde at skrive på.. Det er aldrig kedeligt… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tak, tak, tak 🙂 Jeg vil gøre mit bedste….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kunne ikke være mere enig med alle de andre – du skriver så fint og fangende, så fortsæt endelig med det! Også meget gerne i større mængder!

    God aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tusinde tak. Det er rigtig dejligt at høre. Jeg ved, jeg har verdens bedste (og i øvrigt klogeste) læsere, men en gang imellem er det dælme godt at blive mindet om!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg forstår ikke, hvorfor der hersker en opfattelse af, at der kun skal være korte tekster på en blog. Der er mange bloggere, der er begyndt at gøre sig i det – men jeg synes faktisk, at der er flere af de blogs, som er blevet så fattige på ord, at de også er blevet det på indhold; det er overfladisk. Hvis man kun vil have billeder og næsten ingen tekst, er der jo så mange andre medier, man kan bruge. Gør, som du vil – og jeg tror, vi er mange, der gerne vil læse de længere tekster!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine

      Helt enig med Pernille.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tak begge to! Jo, kan godt følge dig. Men jeg kan nu faktisk godt lide lidt af alle verdner. Både de helt skrabede, rene blogs, med alene fokus på foto, og de rene tekst blogs – og alle dem midt imellem. Men jeg er bare nogen gange splittet i min egen opfattelse. På den ene side insisterer jeg på, at gøre det, der falder mig mest naturligt og som afspejler mig bedst: at skrive og give fanden i længden. På den anden side kan jeg også godt nogen gange se, at det for en travl og mange facetteret læser, der har mange bolde i luften og skal nå en masse, er ret krævende og måske ikke så fordelagtigt? Men samtidig med at jeg nyder indlæg, der nogen gange er skåret helt ind til benet og renset for alt muligt snik snak – så kan jeg jo også rigtig godt lide, når der en gang imellem løftes lidt mere af tæppet 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Gerne flere ord – tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michala Michno

    Ja tak, flere ord

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også selv mere til ord end billeder. Jeg elsker smukke fotografier – men mest af alt inspireres jeg af vise ord, så den slags vil jeg gerne se mere af – også selvom det bliver langt.

    Jeg synes heller ikke at et blogindlæg partout skal indeholde billeder. Når jeg skriver et teksttungt, vigtigt eller alvorligt indlæg synes det oftest meningsløst at supplere med et billede uden den store relevans – og så lader jeg være.

    Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, sådan har jeg det faktisk også nogen gange. At et random billede kan blive helt forkert….men jeg kan også godt se, hvorfor nogen ‘zapper’ væk. Og det er i øvrigt også helt, helt i orden. Jeg er bare nok også lidt træt at, at der er så mange uofficielle ‘regler’ omkring ‘den gode blog’. Altså, det handler jo nok til syvende og sidst – for mig i hvert fald- om en personlig stemme/ et personligt udtryk/ en personlig æstetik etc etc. Hvordan det så udleves, kan have mange former og farver. Og det skal det altså have lov til. Synes jeg. Det er lidt noget fis at mene, at det SKAL være kort, fordi det er et ‘zapper-medie’. Og jeg kan jo i øvrigt se på min GA, at rigtig mange af jer, faktisk bliver hængende her et stykke tid 😉 Ligesom jeg selv gør på rigtig mange andre blogs. Og jeg kan personligt rigtig godt lide, når en blogger også stiller ‘krav’ til mig som læser – eller i hvert fald ‘stoler’ på min egen dømmekraft til at kunne navigere i indhold 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • JA! Bring it on…. Mange flere ord, når man er så god til ord som dig er det en skam ikke at dele dem…. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Årh, tak søde du! Jeg tager det til mig og værdsætter meget dine ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Lotte

    Jeg gider godt at læse dine reflektioner (hvis bare de er ordentligt afsnitsinddelt, og i læsevenligt format 😉 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, ok så. I gang med stilehæftet 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnneLotte

      Nemlig 😉
      Mener egentlig bare, at de indholdsrige/tunge indlæg hos nogle bloggere, drukner i massiv tekst og manglende inddeling.
      Brede margener kan også være en ulempe for læsevenligheden …
      Så ja, frem med stilehæftet …

