GUL MALENE BIRGER JAKKE

BALANCEN I ARBEJDET & ARBEJDET MED BALANCEN

P1330158P1330154

Der er travle dage og ekstra travle dage. Travle uger og urimeligt travle uger. Som regel placerer sidstnævnte sig altid lige i rø….. på en ferie. Denne uge er ingen undtagelse. Jeg skal virkelig hanke op i mig selv og huske mig selv og min lille familie på, at vi lige har haft en helt masse ferie sammen og derfor er det også ok, at vi lige nu løber lidt stærkt, for det varer heldigvis ikke evigt. Men. Skal gerne indrømme, at det er netop her, at balancen mellem familie og arbejdsliv kan være svær.

I er faktisk rigtig mange, der spørger til det. “Hvordan får du det til at gå op”? “Hvor finder du timer nok i døgnet henne”? “Hvordan gør du”? Osv. osv. Det er ikke rigtig noget, jeg har taget op på bloggen før, for ærlig talt – jeg aner det ikke. Jeg ville så gerne kunne give et klart svar og en kørefærdig opskrift. Men jeg er ikke sikker på, den findes.

Jeg kæmper mig gennem hverdagen lige som alle andre. Og så har jeg lært lidt lektier her og der undervejes, og derfor prøver jeg på, at huske mig selv på, hvor de virkelige værdier i livet ligger. Jeg prioriterer. Med skarp hånd. Det er jeg nødt til. Især faktisk, i forhold til blog-relaterede ting. Jeg har ikke mange ‘fri-timer’ i løbet af en normal uge og de skal bruges fornuftigt. Og med fornuftigt mener jeg naturligvis Paven <3

I dag har jeg til eksempel været inviteret til tre forskellige events og to spændende møder, alle grundet bloggen her. Men jeg har takket pænt nej. Jeg er meget meget glad og beæret over, at de tænker på mig og gerne vil se mig. Og jeg forsøger altid at svare alle. Men I er nok også nogen stykker derude, som ved, at det desværre ikke altid lykkes. Tiden er for knap simpelthen.

Nogen uger går logistikken op, alting flasker sig og jeg føler mig som verdens heldigste begavet med en dejlig mand og verdens syvende vidunder af et barn (intet mindre, jeg sværger, hun er skøn!), et fantastisk job og tilmed en relativt succesfuld blog med verdens bedste læsere og en ordentlig håndfuld unikke og gode oplevelser, for slet ikke at tale om alle de vidunderlige damer, jeg har mødt herigennem. Alle er sunde og raske, vi rejser rundt og får oplevet en masse. Ja, der er dage, hvor det næsten lykkes at bilde mig selv ind, at mit liv kan koges ned til en sønderslidt badebro i Silkeborg med sol i nakken, brokadejakke og smukt barn, som er glad og medgørlig. Næsten.

Andre uger går logistikken ikke op. Pasning, praktik og polemik vil ikke, som jeg gerne vil og følelsen af at jeg træder vande i et bassin, hvor vandstanden bare stiger fra time til time eskalerer. Jeg føler mig alt andet end sej og heldig. Jeg bliver ked af ikke at slå ordentligt til som mor, har dårlig samvittighed overfor min nære familie, føler ikke jeg præsterer mit 100% bedste og ville egentlig allerhelst bare ligge i en sofa med hovedet vendt væk fra lyset iført bløde jogging bukser og gabet fuld af skumbananer. Men sådan er min hverdag bare ikke.

