STOP

PRÆDIKEN #10 – 2 1/2 år

fotow

Om trodsalder og tåbelige forældre aka DEFCON 3

Jeg er generelt meget samarbejdsvillig. Uhyre eksemplarisk. Og altid ydmyg. Kræver ikke for meget. Kun hvad der retmæssigt er mig tiltænkt og forundt.

Alligevel skal jeg dagligt kæmpe med mine forældre. De synes at være kommet i en anstrengende trodsalder, hvor jeg sporer en nyopdaget evne til at føle ? og ikke mindst udtrykke, hvad de gerne vil og ikke vil hele tiden.

Det er ikke altid kønt. Min mor er ret utålmodig og min far er stædig. Det er ærligt talt en tung byrde at bære, men de har brug for min kyndige vejledning. Selvom de, når konflikten blusser op, ønsker mig langt væk, så modner jeg dem og gør dem klogere, det er jeg sikker på. Alligevel har jeg noteret mig, at ret mange ting udløser sure miner. Og total mangel på samarbejdsvilje.

Følgende red-flags situationer tenderer DEFCON 3:

 

–       Når jeg skal holde i hånd, hvis vi skal krydse vejen. Jeg holder IKKE hånd

–       Når mor og far vil kysse uhæmmet, mens jeg ser Peter Pedal. Stort no-go! Jeg kigger på en abe, der planter gulerødder og køre cykel, intet over, intet under.

–       At servere salat (aka blade). Havde de seriøst tænkt sig, jeg ville spise det?? Ad.

–       Når min mor mener, jeg ikke må få gummistøvler på. Uansvarlige menneske. Nu får jeg jo våde fødder, når jeg hopper i vandpytter!

–       Når andre børn tager MIT legetøj. Bare lad vær. For egen skyld.

–       Når min far tror, han skal rede mit hår. Det.skal.han.ikke.

–       Når andre piger har flottere hårspænder end mig!

–       Når jeg får skæld ud, fordi jeg tager de andre pigers hårspænder.

–       Når min mor reagerer for langsomt, når jeg beordrer mad

–       Når maden er for varm, når den serveres

–       Når maden ikke er det rigtige mad

–       Når maden er en anden mad end dén, jeg drømte om

–       Når maden er for kold

–       Når maden kommer for hurtig og jeg ikke er klar

–       Når Netflix fryser og min hestefilm går i sort. Ingen i husstanden fatter alvoren i det her.

–       Når mine forældre mener, jeg skal have børstet tænder. Der må vel være plads til flere meninger i et demokratisk land??

–       Når mine forældre synger. Kan bare ikke klare det. De fatter det ikke.

–       Når jeg skal cykle. Kører helst bil. Og slet ikke cykel denne infame årstid. Trods højlydte eder og forbandelser kastet over vind og blæst, så spænder de mig gud hjælpe mig fast i den cykelstol HVER morgen. Men jeg giver ikke op. Kan skrige højt og længe?.

 

Som i kan se, er jeg udsat for uhyrligt pres i min hverdag. Men jeg vil mine forældre det bedste, og jeg ønsker, de bliver selvstændige mennesker, der problemfrit kan navigere i en verden fuld af muligheder. Derfor har jeg valgt at stå STÆRKT på min mening. Urokkelig selvsikker som var jeg mejslet i sten og marmor, nægter jeg at diskutere eller afvige fra mit oprindelige ønske, når de begynder at skabe sig.

Et stædigt æsel kræver en stædig æseldriver, siger et fransk ordsprog….

Nåde være med jer!

 Paven.

Pssst: Til de nye læsere eller de gamle og glemsomme – Husk at mine 9 andre prædikener kan læses her. 