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, du har ret faktisk. Jeg glemmer det selv nogen gange. Tak for påmindelsen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg elsker også din måde at skrive på, og din blog i det hele taget, på trods af, at jeg hverken har børn eller måske egentlig rammer bloggens aldersmålgruppe særlig godt? Men jeg er her alligevel – bliv endelig ved – også med de længere indlæg! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Jeg tror ikke her er en stram målgruppe? 😀 Jeg er vist lidt for meget en ‘rodebutik’ til dét. Men det er jo også dét, jeg selv godt kan lide. Men derfor kan jeg alligevel godt nogen gange blive i tvivl om det bliver for mærkeligt og usammenhængende på den anden side af skærmen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker dine indlæg – korte som lange. Så noget klumme-agtigt ville være helt fint for mig. Jeg er i hvert fald overbevist om, jeg vil nyde læsningen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tusinde tak, elsker dine skønne kommentarer! Du har btw samme navn som en virkelig cool tysk ung forfatter og jeg stopper altid op og smiler for mig selv, hver gang dit navn dukker op herinde 😉 Lidt skørt, i know, men jeg tænker så tit, at jeg lige vil sige det til dig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne M

    Ja til flere ord! Du skriver skønt, Louise.
    Hvad jeg gør på andre blogs hvor en blog post er lidt lang og jeg ikke har lyst til at læse den på et givet tidspunkt, er at jeg gemmer den på bloglovin og vender tilbage når tidspunktet er rigtigt 🙂 jeg skal i hvert fald nok læse dine mere ordrige indslag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, det gør jeg faktisk også selv tit. For indrømmet: jeg elsker ord, og gerne en masse af dem – men jeg har jo også ofte selv for travlt til at læse det hele igennem på min daglige blog rute 😉 Men ja…..der skal da gerne være plads til det hele. Det skal naturligvis ikke være alle mine indlæg, der pludselig skal fyldes til randen med ord på ord, men bare nogen gange, så måtte der måske godt være lidt afvekslen mellem de mere ‘rensede’ rene mode/outfit/collage-agtige af dem – og dem, der har lidt mere, de gerne vil sige 😉 Tak i hvert fald for din kommentar og din ros. Det betyder alverden:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man kunne modspørge… Hvem definerer, hvad bloggen skal? I mine øjne et ret enkelt svar i virkeligheden: bloggeren. Jeg synes, det ville være det mest ærgerlige, hvis du ikke fulgte dit skrivehjerte. Os, som har læst med fra starten, ved at du er fyldt med ord, så find endelig flere frem. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at læse dem.
    Og i øvrigt helt enig … Er sikker på, at dem som ikke har lyst til så mange ord fint finder ud af at scrolle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, du har ret 🙂 Jeg glæder mig også helt til at indlemme det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg stemmer i og synger med i ord-koret. Det er netop dine refleksioner over livets gang i sang, der gør, at du altid ligger i toppen over yndlingsblogs. Så et kæmpe stort ja tak herfra. Hvad med at genoplive din, hed den, hot or not liste?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, tak 🙂 Joo, har tænkt over det, kan også godt være jeg gør…men på den anden side, er det bare så gennemtærsket allerede? men guderne skal da love for, at jeg stadigt har mange ting at putte på ‘listerne’ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er svært begejstret af både dine billeder og ord, Loui. Jeg ville elske at læse din klumme, ligeså meget som jeg elsker, at kigge på dine smukke billeder.
    Og husk nu; det er DIN blog – du bestemmer! Og som du selv skriver så kan folk, der ikke gider læse, jo bare scrole ned 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine A.

    Jeg elsker ord. Og jeg elsker når bloggere formår at være gode til BÅDE billeder og ord. Og det er du. Jeg griber faktisk mig selv i at blive lidt skuffet, når du skriver kort, fordi jeg synes, du er skidegod til ord 🙂 Til at være skarp, sjov, eftertænksom – og rørende. Dine formuleringer kan faktisk godt en gang imellem give tårer i øjnene – og det er der endnu ingen blog-billeder, der har formået, så lang historie kort: JA til klumme..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Aejjjh, Trine – mange, mange tak! Hvor er du bare sød og dejlig. Mange tak! Jeg bliver helt glad og rørt….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Louise.
    Jeg synes ikke, at din blog er et ‘udstillingsvindue’. Jeg synes netop du er rigtig god til at få dig med, så jeg kan næsten kan føle at jeg kender dig 🙂 Du viser ikke kun det polerede, det ønskværdige og ‘perfekte’, men viser også skævhederne, dine (jeres) personlige valg og hvordan det hele også kan blive for meget. Du gør det smukt, sjovt, skævt, ømt, nærværende, kærligt, levende og meget meget mere. Du gør det som dig!

