ET LIGE-OM-LIDT DAGENS

#TOMATTUREN

P1330490P1330608P1330585P1330619

Så blev der alligevel helt stille herinde. Det beklager jeg. Det skyldes hovedsageligt tid. Men i et vist omgang også lyst. For netop hjemvendt efter pressetur til Spanien, går det op for mig,  at det ikke alene skyldes det meget tætpakkede program vi havde på turen. Det har på alle tænkelige måder været et par utrolig givende dage. Og den slags, det kræver lidt at tage ind. Dels har vi været meget på farten og ude i marken (bogstavelig talt) med nogle ret lange dage og derfor intet net haft. Dels har jeg fået meget ny lærdom og info ind i knolden, og den slags har skullet bearbejdes, inden jeg giver mig til at videreformidle det her. Fordi jeg også har brug for at have det lidt på afstand, før jeg kan se det ?hele billede?, hvis det giver mening?

Og så har det tilmed været utroligt hyggeligt. Den ret sparsomme ?fritid?, der har været, ville jeg hellere bruge i øjeblikket sammen med de skønne mennesker, jeg har mødt på denne tur, end foran computeren på hotelværelset. Og jeg er lige nu næsten høj over, hvor meget jeg synes, jeg har kunnet tage med mig hjem. Af både viden, horisont, minder, gode grin og ikke mindst inspirerende mennesker.

Vi har været med Knorr på en bæredygtig rejse i Extremedura regionen i Spanien. Her har vi set hvordan de spanske tomatfarme dyrker jorden efter principper, der skal sikre at landbruget er bæredygtigt. For at kunne nå en målsætning om at anvende 100% bæredygtige landbrugsråvarer i sin produktion har Knorr etableret et såkaldt Landmark Farm Program for god bæredygtig praksis. Og et af de landbrug, der her er længst fremme og dermed fungerer som ledende eksempler for en lang række andre landbrug, er Transa i Spanien, som vi besøgte. Det skal I nok få lov at høre meget mere om, blot en kort forklaring, så det måske bliver tydeligere, hvad overskriften så at sige har været.

Transa dyrker tomater og producerer tomatpulver for Knorr i Villanueva de la Serena (og også i Andalusien) og er en familievirksomhed med mange års erfaring og et enormt personligt engagement og en oprigtig ansvarsfølelse for miljø og lokalbefolkning. Sjældent har jeg mødt så engagerede mennesker.

Og selvom de fleste af os jo udmærket kender Knorr og har lavet utallige lasagner og tomatsupper mm., så vidste jeg ikke, at virksomheden har en så lang historie centreret omkring grøntsager og bæredygtighed. At Knorr og deres produkter faktisk er så reelle og ?rene? som tilfældet er. Det har jeg nu set og oplevet på direkte hold. Det har været en lærerig rejse ? og jeg vil gerne dele mine erfaringer med jer, så snart jeg får fundet hoved og hale i alt det tekniske. For det er faktisk ret interessant. Men lige nu vil jeg først sortere i omegnen af tusinde tomatbilleder og tænke lidt mere på den vellykkede tur, det har været, fyldt med gode og mange nye relationer, inspirerende ildsjæle og unikke madoplevelser.

God søndag!

P1330498P1330533P1330565

Her hænger søde Michala og Dorte på en stor tomat-traktor……flere af pigerne som var med på denne tur kendte jeg godt fra blogland – men havde aldrig mødt dem. Og vi havde det enormt hyggeligt. Jeg har kort sagt haft det virkelig sjovt, mens jeg er blevet virkelig klog. Optur.

***

   

2 kommentarer

  • lækre stemnings billeder. må have været en fantastisk tur. lyder rigtig spændende 🙂

    //N.K.L
    http://www.nkl-fashion.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Mange tak. Det var det! jeg havde glædet mig forinden, men slet ikke troet, at tre dage om bæredygtighed i en støvet mark med 10 piger kunne blive så sjovt, lærerigt og øjenåbnende!! Virkelig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

ET LIGE-OM-LIDT DAGENS