JULI MÅNED – FOR ET ÅR SIDEN

Juli måned for et år siden var her på bloggen især præget af en god portion overload af fine, flagrende kjoler. Det skyldtes nok især det faktum, at vi dels var til to fine bryllupper, både min bedste venindes – og desuden også hende hers. Og så tilbragte vi resten af juli med at holde familieferie i Spanien, hvilket var intet mindre end magisk og fabelagtigt – og jeg drømmer mig pt. tilbage hver eneste dag. Hvem kan ikke bruge en voksenferie med børn? Vi har ellers aftalt at være voksne og ansvarlige i år og ikke rejse. Vi har hele to sommerhuse på nogle af Danmarks smukkeste beliggenheder til rådighed – og vi ved af erfaring, at vi ofte…

MIN UGE……

Min uge startede ret mandags-agtigt….med monster stress og lidt for meget søvn i øjenkrogen. Gad ikke sætte uret, da jeg normalvis har mit eget af slagsen, som står og skriger mig ned i hovedet inden 08.00 hver morgen og beordrer havregryn med bananer prompte. Bare ikke lige i mandags. Der var det mig, som endte med at stå og råbe det snorkende ‘vækkeur’ op…..ellers har denne uge været fuld af gode ting. Foruden det faktum, at jeg er ret træt af mit feed på Instagram, fordi alle andre end mig øjensynligt er på ferie og den slags har jeg ikke nok rummelighed til. Men så er det jo godt, der er rare mennesker i ens liv, som inviterer på lækker middag…

FINN JUHL TURNINGTRAY

Kan man stjerne ud over en bakke? En serveringsbakke i teaktræ og laminat…..til små kopper og ting? Sådan med svag åndenød, let fråde om munden og svedige håndflader, der ingen hvile kan finde..? Ja, det kan man. Denne skønhed fra Finn Juhl, der oprindeligt er designet tilbage i 1956 og nu relanceret af Architectmade. Og hjembragt til min bolig og forenet med mit spisebord af kære veninder. Tak for det. Det var en så fin fødselsdagsgave. Jeg nyder det faktisk en bitte smule hver eneste dag. Min mand synes det er utrolig underligt, og indrømmet, han har jo ret. Det er en bakke for fanden! Men se den lige. Den er pææææææææn. Og nu er den også min. Lykken rammer…

KROGS FISKERESTAURANT PÅ GAMMEL STRAND

Gl. Strand var i gamle dage dér, man gik hen, hvis man skulle have frisk fisk – altså dengang det var Københavns centrale fisketorv….Så det er selvfølgelig ganske oplagt at placere en fiskerestaurant her. Og dét var altså samme sted, at smukke Rikke og jeg også valgte at gå hen, da vi forleden skulle have fisk på gaflen! Krogs har i mange år haft ry for at være en af byens bedste fiskerestauranter, men også været ude i et mindre ‘stormvejr’ af mindre begejstrede anmeldelser de senere år. En ærgerlig omtumlet tilværelse. Noget med en frysedisk, der ikke havde opført sig ordentligt. Avav……Anyway. I april 2014 overtog så Frederik Fogh de ikoniske lokaler sammen med Werner Nymo (tidl. bl.a. restaurantmanager hos Alberto K). Og…

GYLDNE SKO

1. Isabel Marant her // 2. Givenchy her // 3. Acne (på udsalg) her // 4. Isabel Marant her // 5. Angulus her // 6. Lanvin her // 7. Lanvin her // 8. Marni her  I er mange, der har spurgt til mine fine bronze sko fra Angulus. Og det kan jeg godt forstå. For de er intet mindre end fabelagtige. Og de kan overraskende nok bruges til næsten alt….derfor er jeg heller ikke bleg for at indrømme, at jeg kunne finde på at føje et par metallic gyldne sko mere til samlingen. Jeg er svært begejstret. Og der er faktisk ret mange fine lige nu….se bare her. Og de fleste af dem er endda på udsalg. ***

KIMONO & GOLDEN FEET

Et lille hurtigt outfit herfra, fra forrige weekened, hvor sommeren virkelig var her. Kimonoen er fra H&M og var lidt et impuls køb, men den er faktisk blevet skambrugt siden. Den går lige godt til kjole som til bukser, synes jeg. Og hvis man som jeg endnu ikke er helt klar til at flashe mormor-arme og maddikebleg hud, føles det knap så ‘afslørende’ at iføre sig en lille kjole. Mine bronze sko har haft samme hyppigheds-frekvens i løbet af de sidste uger. Jeg var faktisk meget i tvivl, inden jeg klikkede dem hjem, men nu fatter jeg slet ikke hvorfor – de er jo geniale! Elsker dem. De er praktiske og lidt herre-inspirerede og derved ret anvendelige, men stadig dejligt…