I går var lidt sådan én dag 🙁 Min søde mand skulle op kl. 05.00 og i TV, så selvom jeg kom i seng kl. 02.00 mandag nat efter en lang arbejdsdag og lidt for mange timer i 10 cm stilletter, var der ikke andet for end at stå op kl. lidt over 06.00, gå i bad, lave morgenmad og gøre Paven klar til børnehave, konstatere at vi var løbet tør for både kaffe og mælk, tage konflikten om de prikkede gummistøvler ENDNU en gang og drøne af sted på cyklen tværs igennem byen på en alt for stor cykel, der har givet mig det vildeste hold i ryggen (fordi jeg har glemt min egen) til tidligt kundemøde. Som altid, når jeg har sådan én morgen, hvor jeg presser citronen lidt for hårdt, kvitterer min lille 3-årige følelses-forlænger med et brat og ofte smerteligt reality tjek. “Mor, skal du til fest igen?”…..spurgte hun med let våde øjne, da jeg med flakkende blik og let hånd skubbede hendes lille ryg lidt hurtigere op af trappen til børnehaven, vel vidende at vi var lidt for sent på den. Av! Lige i hjertet. For i mandags havde jeg nemlig lige så travlt. Fordi jeg skulle til fest. Ligesom alle andre i mode-land øjensynligt. Elle Style Award sugede alle vågne timer ud af mig, Og endnu en gang gik det ud over nærværet og tilstedeværelsen over for hende. Av. Det gør faktisk ondt at skrive. For jeg ville hellere fortie det. Men sandheden er jo, at sådan er det også.

Vores liv er ikke kun to voksne mennekser, der hver især jonglerer seje voksenjobs, netværk og dejlige rejser med en altid medgørlig 3-årig. Slet ikke. Vi lærer hver dag nye måder at navigere i kaos på. Og vi bliver heldigvis bedre og bedre til det. Men vi fejler også. Og det gør ondt. Og er nogen gange decideret pinligt. Som i går. Hvor det blev lidt for tydeligt, lige dér foran børnehaven på det grå beton i hug med armene omkring en lille og meget ked pige, at jeg igen igen igen i et splitsekund glemte at huske, hvor de virkelige værdier er. Det er noget af det, som er det aller aller smukkeste ved at få et barn!! Det lover jeg jer. Evnen til at få renset synet i ny og næ. At få flyttet horisontlinjen. Men der er edder mandenme også dét, der er hårdt ved at få børn. For når det ikke lykkes – når man fejler, så gør det virkelig rigtig ondt helt inde i maven. Jeg ved godt, hun i det overordnede billede ikke lider nogen nød, at hun er både super priviligeret og forkælet, at det er meget mere synd for de sulte børn i Afrika og at jeg sikkert er ekstra ømtålelig, når det gælder hendes ve og vel. Men alligevel. Det GØR ondt.

Så jeg tror, jeg venter lidt med at vise jer outfits og hår, cool make-up og alt det andet glamour fra en ellers rigtig dejlig aften med Elle Style Award. Jeg har været ude og nyde det dejlige vejr med mine bedste to – og jeg agter at fortsætte lidt endnu 😉

***

 

