GYLDNE SKO

TUXEDO VEST & ADIDAS SUPERSTAR – OG LIDT OM MADVANER

adidas1fotoadidas5fotoadidas4foto

Et outfit fra sidste uge, hvor vi igen igen endte med at droppe ræset med indkøb, madlavning, afhentning, logistik mm. og i stedet mødtes i Kongens Have med lidt take-away i aftensolen. Nogen dage er det bare nemmere. Det frigiver lidt ekstra tid sammen, inden barn skal puttes og alle kan derfor bedre nå at nyde hinanden lidt – og solen, når den nu en sjælden gang viser sig 😉 Vi gør det faktisk ret ofte. Nok minimum en gang om ugen. Der er ingen tvivl om, at det ville være billigere – og langt mere tjekket, at få handlet ordentligt ind og lave mad hjemme, men nogen gange vil vores logistik altså bare ikke sådan. Og så er det her altså nemmere. Og hyggeligere. For alle. Det er én af de ting, jeg elsker ved København. Alle vores mange muligheder. Både hvad angår grønne parker, sjove legepladser og god, varieret take-away. Vi ender alligevel ofte med at stå og lave de samme 5-6 retter derhjemme, fordi man kører på autopilot, når man handler og fordi inspirationen ikke altid lige er der.

Det er lidt sjovt, for jeg synes helt ærligt ikke selv, det er et problem. Det er fint, så længe det bare er en gang imellem, og det er noget, som vi alle får noget ud af, fordi vi så kan lege sammen og hygge, fra hun er hentet og indtil vi henter mad. I stedet for at de timer, vi er sammen fra 17.00 – 20.00, hvor hun skal sove, blot kommer til at gå op i logistik og stress. Men jeg har aldrig selv haft gjort sådan, dengang jeg var barn. Mine forældre havde styr på det. Der var altid handlet, altid varm mad, altid rent derhjemme, altid frugt og grønt i skålen på Piet Hein bordet og altid mad præcis kl. 18.00.

Enten er ‘moderne familier’ bare anderledes? Eller også er vores lille familie bare enormt meget mere utjekket end alle andre? Kan ikke helt finde ud af det;) Men så igen: Jeg legede heller ikke så meget med mine forældre, som jeg selv gør med Paven. Og vi har jo heldigvis også altid dage, hvor der er masser af tid til at stå og lave mad sammen fra bunden ude i køkkenet i hendes tempo. Bare langt fra hver dag.

Anyway, jer derude med børn: Kan I godt få logistikken til at gå op med 2 fuldtidsjob, afhentning, indkøb, madlavning, aftenputning mm? Og i så fald: hvordan gør I? Please do share!!

adidas2fotoadidasfoto

Bukser: Zara // sko: Adidas Superstar // silk-tee: Marella // vest: River Island // taske: Leowulff // armbånd: Pico 

***

   

