One more point

PÅ KASTELLET

kastellet1P1320991P1320996P1320992

For noget tid siden var jeg så heldig, at have en af de der helt perfekte aftener. Egentlig var der en rar og helt igennem skøn dame, der havde inviteret på hygge, men da hun pludselig besluttede at tage på kæresteferie, (hvilket jeg kun kan misunde!), og børn og mænd alligevel var afsat, og aftenen var fri – besluttede flere af os, at mødes alligevel. Efter et par lange (og meget varme) dage på kontor var det helt magisk bare at få lov, at sidde midt i København og se solen gå ned over vandet, mens jeg skovlede fish´n chips indenbord og skyllede efter med kold hvidvin. Alene cykelturen igennem byen med sus i skørtet og sol på næsen, mens weekenden så småt var ved at gå i gang, var helt utrolig vidunderlig. Jeg ved godt, det lyder kliche – og ret ordinært for mange, men det er lige præcis sådanne aftener, jeg skatter højt.

Jeg er generelt fortaler for, at ens liv ikke behøver ændre sig drastisk, bare fordi man får børn. Vi rejser stadig på samme måde – og stadig lige meget. Og vi rejser også stadig hver for sig en gang imellem og tillader fra tid til anden hinanden, hver især at lave hver vores ting. Ikke fordi der er noget galt med at være sammen om ‘projekt familie’, ikke spor, det er nok i virkeligheden i dé stunder, jeg er allermest i zen – men jeg har bare også et stort behov for at få lov at insistere på stadig en gang imellem at være mig og tage alle ‘ansvars-kasketterne’ af. Og det giver vi heldigvis ofte hinanden lov til. De giver os en masse energi og ‘input’ at ‘komme hjem med’, hvis det giver mening?

Men. På trods af det, så er det nok især de lange, lyse sommeraftner, som er de svære. For mig. For jeg længes efter dem hele året. Og meget ofte, så bestemmer hverdagen og rutinerne, som trods alt også er vigtige med en 3-årig, logistikken og praktikken bare noget andet. Meget tit, er det netop om aftenen, at man er nødsaget til at sidde hjemme, fordi en lille Pave ligger sødt og sover – og hun er altså pænt ligeglad med aftensol og kold hvidvin med vind i håret 😉 Derfor nyder jeg den her slags aftner helt ind i knoglerne.

Det er lidt svært at sætte ord på. Det er mere end bare en rar fornemmelse. Mere end blot hygge. Det er en ’tilstand’: en svag snert af dén følelse, jeg husker fra tiden før barn og forældre-ansvar. Følelsen af at være fri af nogen som helst forventninger til, hvad man ‘bør’ og ‘skal’ og en total hengiven sig til øjeblikket, præcist som det udspiller lige dér – og bare tage det ind, uden hele tiden af have tusinde to-do-lister blinkende i baghovedet eller undertrykte bekymringer om hvorvidt natten byder på nok søvn, om barnet mon fik nok aftensmad, om hun generelt trives og om man mon slår til…etc. etc. Det er dé der øjeblikke, hvor tiden står en lille smule stille og man giver sig selv og alle sine voksen-tanker fri. Fordi man ved, at lige dér, der er aftenen og natten min.

Det er muligvis en tand for snørklet. Men det giver mening oppe i mit hoved. Og det er muligvis også kun mig, der kan se det, men når jeg kigger på de her billeder, fra netop sådan én aften, så synes jeg, at jeg kan se en Louise, der har sænket skuldrene helt i zen og som har støvsuget hovedet for ord og tanker. Jeg kan se, det bilder jeg mig ind, at den fredagsstemning, som byen kan summe af på en varm sommeraften en weekend i København, har forplantet sig i kroppen. Og den slags ER ret magisk, for sådan én som mig.

P1330005kastellet2_edited-2

Dress: By Malene Birger // denim: Helmut Lang // bag: Stella Mccartney // shades: Tom Ford // shoes: Angulus 

***

6 kommentarer

  • Jeg læser med på din blog, men får sjældent kommenteret (undskyldningen er to søde, livlige piger på 1 og 3, der begrænser tiden til bloglæsning og især kommentarlægning), MEN jeg bliver lige nødt til at skrive: Du ser gudesmuk ud på de billeder! Du er gudesmuk!! Og det er ikke noget du bilder dig ind; man kan sagtens se det 😉

    Det mest udfordrende i familielivet, synes jeg, er at finde tiden til at dække alles behov for alene-tid, tid med den ene pige, tid med den anden, tid som familie, tid….! Det er SÅ rart, når det lykkes… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Årh, Tusinde tak, hvor er du altså enormt rar, jeg bliver helt forlegen. Hvor er det dejligt, du har lyst at læse med, når du trods alt også har en del andet at gøre, skidt pyt med kommentarer, man må nå, hvad man når 😉 Og jeg kunne ikke være mere enig: Den største udfordring er tid. Og derfor er den største luksus også tid. Den dyrebareste valuta er tid. Og den største glæde er GOD tid. Alt ender i tid 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • hvor er du smuk!
    fantastiske sko og smuk kjole 🙂

    //N.K.L
    http://www.nkl-fashion.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det giver så meget mening for mig. Det rammer lige ned i essensen af de følelser jeg har tumlet med denne sommer efter jeg jeg blev mor for 15 måneder siden. De lyse, lune sommeraftener på cykel gennem skønne København er noget af det jeg savner allermest. Men drengen er segnefærdig kl 19 og så må man jo tilsidesætte sine egne behov.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, lige netop 🙂 Det kan godt lade sig gøre stadigvæk, heldigvis. Men der er længere imellem. Og desto mere nyder jeg dem nu 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

One more point