OM KVINDER OG HØJE HÆLE

LONDON – IGEN

P1320693

Jeg er i skrivende stund i London. Igen. Det er ved at være lang tid siden sidst, og jeg har en god og nær ven, der skal plejes lidt. Jeg har ikke rigtig noget på programmet denne gang, jeg tror bare, vi mest skal hygge og slentre rundt.

Men hvis der er nogen af jer, der kender til nogle gode udstillinger, gallerier, restauranter eller lignende, som ikke lige er dét, der står øverst i rejseguiden, så tager jeg gerne imod gode råd. Han bor der jo – og jeg har snart været der 8 gange, så det er ikke fordi, vi er helt lost 😉

Vi har før været kulturelle og set både en fabelagtig Damien Hirst udstilling, eventyrlige Tim Walker på Summerset, et mindre, mere undergrundsagtigt galleri og senest Dan Flavin på Tate. Ligesom vi både har drukket drinks på The Dorchester og spist snasket Pizza på Portobello Road.

Jeg har også shoppet alt fra Celine på Mount Street til Vintage i sidegaderne til Brompton Rd. på mine Londonture – og her kan I også finde lidt inspiration, hvis I lyster. Denne gang er jeg dog ikke rigtig på shoppe-mission. Jeg gad virkelig godt se og opleve nogle nye dele af London, noget jeg ikke før har set! Og så glæder jeg mig til at sove!!! Åhh, hvor skal det blive rart først at vågne, når min egen krop synes, det er tid til dét. Ikke når 3-årig overivrig dansemus synes det. JUHU.

Allermest er jeg dog evigt taknemmelig for dem derhjemme. Dem, der (igen, igen) giver mig plads til London. Rum til savn (og søvn). Og kærlighed. <3

***

 

   

6 kommentarer

  • Sara R.

    Jeg vil anbefale at spise på Masala Zone, som bl. a ligger i Camden og Covent Garden! Det er indisk når det er bedst!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette S

    Elsker at gå aftenture i London, og betragte der hele. Endnu bedre er det en sommeraften, hvor regnen lige er stoppet.
    Ahh, savner helt London nu – måske det er dertil min lille datters første flyrejse skal gå til

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Åh, det lyder også dejligt. Og ja, det skal det da være! Det lyder som en oplagt lille get-away 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina N

    Prøv at besøge Sichuan Folk Kitchen på Hanbury st. Det ser ikke ud af noget udefra, men det er helt vildt godt og autentisk kinesisk mad. Så autentisk, at vi var to europæisk udseende par og så ellers kinesisk udseende for resten, da vi var der i januar.
    Det ligger ret praktisk lige ved Brick Lane Market, som også er vildt hyggeligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

OM KVINDER OG HØJE HÆLE