47 kommentarer

  • Christine

    Stor forståelse herfra… Lige nu har jeg en mand der skal aflevere sit speciale, som i forvejen virkelig har trukket ubehagelige tænder ud, lige om lidt (vi snakker om et par uger), hvilket vil sige jeg stort set leger alene mor, til en lille pige på 2 1/2, der lige er startet i børnehave, og i den grad savner sin far.
    Jeg er heldigvis MEGET priviligeret mht tid sammen med hende lige pt. Men om lidt er det mig der skal skrive opgave, min blog og min virksomhed begynder at blomstre, og manden skal have fundet job… Alt tager tid. Og min største frygt er netop, at vi ikke kan få det hele til at gå op, i bare nogenlunde orden. Og det er Tullen der kommer til at lide under det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Mange tak for din kommentar! Ja, det er netop balancen, der kan være så svær. Og af en eller anden grund, er det oftest, når man får børn og stifter familie, at også karriere og samlivet sættes på spil, udfordres og eskalerer i styrke. Men det har bestemt også sine gode sider. Vi lærer at navigere bedre (tror og håber jeg) og vi lærer at mærke efter. Men gosh, ja, hvor kan det være hårdt somme tider. Jeg vil egentlig ikke bytte. Noget af dét, jeg har. Men jeg vil da gerne bestille lidt flere timer i døgnet, tak:) Og hvis de kan købes online, så slår jeg sgu til! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stærkt, modigt, ærligt og kærligt. Nu savner jeg jer endnu mere. De varmeste knus og tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      <3 tak aller bedste og fineste dig! Dine ord betyder alverden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da du linkede til indlægget på Facebook, blev jeg nødt til at skynde mig ind og læse det – der arbejder Bloglovin’ simpelthen for langsomt. Anyways, tilbage til indlæggets indhold. Så fint skrevet. Det er noget af det jeg er bange for jeg ikke kan finde ud af at jonglere når jeg engang selv får børn. Men det gjorde mig glad at læse at “sådan er det OGSÅ”. Livet er jo fyldt med modsætninger og kontraster, prøvelsen ligger vel nok i at kunne holde fokus og hæfte sig ved de gode stunder – og holde ekstra godt fat i dem, når man står tidlig mandag morgen uden kaffe og mælk. Men hvad ved jeg, jeg er sgu spændt på at blive sådan en voksen med børn og se hvordan jeg tackler det. Herfra ser det i hvert fald ud som om I gør det godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tak Laura. Og ja, du har helt ret. Det er netop i det prøvelsen består. Nogen gange lykkes det. Andre gange ikke. Men som én også skrev på Facebook, så hører det vist med til jobbeskrivelsen som forældre at have dårlig samvittighed nogen gange. Om det er overfor sine børn, sin familie, sin arbejdsplads, sine venner eller whatever er egentlig underordnet. Vi kan ikke altid præstere med lige dele entusiasme og nærvær alle vegne. Men vi skal prøve at leve med ‘godt nok’, tror jeg, fremfor ‘halvt vellykket’. Jeg er sikker på, du/I nok skal navigere fint i det også, når I når dertil 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Det er svært – meget svært endda. Det der med balancen. Og uanset hvor godt styr på det man nogle dage synes man har så skal der sjældent ret meget til at skubbe en ud af balance.
    Kender klumpen i maven over endnu et arrangement der stjæler de få timer man har med børnene i løbet af en dag. Eller hovedet der er fuldt af arbejde så man ikke helt er til stede.
    Og NEJ hvor kan den klump altså gøre ondt.
    MEN … For der er et men! Hvis bare vi er nærværende i samværet med vores børn uanset om det er 10 min , 2 timer eller en dag, så vil det gå rent ind. Det er det der betyder noget. At vi lægger telefonen, iPad, computer væk. Skubber arbejdet ud af hovedet og i sænker os ned i deres lille univers. Kigger indgående på den blomst de har plukket, sætter os på gulvet og glider ind i deres leg, tager på tur uden at have opmærksomhed på andet end dem, så batter det altså noget. Det kan jeg både se og mærke!
    Og så skal vi nok – mig selv inklusiv, være bedre til at prioritere. Vores børn er små nu – der kommer en tid hvor der bliver mere overskud på kontoen, hvor de ikke længere er så afhængige af os og den tid skal tids nok komme. Så mon ikke vi skulle læne os tilbage og nyde dem nu, mens de gider os :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Jeg er meget enig. Og det er netop dét, jeg dagligt prøver at huske mig selv på. Lige mht børnene, er det trods alt – set på den lange bane – en kort stund, de rent faktisk GIDER os. Så det er vigtigt, vi også gider dem. Og gider vise det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Av. Jeg kender den følelse helt ind i moder-hjertet. Den giver mig lyst til at tage hele min tilværelse op til revision hver gang. At lave flere timer i døgnet eller i det mindste flere små tidslommer af koncentreret nærvær. Nogle gange lykkes det, andre gange knap så godt. Og så er det, man må minde sig selv om, at “The good enough mother” ikke er det værste, man kan være. Man stræber efter det perfekt, og lander på the good enough – og det er faktisk bedre end godt, tror jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Åhh, hvor har du ret og hvor er dine ord (som altid Julie!) ærlige og kærlige og kloge. Jeg har gemt din kommentar inde i hjertet og oppe i hovedet, for de er vigtige at huske på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av Louise, det går lige i hjertet <3 Det er også nogle lange dage du har, hva? Puha, jeg ved slet ikke hvordan jeg skulle klare det. Jeg synes jeg har haft travlt de sidste par måneder, men det er vist ingenting i forhold til. Jeg kan sgu godt forstå du synes det er hårdt – og de kommentarer der rammer ret dybt.