SOMMERTØJ TIL SMÅ PIGER

1. Quiltet jakke: MarMar // 2. Sneaks: New Balance // 3. Cardigan: MarMar // 4. Leodress: Little Pieces // 5. Bronze sandaler: Angulus  Jeg gad godt iklæde Paven disse fine outfits. God komfort og plads til leg, grafisk print, tynde trøjer og måske endda en sommerfestlig bronze sandal, der på de særlige dage kan matche mors? 😉 Jakken fra MarMar har vi allerede og sneaks fra New Balance SKAL vi have, nu hvor hun går i skovbørnehave (kan jeg også se ud fra jeres gode kommentarer forleden, tak!) – og så er de smadder nemme for hende at tage på selv. Til de aktive dage med tynde skyer her i city ville ovenstående være formidabelt. Til de sløve stunder i…

S O M M E R H U S L I V

Vi passer hund og plejer hinanden, mens pinsesolen danser om kap med Paven i sommerhusland. Derfor er jeg også lidt mere stille i kommentarsporet end vanligt, for der er både isvafler på kajen, kolde bade i haven og friske jordbær med mælk, som skal tilgodeses 😉 En frisk løbetur blev det dog til i går og så en lille smule arbejde i dag. Men med alle disse helligdage, føles det hele jo næsten som en mini-sommerferie. Vi har grillet skumfiduser, gået ture, sovet længe og indtaget urimelige mængder is. Lige præcis som det skal være. Pavens nye favorit beskæftigelse er hendes lille lyserøde cykel, som flittigt er blevet luftet. Jeg elsker virkelig privilegiet i at have et sommerhus kun en…

HELT TIL HEST

Lige nu fylder især to tanker i mit hoved: 1: KAN man ride, når man er 3 år??!! Er det seriøst ikke den ondeste dødsfælde, jeg netop har placeret min datter på??!! 2: Hvorfor venter jeg egentlig mest på, hvornår Distortion slutter, når jeg engang bare gik og talte ned til det gik i gang?? Mens alle andre øjensynligt dundrer løs til Distortion og drikker øl i gaderne til tung bas og dansende dragehaler, så slubrer jeg kaffe og spiser ostemadder i sommerhus-landet med hyld i haven og sol i nakken. Ahh?.Vi er muligvis verdens mest privilegerede mennesker med vores to dejlige sommerhuse og jeg skal gerne ærligt indrømme: Jeg orker slet, slet ikke Distortion. Jeg har dog haft nogle rigtig gode år…

BÅDE, BROKADE & BLOG-LEDE

Nå, så er vi her igen. Silkeborg. Altså, vi er hjemme i København nu, men her på bloggen so to speak. Fandt lige disse billeder i min ‘ubrugt’ mappe på skrivebordet og tænker at de passende kan agere ‘pause-billeder’, mens jeg forsøger at samle min hjerne, der har valgt at dele sig til små atomer, som svæver hjemløst rundt oppe i skallen på mig. Der er intet nyt under solen her, både sneaks og Celine, brokade kappe og solbriller må siges at være blandt det hyppigst brugte hele dette forår. Det er vel i grunden et favorit-på-favorit-outfit, det her! Man skulle ikke tro at en mos-grøn brokade jakke med trompet ærmer var SÅ anvendelig, men jo skam. Den duer til ALT….

UDSTYR OG TØJ TIL SKOVBØRNEHAVE

Paven startede i børnehave i begyndelsen af maj. En skovbørnehave. Eller delvist i hvert fald 😉 De er i skoven minimum to gange om ugen og ofte derudover på tur et par gange, så i løbet af en almindelig uge, er hun virkelig meget ude – og med en helt ny barré for aktivitetsniveau, er der tale om seriøst slid på tøj og sko. Det er faktisk kommet ret meget bag på os. Vi kan slet ikke følge med på tøj herhjemme lige nu. Vi har allerede investeret i to sæt ekstra regntøj, ekstra gummistøvler, windbreaker, trøjer og et arsenal af ekstra undertøj og strømper. Men vi har manglet nogle gode ekstra sko, så da jeg fandt disse ‘ørken-støvler’ fra…