16 kommentarer

  • Vi kjører selv med madplan; og planglegger mest mulig på forhånd… På den måden tar det ikke så lang tid, så lenge man er klar over hvad der skal laves. Og handle ind gør vi en gang om ugen.. Men det er jo også meget at gøre med pengerne også er lidt små på SU, og takeaway ofter løber op;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Vi laver også ofte madplan om vinteren, men hver eneste sommer ‘glipper’ det, fordi de har så mange aftaler om aftenen og fordi vi gerne vil lidt ud og nyde det gode vejr også 🙂 så det kan ikke helt svare sig, da det alligevel hver uge ender med, at vi har et par aftaler og arrangementer i løbet af ugen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg synes, jeres ordning lyder perfekt for jeres familie. At kunne nyde København, solen og hinandens selskab på den måde vil jeg langt fra kalde utjekket. Og så synes jeg også, du ser mega tjekket ud i det outfit. Fin balance mellem det seriøse og ungdommelige – akkurat som jeres ‘mad-ordning’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, ja true. Det seriøse og det ungdommelige, du har måske ret….. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Herhjemme er al dårlig samvittighed over take away droppet, og jeg elsker de små åndehuller, det giver. Det giver tid i en travl hverdag, og så synes jeg tit, det medfører lidt ekstra spontanitet, som du også beskriver. Det er da bare skønt og kommer hele familien til gode. Jeg elsker take away aftener, og glæder mig til min lille datter bliver stor nok til også at sætte pris på det, være med til at udvikle små traditioner osv. Min veninde køber fx salatbar hver fredag aften, som hendes 3 årige pige selv er med til at blande, det er da hyggeligt. Her i Aalborg er udvalget af take away selvfølgelig ikke nær så bredt og spændende som i København, men det bliver bedre og bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Præcis Ida, samme her! Og dén tid og det overskud som det nogen dage frigiver er jo guld værd. Det vigtigste må være, at vi tager os tid til hinanden, vil jeg mene 🙂 naturligvis ikke på bekostning af sund mad, men med forskellige modifikationer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, selvom Take-away ikke er det sundeste (i hvert fald det udvalg vi har her i Aalborg…) er det nu meget hyggeligt og ja, giver lidt ekstra tid, da tiden hverken skal bruges på indkøb, madlavning eller oprydning 🙂 Dejligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Haha, nej det er det i hvert fald ikke altid. Det er dog uhyre sjældent vores take away består af fx burger og fritter, men i Kbh er udvalget også ret bredt, så der er alle muligheder. Desuden er meget af det mere usunde take away ret upraktisk at spise når man sidder i skrædderstilling i en park 😉 På nær Pizza…..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min mand er i Forsvaret og har flekstid, jeg selv er PhD-studerende, og har nok verdens mest fleksible job. Selv med den baggrund er det for os sommetider svært at få det hele til at hænge sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, sådan er det nok bare…jeg tænker ellers det må være en super perfekt kombi I har jer ? 😉 I hvert fald med en stor fleksibilitet indlejret. Det er rart. Det har vi jo også selv, qva vores jobs, men vi har også omvendt begge lange dage en gang imellem. Og på de dage skal der jo stadig ‘mad på bordet’ så at sige 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi bestiller ofte mad udefra. Eller laver mad til to dage/ spiser rugbrød, så det hele bliver meget lettere. Børnene får varm mad i børnehaven de fleste dage, og T og jeg får lækker buffet på jobbet. Derfor synes jeg også det er helt okay at vi ikke altid laver mad til den store guldmedalje 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Helt enig Signe! Ihh, jeg burde være bedre til at lave mad til flere dage. Det er vi ikke så gode til. Spiser I så samme ret flere dage i træk? eller laver I blot nye ting af ‘gamle’ råvarer?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi spiser samme ret flere dage i træk. Fx lavede jeg en masse lasagne forleden, som vi så fik igen dagen efter. Det bliver ikke altid lige godt modtaget hos børnene. Men det må de vænne sig til, hvis der også skal være tid til lidt udendørshygge, når vi henter dem fra børnehaven.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Vi skærer alle de hjørnet vi kan. Handler hos nemlig.com, får måltidskasser fra Årstiderne og så køber en af os ofte ind efter puttetid. Det (kombineret med bedsteforældre der henter) får det til at fungere herhjemme.
    Men der er da også noget hyggeligt ved take-away!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Nemlig er også vores ven i nøden! Jeg har også haft skrevet om det herinde et par gange for de er virkelig en lifesaver! Men det der med at handle ind til flere dage går bare altid fløjten for os om sommeren. Vi vil meget hellere være udenfor end at sidde inde og lukre, når vi begge har siddet på kontor hele dagen 🙂 og så er vi begge mere sociale om sommeren så vi laver flere aftaler, legedates og siger ja til flere komsammen og venne-ting, når vejret er bedre. Derfor ender vi ofte med at prioritere at komme ud 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Som en anden skriver: nemlig, Aarstiderne, en fryser fuld af kød/frosne grøntsager og så ellers bare acceptere, at aftensmaden engang i mellem er havregrød eller rugbrød, med agurke- og gulerodsstave som det grønne drys 🙂 Når det så er sagt, synes jeg det er fantastisk at I engang imellem spiser i parker mv. Vi bor selv i forstæderne, men når det en gang i mellem lykkes os at gøre præcis som jer: tage mad med i en park i KBH og nyde solens stråler, så er det det vildeste boost! Så jeg ville faktisk ønske, at vi kunne gøre netop det noget mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GYLDNE SKO