    Jeg synes virkelig du gør det godt. Kram her fra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tak Signe. Ja, nogen dage er meget lange, men det er de også, fordi andre omvendt er meget korte. Og fordi jeg tillader dem at være det. Korte, altså 😉 Det kræver, vi løber ekstra stærkt på andre tidspunkter, og nogen gange er prisen lidt hård. Men jeg higer og værdsætter samtidig meget om vores lille families fleksibilitet og for det meste, er vægtskålen heldigvis tippet i rigtig retning. Men ja, det kan godt glippe nogen dage. Mere perfekte er vi ikke. Desværre. Men så igen: det er jo livet, som det er. For os i hvert fald.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine S.

    Fantastisk indlæg om et fantastisk liv! Det ramte mig lige i hjertekulen. Det er kun i et liv fyldt af mening og kærlighed, at man overhovedet opdager, at man ikke er nærværende nok. Det er kun der, der er en kraft der er så stærk, at man bliver tvunget til at være fuldstændig til stede og gjort opmærksom på at man kunne være mere til stede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tusinde tak for den fine kommentar! Den siger det endnu mere rigtigt, end alle mine mange ord! Du har jo helt ret. Og hvor jeg dog elsker, at jeg har sådanne kloge og kærlige læsere, der også kan lære mig lidt! Jeg er så taknemmelig for dine ord og fordi du gad tilføje dem her, så jeg kan læse dem og gemme dem til de dårlige dage. Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnneC

    Tak for et hudløst ærligt og vedkommende indlæg! sidder og tuder lidt over øjeblikket med Paven der spørger om du skal til fest igen (men er altså også gravid og hormonforstyrret, tuder normalt ikke…)
    Føler med dig, og glæder mig til at se & læse mere på bloggen når du igen har tid. Men jeg venter gerne -prioriteterne skal holdes, i hvert fald så længe familien står øverst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tak Anne, ja hormoner skal man ikke spøge med 🙂 Når det er sagt, så græd jeg også lidt indvendigt, da ordene faldt. For de ramte jo lige dér, hvor der var allermest ømt. Det er noget af det de kan, de små guldklumper. De aner det ikke selv, og det er os, der til dagligt er deres ‘åndelige’ vejledere – men de lærer os nye ting om livet, som vi ikke selv forstod. Sgu da lidt fint, også, ik? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ej, kan virkelig godt li´ dig! Fantastisk indlæg. Paven er heldig at have dig som mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Åhh, tak Marie. Hvor er du rar! Jeg kan virkelig også godt li dig! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du er en god mor! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      <3 Tak. Jeg håber det. Og tror det for det meste. Men det er alligevel rart, at blive mindet om. For det er en daglig lærings-process.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Sikke et fint indlæg og av av av… Kender godt den følelse, de øjne, den dårlige samvittighed… Fik helt tårer i øjnene over at læse det! For ja, sådan er det nogen gange. Må indrømme, at jeg synes jeg er blevet bedre til at prioritere benhårdt. Og som en anden skriver her, huske mig selv på at det er så kort tid at de er små nok til at gide en (når de er 6 år er mor sikkert allerede pinlig…) så visse aspekter af min karriere må altså bare blive senere – eller slet ikke. Min datter er sgu det bedste jeg har 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, enig, sådan har jeg det også. Og jeg har allerede taget konsekvensen af det job-vice, da en tonser-karriere virksomhed bare ikke matchede min familie-situation og mit mor-ideal, hvis der finds noget sådan. Det betyder ikke, at jeg arbejder mindre dog, men at jeg arbejder på en anden måde, og forsøger at give plads til min datter, når hun er der. Vores samfund er lidt mystisk skruet sammen, tænker jeg nogen gange, fordi vi i de fleste ‘almindelige’ jobs, skal arbejde i alle børnenes vågne timer. Hvilket i min verden ikke altid giver super meget mening. så ja, jeg er helt med på, at visse aspekter af min karriere må blive senere – eller slet ikke. Og da vi jo nok alligevel kommer til at arbejde til vi er 70, har det da også rimelige udsigter 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine S