28 kommentarer

  • signe

    lyder som min datter for et lille år siden 😉 lige en til den med blade (salat) jeg læste en bog omkring børn og mad… salat kan man ikke forvente børn vil spiste før de er ca 6 år, da det simpelthen ikke kan forholde sig til det endnu 🙂 så den kamp er droppet, så længe de andre grønsager ryger ned 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ej, er det rigtigt?? 🙂 Det anede jeg ikke, haha….ja, den er også droppet her for længst

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • signe

      ja det er ganske rigtig, der er faktisk en række madvare børn ikke kan forholde sig til, før det har en vis aldre 😉
      lidt ligesom de ikke kan overkue maden, hvis den bliver blandet for meget sammen, derfor mange børn bliver kræsen… så længe jeg deler tingene op, spiser min datter næsten alt… altså lige bortset fra de der blade 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hahaha, det er sjovt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina//Littlediva

    Total sjovt som altid.. og kender det desværre kun alt for godt 🙂 har selv en på 2 år
    så er her med.. hver gang en tegnefilm er slut ser jeg frygten i F’s øjne, og hun siger.. Kommer der mere mor?
    haha og det gør der sjovt nok hver gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, ja det er utroligt, som de forventer at de kan styre begivenheders gang 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Kæft hvor er det godt skrevet og hvor er det sjovt – det giver mig total flashback til da min dreng var i den alder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Du skriver ‘da’….? 🙂 Hvor længe varer det?? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurraa! Pavens Prædikener er tilbage 😀
    Hun er så fuld af kloge ord! Herhjemme er vi åbenbart ikke helt så stædige og utålmodige, da rækken af DEFCON 3 situationer er knap så lang. (Endnu)
    Men uha, når dagen slutter, tv’et med og der skal børstes tænder … dér er vi vist ikke helt så kloge og trænger til opdragelse 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Hihi, ja hun holder også af at prædike…også selvom der godt kan gå lidt lang tid imellem….;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den prædiken gav lige min morgen det humoristiske indslag den havde brug for, så tak for det! Alligevel skræmmer det mig også en smule – min datter er 15 uger og har allerede fået en mening om tingene – hun udtrykker det ved at lave flitsbuen og generelt bare hvine højlydt og længe. Suk – hele tiden nye udfordringer og lang vej igen 😉
    Men hvor er hun altså kær, Jeres enehersker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tak 🙂 Ja, haha, det er lidt tidligt….men på den anden side, vores startede også ca. samtidig, men dog alligevel i en lidt anden scala. Nu er det meget kalkuleret og bevidst. Tydeligt, at hun nu liiiiiige afprøver grænser…..;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Maria

    GULDKORN 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Meget sjovt, sådan en tale holdt min datter også den anden dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, man får da i hvert fald at vide, hvor skabet skal stå, en gang imellem med sådan nogle små eneherskere i huset, haha

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Haha elsker Pavens prædikener <3

    Kh Lou

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tusinde tak søde Lou, vi elsker også dine gyldne ghetto ord 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Andersen

    Dagens bedste læsning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Hahaha, jeg ELSKER når Paven tager ordet!! 😀
    – Man føler sig pludselig ikke som den eneste mor i verden, der dagligt finder sig selv i en situation, hvor man diskuterer påklædning, transport til i vores tilfælde, dagpleje. Madvaner, fodtøj osv. Hjemme hos os, har 2 årig tyran 😉 lært at kravle ud af tremmesengen.. Dette resulterer i en natlig gæst i soveværelset. Man vågner ved 3-tiden ved, at man fryser og er ved at falde ud af sengen… Ved siden af, kan man finde et stk. sovende barn, midt på ens hovedpude med en voksendyne over sig….. 😉

    TAK for den bedste blog!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Årg, altså tusinde tak for de pæne ord! Og ja, haha – sidstnævnte scenarie lyder også en kende bekendt herhjemme 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha! Den med at holde i hånd kender jeg alt for godt. Jeg passer en dreng, som heller ikke er meget for at holde i hånd, når vi går over vejen, så han er begyndt at sige “jeg holder mig selv i hånden”, og så tager han fat i sine hænder foran maven og kigger på mig, som om det da er helt rigtigt 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hohoho, det er sjaw! 😀 Er spændt på om sønnike i maven får sådan nogle “tåbelige forældre” – og hvorfor må Paven ikke få gummirøjsere på? Hva’, hva’, hva’?? 😉 Tak for endnu en god prædiken til landets mest elskelige Pave!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Hihi, det gør sønnike sten sikkert! you just wait and see 😉 det er da aaaaalt for koldt til gummerøjsere nu 🙂 vinterstøvler er det eneste, der duer, når man fræser rundt på en legeplads og i skoven den halve dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai-Britt

    Elsker det!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

STOP