EN DAG VED STRANDEN - HELT UDEN SNE !

LIDT OM BLOG STADIER OG KLOGE LÆSERE

2013-12-01 14.32.162013-12-01 14.32.04

Når man når dertil, hvor man har blogget i rigtig mange år og bloggen har vokset sig til en vis størrelse, gennemgår man typisk flere stadier, som kommer og går fra tid til anden. Som en bølgedal. Jeg har set det hos rigtig mange andre, og må dertil konstatere, at jeg heller ikke selv går fri. De har ikke så meget andet til fælles, end at de rammer de fleste. Her er et par stykker (og forlæng endelig listen, hvis I har andre gode eksempler):

– Jeg-stopper-stadiet: 
Man oooorker bare ikke mere. Kører rundt i det samme og har mistet følingen med, hvorfor dælen man egentlig gør, som man gør. Man mangler inspiration og føler alt er både set og gjort før. Burde jeg ikke bare stoppe, mens legen er god? Hvem fanden gider læse mig?

– Jeg-aner-ikke-hvad-jeg-laver-stadiet:
Det hele virker meningsløst og retningsforvirret, man famler i øst og vest og skifter header og typografi og kategorier og visioner som en 2-årig skifter sut. Man håber, at ingen bemærker det. Det gør de.  

– Nu-giver-vi-den-saftsusemer-en-skalle-stadiet:
Den dårlige samvittighed har naget længe, alle de mange kommentarer, der mangler besvarelser, alle de mange mails, alle de fine invites til sjove events og alle de skønne mennesker i blogland, der burde have haft et kald, en sms eller et klem, da man såes. De skal bodes. Nu, giver jeg den hele armen. Og så helliger man sig hele hurlumhejet med oprejst panden, spytter indlæg ud som på timebetalt samlebånd, halser gennem byen fra A til B og kindkysser til man er hudløs med en energi, der gør den uforberedte læser stakåndet og svært fortumlet. 

– Jeg-gør-det-i-morgen-stadiet:
Mailboksen gløder, alting snurrer, intentionerne er der, man vil så gerne, men tiden og døgnets 24 timer modarbejder velviljen. Listen over indlæg, der venter på at blive postet er alen lang og listen med ideer til nye endnu længere. Om lidt, tænker man, så letter tågen. Om lidt. Og man gør, hvad man kan, men læsere er nogen fandens kloge nogle – de kan mærke det, når man ikke er der helt….

Jeg tror, jeg har ramt sidstnævnte stadie. Jeg beklager. Men benene løber ikke helt lige så stærkt som hovedet gerne vil lige nu. Men det kommer. I morgen, ik? 😉 Bær over med mig. 

***

   

27 kommentarer

  • Agurkens svigersøs

    Jeg er bare glad for, at du ikke har ramt det første stadie! Du er sindssygt sej, at du klarer at blogge, arbejde og være praktisk gris mm til trods for at manden har været væk. Jeg er selv ‘alene mor’ en del af denne uge, og det kræver sin kvinde, synes jeg – og jeg er på barsel… Godt klaret Goldie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Åhh, tusinde tak, du er altså rar. Men sej er jeg vist ikke. Mere lidt…..udkørt?? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jamen du er jo også bare et menneske ik?! Man kan ikke nå det hele og jeg læser ihvertfald stadig med! Selvom jeg stadig er ny i blogland, så må jeg desværre også tilslutte mig det sidstnævnte stadie. Men jeg tænker også at det nu engang er bedre ikke at stresse over at skulle blogge. DET har jeg ihvertfald ikke tid til. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, genial liste. Jeg har nok været på nr. 1, lææææææææænge. Bedre end hvad godt er. Men håber måske lidt på, det snart går over i 2 og 3 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, det er et sjovt kig bag facaden! Føler lidt at den liste også kunne gælde andre dele af livet. Har det i hvert fald sådan lidt “jeg gør det i morgen”-agtigt med min eksamen lige nu – bare ærgerligt at eksamenen er i morgen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, du har helt ret. Det kan sgu i virkeligheden nok overføres til de fleste langvarige stadier, man befinder sig i….selvklart også eksamener. Held og lykke!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Jeg vil våge at påstå, at man gennemgår nogenlunde de samme stadier, når man sidder med snuden begravet i speciale 🙂
    … suk ….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karina