    Rørende indlæg! Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan så meget mærke dine tanker i dette indlæg, jeg står selv midt i det IGEN! Og føler bare at livet er for kort til de lange arbejdsdage, når jeg i virkeligheden helst vil se min datter grine på en gynge en tidlig eftermiddag…. Men altså jeg ved godt at livet er anderledes end somså, men derfor er det lidt svært alligevel ik? <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Du har om nogen Michala, taget konsekvensen for dit barn og i en misundelsesværdig lang periode givet fuld plads til hende, jer og jeres! Det er så modigt gjort og self. har alt en udløbsdato, så ja, kan da godt forstå, hvis du savner de tidlige eftermiddage på gyngen en gang imellem, men jeg synes da virkjelig, du har gjort langt mere end hvad de fleste gør!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh den følelse kender jeg! Når man arbejder om aftenen, ganske ofte endda, så ser jeg ikke mine unger nær så meget som jeg gerne ville… og måske nærmere BURDE som mor. Og det piner mig. Det er jo ofte 2-3dage om ugen! Jeg kan ikke bare slippe for de vagter, selvom jeg gerne ville.
    Men jeg tror på, at hvis man gør sit bedste når man ellers er sammen, så skal det nok gå. For nej, de lider jo ingen nød. Og selvom man så nogle gange fejler, og ikke får det meste ud af tiden som man har sammen, så går det nok alligevel. Det skal det bare! Det er i hvert fald det jeg bilder mig selv ind:)
    Knus og forståelse herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tak og tanker din vej også! Er aften arbejde ikke ok, så har du dem vel i deres vågne timer? Måske endda deres Peak-hour? Jeg synes i hvert fald nogen gange, det er ret fjollet, at de fleste jobs ligger inde på børnenes vågne timer. Mange bliver puttet kl. 18.00/19.00 stykker. Og med en arbejdsdag fra fx 08.00 – 16.00 så efterlader det efter indkøb, madlavning, madpakker og opvask mm. ikke mange timer sammen. Og slet ingen af de ‘gode’. For de fleste børn går humøret jo i støt stigende kurve nedad efter kl. 17.00……

      anyway, der er nok bare ikke, det helt rigtige set up. Der er fordele og ulemper ved alt 🙂 Men jeg er sikker på, dine børn får det bedste af dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Desværre er det ikke så simpelt. For da man møder kl.15, skal man afsted omkring kl.14-14.30, og der kan min mand(som oftest først kan gå kl.17 eller senere) ikke tage over, ej heller kan man aflevere børn i inst. på det tidspunkt. De skal helst være i inst. senest kl.9 for ikke at gå glip af aktiviteter og for lettere at være med i lege med kammerater osv. Så jeg kan aflevere dem om morgenen, hvis jeg altså ikke er kommet alt for sent hjem aftenen før. Aftenarbejde på en hospitals afdeling byder ofte på minus aftensmad, pauser og overarbejde, og derfor er man ret træt hvis man kommer i seng kl.01 og op kl.06(men det kender du jo;)) Udover det er der jo også weekendarbejde.. Til gengæld arbejder jeg derfor kun deltid, så jeg har fridage i løbet af ugen, som jeg kan bruge på at se veninder og holder fridage med børnene eller hente tidligt. Mine unger har jo hinanden, og det er et kæmpe plus, og oveni det redder svigermor os rigtig ofte, og det er jo fantastisk at ungerne får sådan et godt forhold til hinanden og deres farmor. Ville bare ønske at jeg selv var mere sammen med dem!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophia

    Balancen mellem at være der for din familie, sit job, veninder osv. og aldrig føle sig utilstrækkelig den er svær..
    Har lige afleveret ulykkelig 5 årig i børnehave, mens jeg har trippet, vrisset, smilt nervøst til de andre forældre alt i mens det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg kommer for sent til et møde.
    Der er 6 uger til vi bliver en familie på 4, jeg er gravid – og allerede nu tænker jeg hverdagens logistik igennem med to børn..
    Det skal nok gå – jeg ved det!
    Elsker mit arbejde og når balancen mellem job, indkøb, legeaftaler, veninder og alene tid med min mand går op, så føler jeg mig som verdens heldigste kvinde, som kan have hele pakken!

    Det lyder til at du en fremragende mor!

