MINTFARVET ALDERSKRISE!

ORANGERIET – GL. SKOVRIDDERGAARD I SILKEBORG

P1330202P1330290P1330295P1330302

Som jeg skrev forleden, var vi på en lille forlænget weekend sidste uge i Silkeborg. I dén forbindelse boede vi på et virkelig hyggeligt sted, der hedder Gammel Skovriddergaard, som jeg nok skal fortælle lidt mere om, for det er en anbefaling værd. Men for nu – skal det handle om maden. Vi havde som sagt ikke så god tid og havde dertil også arbejde på programmet, hvorfor vi ikke lige var i stødet til at tage ud og finde en restaurant om aftenen. Vi blev derfor på Gl. Skovriddergaards egen restaurant Orangeriet – og det fortrød vi godt nok ikke!

Vi valgte at spise dér, alene grundet bekvemmeligheden (hvilket trods alt vægter højt, når man har en 3-årig med) og fordi vi gerne ville være hjemme på værelset i god tid til både at få puttet barn og for at arbejde. Jeg var helt uforberedt på, HVOR god en oplevelse, der rent faktisk ventede! Det var virkelig et højt niveau og helt utroligt lækkert! Stenbidderrogn med ristet rugbrød, urtesalat, hytteost og citron vinaigrette var hvad vi lagde ud med. Og det var saftsusermig godt. Dertil lammekrone med forårsløg i rødbedesky og makrel i soufflé af lyssej med ramsløgolie, tomat og dild.

P1330292P1330316P1330314

Til dessert fik jeg en absurd god ostetallerken med noget af det vildeste ’tilbehør’, jeg længe har smagt til ost: Nemlig hjemmegjort Valmue-gele!!¨! Helt utroligt (og ganske overraskende) smagfuldt og lækkert. Underligt, der kan være så meget smag i den slags. Min mand fik noget så mystisk som karamelsuppe med karrysorbet, nougatin og mynthe – en kombination som jeg, ærligt indrømmet, til at starte med synes lød en tand for underlig for mig – men som var meget frisk, delikat og tilpas sød og krydret i smagen.

Desuden havde de lavet særmenu til min datter, en rigtig fin gestus, da hun nok ikke havde værdsat ovenstående i samme grad som vi gjorde 🙂 Vi havde en utrolig god oplevelse på Orangeriet og betjeningen var ekstraordinært venlig og professionel. Vi fik desuden afstemt vin menu til alt det ovennævnte, og med omgivelserne der tæller både skov, vand og direkte kig til solnedgang, efterlader det et meget helstøbt og gennemført helhedsindtryk. Vi kommer bestemt tilbage igen, hvis vi igen kommer til Silkeborg!

***

4 kommentarer

  • Sjovt, der var jeg med kæresten i påsken. Så lækkert mad og hotel. Vi fik deres 5 retters menu – mums mums den var god:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ej, virkelig? Hvor sjovt 😉 Ja, det var godt nok lækkert!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi skal til bryllupsfest på skovriddergården i juni – det lyder til, at vi godt kan se frem til en kulinarisk oplevelse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MINTFARVET ALDERSKRISE!