FALKENBERG STRANDBAD

FAVORITTER PÅ BADEVÆRELSET

2014-02-17 11.52.46

Her er et par af mine beauty favoritter på badeværelseshylden pt.: 

Exuviance Evening Restorative Complex anti-aging creme (ja, jeg er jo en gammel kone). Dufter skønt, ikke for kraftigt og er så lækker og drøj i brug. Den trænger ind i løbet af natten og huden er babyblød om morgenen. Virkelig et hit. 

Exuviance purifying Cleansing Gel uden sæbe, der renser i dybden og både kan bruges til at vaske/rense ansigt samt fjerne make up med. Den er allergi testet og meget sensitiv ved huden og igen dufter den dejligt, ikke for meget, men heller ikke for ‘naturligt’, hvilket jeg heller ikke er fan af. Der må gerne være en rar luksus-feel, når man bruger sine produkter 😉 

Shu Uemura Ultimate Remedy Extreme Restoration Shampoo. For sådan én som mig, der får lyse striber ofte, anvender føntørrer og glattejern dagligt og konstant udsætter mit hår for kemikalier og varme, er det nødvendigt med en god shampoo, der renser i bund og samtidig er ultra nænsom. Denne er SÅ god, jeg fik den i en goodiebag til Modeugen og er blevet helt afhængig! 

Shu Uemura Ultimate remedy extreme restoration treatment hårkur. Fra samme serie. Især lige efter jeg er blevet farvet hos firsøren, kan mit hår godt være meget tørt og have tendens til at knække nemt. Denne kur blødgør håret øjeblikkeligt og så er den utrolig lækker i sin konsistens og virker drøj i brug. Deres produkter er ret effektive og bruges også på mange modeller under shows og modeuger, hvor håret netop udsættes for enormt press og mange krævende og ofte ødelæggende stylinger (f.eks brugt under Malene Birger show denne Copenhagen Fashionweek). Klar anbefaling herfra. 

Yves Rocher Mascara Volume Vertige. En virkelig god mascara til prisen!
Det er så dejligt, når man opdager solide og gode produkter, der holder, hvad de lover – til billige penge. Det gør denne. Jeg er desværre ikke fra naturens side udstyret med ret lange eller fyldige vipper, så jeg snyder, hvor jeg kan 😉 Jeg bruger næsten aldrig øjenskygge eller streg eller andre ting – kun mascara. Derfor er det også vigtigt for mig, at den rent faktisk giver mig den fylde, som beskrivelsen lover, da det er det eneste, der ‘åbner’ mine øjne så og sige – og gør mig levende at se på med stadigt udfordrede nætter 😉 

***

2014-02-17 11.52.05

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FALKENBERG STRANDBAD