    Kh Sophia

    P. S. Har lige talt med børnehaven , og et stk 5 årig dreng er glad og hygger sig!
    Jeg vil pakke min dårlig samvittighed væk, og gå til møde ..! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tusinde mange tak for din kære kommentar! og god vind til jer også med det hele!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Kære Louise.
    Dejligt, at du skriver sådan et indlæg. I virkeligheden tror jeg, at vi, der har børn og læser med, udmærket er klar over, at dit liv er sådan. For vores er præcis på samme måde 🙂 Men ligesom med dit befriende sådan-ser-vores-hjem-i-VIRkeligheden-ud-indlæg for et stykke tid siden er det godt med et reality check på bloggen fra tid til anden. Tak for det. Det er altid rart at vide – midt i sin frustration, samvittighed og travlhed – at man ikke er alene om at føle sådan. Og det er hverken du eller vi andre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Åhh, det håber jeg sådan! Men det tror jeg nu også, for jeg HAR virkelig verdens klogeste læsere! Men mange mange tak for din kommentar, den varmer virkelig mere end du tror og jeg ved du har meget ret!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vinnie B

    Fedt indlæg..

    Alt er jo ikke rosenrødt, selvom der er nogen som prøver at udstille det sådan. Ja faktisk mener jeg udstille – for jeg syntes det er sådan tendensen er blevet – at vi kunne skriver om det gode, sjove og fantastiske, alt det som lykkedes og ikke andet, men sådan er der jo for pokker ingen mennesker som lever.

    Vi må alle tage det sure med det søde…

    Dejligt indlæg lige fra hjertet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, du har helt ret. sådan er der sgu ingen, der lever. måske kronprinsesse Mary – men nej, nok ikke en gang hende 😉 selvom hun får tarveligt meget hjælp. Haha, sagde hende den misundelige. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Louise,

    Sikke et fantastisk indlæg! Så ærligt, og så sandt! Jeg er ikke i tvivl om at du er en god mor, og en god mor laver fejl, sådan er det bare! Ens børn kan sagtens tåle at lære alle facetter af livet at kende, både det sjove og det hårde. Men pyha, hvor kan jeg godt forstå det rammer! Jeg har også stået i lignende situationer…
    Jeg ved heller ikke hvordan vi får det til at gå op med to fuldtidsjobs (40+ timer om ugen, mindst)og interesser,venner, familie, forældreråd osv. Og jeg ved ærlig talt ikke om det går når vi har fået nummer 2, jeg tvivler. Een af os er nok nødt til at arbejde lidt mindre i nogle år.
    Jeg vil så sige, at jeg har prøvet det helt modsatte liv, jeg gik hjemme med min dreng til han var 1 1/2, og det var altså heller ikke lykken (for mig), NØJ hvor jeg savnede at bruge mig selv, jeg var ikke særlig glad, og nød ikke til fulde alle de timer jeg havde hver dag til at gå på legepladsen.
    Sådan som det er nu, hvor arbejde bliver prioriteret, så er det som regel venner/fester/og andre sociale arrangementer der bliver helt vildt nedprioriteret. Og sådan er det bare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Mange tak søde Ninna, I ser nu da også ud til at klare det ret godt, synes jeg 🙂
      Ja, det handler jo om at prioritere og man kan bare ikke det hele. Og for sådan en stædig ‘over-achiver’ som mig, er det rigtig svært nogen gange at erkende. Men man lærer jo hele tiden. Og de er heller ikke små så længe. Før vi ser os om, så gider de os slet ikke, og så sidder man dér, og venter på, de gider ringe hjem fra Guatamala og sige, de har det godt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SLAM – jeg er ramt. Big time ramt. Selvom jeg har noget nær det mest fleksible job af alle, så sidder den dårlige samvittighed der også hos mig. Eller hos os. For min mand piner det også, at der står en lille dreng og siger “Faaar? På arbejd’?”, når han er nødt til at tage af sted om aftenen, fordi Forsvaret har brug for ham andetsteds. Men jeg trøster mig ved, at han elskes ud over alle grænser, og at vi har fantastiske bedsteforældre, der træder til, når det kniber for os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Åhh, ja Marina, det er jo dét. Det er dybest set totalt ligegyldigt om ‘synderen’ er arbejde, fest, for mange sociale arrangementer, en eller anden krævende hobby, ugentlige cykelture eller hvad ved jeg: nogen gange føler man bare, livet er for kort til dét man egentlig ender med at bruge lidt for meget tid på, ik? 😉 men som du og flere andre også skriver, så ved de jo, de er elsket og har det godt og heldigvis har de os langt størstedelen af tiden. og på den ene side, ville man ønske man kunne gå hjemme med dem hver eneste dag og bare suge alle deres små smil og kluk grin til sig, mens man på den anden side også godt ved, at så rosenrødt ville det slet, slet ikke være – og personligt ville jeg ret sikkert blive sindsyg efter blot få uger 🙂 men derfor må man godt en gang imellem tænke lidt over det, synes jeg. og når man få sådan en respons, som jeg har fået her, så føles det lidt som om, man er ekstraordinært heldig. mange tak for din søde kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis. For dem er fravær jo fravær, og arbejdsfravær er ikke mindre hårdt, end når mor er til fest. Vi er der jo ikke. I mine allermest desperate øjeblikke, hvor jeg drukner i deadlines og administrativt tidsspilde, tænker jeg, at nu dropper jeg det job og går hjemme og leger hausfrau. Men som dig husker jeg også på, at det nok vil være sjovt et par uger, men så vil jeg også gå i cirkler af kedsomhed og frustration over ikke at få hjernen udfordret nok.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Præcis. Det lyder meget bekendt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for godt indlæg. Dejligt at læse en der kan sætte ord på lige præcis det at være mor. Valg og fravalg….