    Jeg kan sagtens følge dig med at føle dig ‘fanget’ af mediet, men det der gør din blog interessant er dine ord, dine billeder, blanding af indhold, længden på indlæggene og at din person skinner igennem.
    (og så må jeg sige, at indlæg også kan blive for korte – et billede eller to med én linje – det kan næsten blive for kort og overfladisk. For selvom billeder i sig selv kan være inspirerende og smukke, så er jeg nok så nysgerrig, at jeg gerne vil have ordene og tanker begved med… Indlæggene skal være som du synes giver mening ift. emnet og indholdet 🙂

    Så for at prøve at gøre en lang kommentar kort… Jeg vil meget gerne læse dine mange ord! Du formår at vende og dreje ord og sprog, så det bliver levende, interessant, hjerteligt og nærværende. Jeg har aldrig synes dine indlæg bliver for lange – ej heller de længste.
    (og jeg er svært misundelig på din fantastiske evne til at trylle med ord på den måde du gør 😉 ).
    Jeg vil med glæde se frem til Pavens prædikener (som jeg savner), nye kategorier, formater eller hvad du finder på – jeg ved det bliver godt!

    Bliv endelig ved som du gør. Bloggen udvikler sig naturligt sammen med dig – og er det noget af det der gør den interessant og levende.
    De bedste hilsner
    Ane

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Søde Ane

      Tak, af hjertet tak:) Jeg ved du har ret, det er heller ikke fordi, jeg som sådan frygter, I alle sammen forlader mig 😉 Men alligevel, så ville jeg da lyve, hvi I pludselig skrev hele bundtet og det ikke ville ærger mig en smule 😀

      men ja, det hele skal have lov at udvikle sig, både mig, jer og bloggen. og det gør vi så 🙂 og helst sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbet

    Jeg synes det lyder interessant med sådan en “Guld-klumme”.
    Kan godt være jeg af og til tager en scroller hvis det bliver en mere generel ting for din blog, for jeg kan samtidig super godt lide dine billeder og mindre indblik, men hvis du bibeholder det nuværende format bare sådan nogenlunde tilsat lidt klumme, så vil jeg stadig være en trofast følger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tak skal du have Lisbeth, jeg skal gøre mit bedste! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Dit sporg er enkelt og sofistikeret. Jeg vil gerne have dine tanker, men kan samtidig heller
    ikke undvære dine billeder. Tror det er balancen mellem de to dele, som skal findes.

    Held og lykke, det lyder spændende og jeg skal nok følge dig.

    Med venlig hilsen
    sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Mange tak Sofie, det var rigtig pænt sagt. Jeg er glad for du fortsat vil følge med! Jeg glæder mig til at gå de nye tiltag i møde med jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    JA tak til flere af dine ord! Så simpelt kan det siges fra mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jamen altså; ja for fanden. Det, du kan, er jo i høj grad noget med ord. Tag ikke fejl, jeg nyder også dine billeder af stort og småt (især af Paven). Og de korte tekster. Men når man skriver godt og har noget på hjerte, så skal man ikke lade sig begrænse af uskrevne (og uheldige) blogregler. Du skriver, og jeg læser. Sådan har det været i 3 år (mindst), og sådan bliver det ved. Tænk sig, jeg føler jo et bånd til Guld.log, fordi din datter er født dagen før min. Er det ikke skørt!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Åhh, hvor er det dog fantastisk! Og sjovt, de er så tæt 🙂 Jeg ved præcis, hvad du mener – kan tydeligt huske, hvor vildt det var at læse, da Camille havde født sin søn, fordi det var så få dage op af min egen fødsel. Det er underligt – men det betyder et eller andet? 😉 Tak fordi du stadigt hænger på herinde, det gør mig så glad, at du stadig gider skrive kommenterer og være en del af mit lille univers. Jeg håber, jeg fortsat kan leve op til det…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tag dig nu sammen Louise! Hvad er det for et spørgsmål at stille? Du ved da at vi elsker dine ord!! Os der gang på gang har råbt efter bøger forfattet af dig!! Jeg stemmer for!!
    Jeg ville hoppe og danse af lykke over en blog bestående af dine ord, “pavens” ord og billeder af paven!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, Ida, godt så……jamen, jeg glemmer jo nogen gange, at ikke alle mennesker nyder at svøbe sig i ord og kaste om sig med snurrende sætninger 😉 Men du er sød som altid og jeg er SÅ glad for at du er her! Tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Andersen

    JA!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    JA tak til flere ord. Jeg synes, at du skriver helt fantastisk og jeg elsker at læse dine lange indlæg! Jeg er vild med, at de er så personlige og finurlige og jeg er også tosset med bla Pavens prædiker. Jeg synes, at det netop er ordene der gør din blog helt specielt vedkommende og hyggelig at følge. Så blive bare ved med ordene og gerne flere 🙂 Så tak for en rigtig dejlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tusinde tak skal du have Louise, jeg er så glad og ydmyg for alt jeres fine kritik…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Møller

    Jeg elsker virkelig din måde at skrive, så jeg siger GO for it :)Synes dog også dine billeder er super flotte, men der er altså noget helt magisk over din skrivestil!
    – Marianne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SORT STENTØJS SERVICE