      Jaja – vove. Det har været en lang dag…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, du er SÅ undskyldt. Og ja, du har evigt ret. Hvis man kunne ‘stoppe’ et speciale, bare sådan lige, så havde man da nok gjort det dengang…husker det tydeligt…….men der er lys for enden!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille a

    Hej, jeg er vild med din blog – din måde at skrive på adskiller sig fra de andre blogs – og gør, at selvom jeg er et helt andet sted i livet end dig (40+, fast lederjob i kommunen, mor til 2 piger på henholdsvis 8 og 12), synes at det er fantastisk at læse om dine livsbetragtninger:-)

    Må man egentligt ikke holde ferie fra bloggen, ligesom man gør for mange andre ting…..
    Jeg er sikker på at jeg – og de andre er her stadig, når du kommer tilbage!!

    / pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tusinde tak for din kommentar Pernille, hvor gør den mig glad! Heldigvis er mit univers for alle! Her er ingen rigtig eller forkert alder, civilstatus eller andet. Og jeg kan også se på min demografi på Google Analytics at du i hvert fald ikke er alene. Det er rigtig dejligt.
      Mange tak for din ros og fordi du gider læse med.

      Jo! Man må i hvert fald gerne holde ferie, og det har jeg også før gjort. Men lige er problemet faktisk at jeg for én gang skyld ikke har mistet lysten eller drivkraften eller inspirationen, tværtimod, jeg VIL så gerne – døgnet har bare ikke heeeeelt nok timer…..:) Og oftest er det jo aller sværest at sige fra over for de ting, man selv synes er rigtig sjove…..:/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, det er godt beskrevet. Jeg kender det alt for godt. Lige pt er der fire bøger, der er læst, der venter på at få skrevet en anbefaling.

    Hurra for to-do lister 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Haha, jo Louise, du er altså god:) Jeg kommer igen i morgen – ses!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tror at man går igennem de stadier i mange forskellige stadier, når man har lavet noget længe. Det kan jo ikke altid være en dans på roser.
    Der er i hvert fald ingen tvivl om, at man også gennemgår de stadier, når man er jobsøgende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Nej, det har du helt ret i. Lige som jeg også har prøvet samme stadier i specialeskrivningsprocessen, som nævnt overfor, kan jeg LOVE dig, jeg også gennemgik samme, da jeg var jobsøgende som nyuddannet. Det er så træls. Men lige pludseligt vender det! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Damn, det er spot on det der…. 😀 stadie 2 her….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Herfra hvor jeg står er det en bedrift i sig selv overhovedet at have en blog at have dårlig samvittighed over! Og når det oven i købet er sådan en pæn og sej blog – så kan du med god samvittighed klappe dig selv på skulderen og læne dig tilbage og sige “Mañana, mañana!”. Jeg er her i hvert fald stadig, når du rammer de mere bloggende stadier! Men jeg håber ikke du rammer stadie 1!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tusinde tak Julie for endnu en rar og kærlig og varm kommentar fra dig. Jeg håber heller ikke, jeg rammer stadie 1 lige foreløbigt, og når man mærker efter, har man jo en masse del elementer, man brænder for, hvorfor man typisk bliver ved. Men jeg tror at de fleste bloggere, der har blogget i en rum tid får dén følelse og rammer dét stadie fra tid til anden? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med din blog, og synes slet ikke det virker som om du ikke når noget, tværtimod!
    Jeg har selv været på stadig 1 i alt for lang tid, og er i tvivl om man kan komme videre derfra;-)

    Sej frakke du har på, hvor er den fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

EN DAG VED STRANDEN - HELT UDEN SNE !