    /Annette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Tusinde tak Anette. Hvor var det fint skrevet! Af hjertet tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fint indlæg som vanligt. Jeg må også indrømme, at jeg nogle gange tænker over, hvordan I “store bloggere” da kan få det hele til at passe i dagligdagen med alle de events og huhej, der foregår i (det københavnske) Blogland. Hvis jeg selv var en af de bloggere, der blev inviteret til dit-og-dat, ville jeg simpelthen få stress (og tøjkrise!) over at skulle bevæge mig rundt med alle jer “store bloggere. Man skal jo være præsentabel hele tiden! Hæhæ!
    Synes nu du klarer det ret godt med job, familie og jeres rejseaktivitet er jo bare misundelsesværdig. 🙂 Men kan nu godt forstå at det slog lidt hårdt med Pavens kommentar. Nå, det blev en sludder for en sladder. Jeg kan stadig godt lide at følge med. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, haha, hvis man skulle rende til alle de events, man får invites på, kunne man jo ikke lave andet. Puha, jeg ved heller ikke helt, hvordan andre får logistikken til at gå op. Men egentlig er det også ligegyldigt. Jeg prøver at fokusere på min egen logistik 🙂 den er rigeligt udfordret, som den er 😉 jeg er glad for, du stadig følger med og hænger på – og især nu, hvor du også har fået lidt ekstra at se til 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Meget modigt og privat indlæg.
    Hvis vi havde råd til det så arbejdede jeg gerne én dag mindre om ugen. Men jeg arbejder skiftende vagter der giver mig frihed på andre tidspunkter. F. eks. tager min søn og jeg i zoo på en helt almindelig onsdag fordi jeg har fri. Men tilgengæld arbejder jeg så også hver anden weekend og min mand arbejder gerne 50-60 timer om ugen. Nogle uger stresser vi rundt for at nå det hele og nogle uger kører det hele bare perfekt. Sådan er det bare at være børnefamilie. Et stort puslespil man prøver at løse på bedste vis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, det lyder meget som os, Helle. Faktisk rigtig meget. og jeg nyder simpelthen så meget, at kunne tage hende i Zoo en tilfældig onsdag, tulle sammen ned på biblioteket på en gråvejrsdag og tage en stille morgen i ny og næ, hvor vi bare læser bøger og nusser. men det betyder, som du også skriver, at vi i stedet så arbejder aften og weekend, stort set hver eneste uge og at det kræver ekstra omstillingsvillighed fra os ift vores arbejde og de opgaver, der kommer ind. også på de dage, hvor man bare helst ville holde søndag. men friheden og fleksibiliteten ville jeg ikke så gerne bytte for noget andet! 😉 jeg elsker det! men ja, nogen gange, så er det virkelig svært og hårdt, at få alle enderne til at samle sig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GUL MALENE BIRGER JAKKE