PÅKØRT I PENCILSKIRT

DENGANG FIE FANDTES…..

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Dengang Fie fandtes.
Der havde hun gerne et indlæg hver fredag kaldet fredagslinks. Her videregav hun ugens bedste oplevelser til alle os der læste med – med små links. Nogen gange var det inspirerende indretning, andre gange afgrundsdybe indlæg i blogland om tunge emner. Andre gange igen måske en hysterisk sjov dansevideo. Pointen var, at dele de forskellige ’spor’, hun i løbet af ugen havde bevæget sig ad online. Og fremhæve de bedste af dem. Dem, der havde efterladt en flig tilbage af noget mere.

Nu er hendes fine blog jo desværre ikke mere, og det kan jeg kun begræde. Dog efterlader det mig med muligheden for at tage det gode tiltag op. Og det er, hvad jeg har tænk mig at gøre. Jeg er nemlig én af dem, der læser med rigtig mange steder – men oftest ikke giver mig til kende. Ikke pga. lyst – men tid. Jeg skimmer, scroller og læser oftest på farten, på vej fra et møde til ét andet, ofte er der ikke rigtig tid til at få lagt kommentarer. Men der ER hver eneste uge artikler, blogposts, opslag, videoer og interviews mm., som påvirker /inspirerer/udfordrer mig. Dem vil jeg gerne dele.

I denne uge har følgende fem links fået mig til at stoppe op og nærlæse med dyb koncentration:

1)
’Jeg skal have tatoveret et sejlskib på min brystkasse’. Interviewet med forhenværende hipster og DJ-dronning, Maria Gerhardt, der efter hun blev ramt af kræft, har skrevet en bog om hvad der sker, når en kick ass-personlighed klasker helt sammen. Og hvordan man ’overlever’ kræft med et helt lille barn og sin nye store kærlighed. Gys. Jeg er i gang med bogen – og jeg kan bare sige: Det er stærk læsning. Og jeg synes, hun er noget af det sejeste!

2)
Smukke Linda har verdens fineste blog. Jeg er kæmpe fan og har været det længe. Hun har et univers, jeg er meget misundelig på. Og så skriver hun hammer godt, har smukke billeder – og sympatiske holdninger. Hun har netop skrevet et indlæg om lidt samme emne, som ovenstående, blot som tilskuer. Om hvad det betyder. At være pårørende til nogen med kræft. I dette tilfælde hendes mor.

3)
Blogsbjerg er en anden blog, jeg fra tid til anden nyder at læse. Hun er velformuleret og skarp. Indlægget ’Mandagsblå’ ramte noget mere grundlæggende i mig. Det handler dels om behovet for at kunne tale med nogen, finde mod/energi til at række hånden frem og måske genoptage en svunden kontakt, men det handler også om, hvad det er, der sker med venskaber, når man får børn. Når alle har børn:

”Mine venner og jeg blev færdige på vores respektive ungdomsuddannelser. Vi hang ved. Vi flyttede til de store studiebyer. Vi hang ved. Nye kom til, vi fik kærester, gik fra dem igen, fik jobs, sagde dem op, blev gift, blev fyrede, fandt nye jobs og arbejdede i udlandet. Vi hang ved…..Så begyndte vi at få børn.”

Det rammer mig, fordi det rammer min/vores situation. Vi er bevidste om det, vi taler om det, både min mand og jeg – og med vores venner, men det ER bare smadder svært, når alle løber rundt og prøver at få strukket døgnets 24 timer til det dobbelte:

”I De Store Kriser er der ingen slinger i valsen; der ringer man og råber ”HJÆLP!!” og så er der instant opbakning og kærlighed ad libitum på stedet. Forfremmelser, familieforøgelser og bryllupper er også piece of friendcake. Det er alt det, der ligger ind i mellem, der er svært ad helvede til.” 

Jeg synes, det er så fint og rigtigt skrevet. Og det var godt at blive mindet om, endnu en gang, at vi lige i disse år har en ekstra udfordring. Ikke kun på hjemmefronten.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

4)
Bag køkkenbordet er jeg blevet inspireret af Michela. Hun ejer bloggen byGuldahl, som jeg ikke kendte, før jeg mødte hende på Tomatturen. Hun er virkelig god til lette opskrifter, der ser ud af noget, smukke billeder og originale sammensætninger.

Især hendes Panna cotta med havtorn (øverste billede) og hendes glutenfri chokoladekage med kun 4 (!!) ingredienser har holdt mig længe vågen. Nemt OG lækkert. Og så tager hun nogle rigtig flotte billeder, hvilket når det handler om mad, er ret afgørende for min skabertrang i et køkken.

5)
Sidst, men ikke mindst er der Miriam. Som simpelthen har en slags online-monopol-postkasse. Hvor folk kan skrive hemmeligheder. Som hun derefter fra tid til anden deler. Og det er sjovt! Og nogen gange sørgeligt. Men i hvert fald underholdende. Og ret genialt. Læs selv.

Picture-credit: byGuldahl 

Ps: Ideen er, at disse indlæg skal falde hver fredag. Men nu flyttede jeg lige en blog, lå i sygeseng og græd snot over misset Pharrell, så det kommer med lidt forsinkelse…

 

18 kommentarer

  • Natasha

    Rigtig fin ide. Jeg har i hvert fald lige fundet et par ekstra blogs at følge:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann-Sophie

    <3 <3 <3

    Jeg er allerede fan af dine fredagslinks, Loui!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja, Fie er så savnet! Dejligt at du fortsætter hendes fredagstradition.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Det er jeg super glad for du synes, Maria 🙂 Jeg savner hende også. Der er ikke så mange blogs, der som hendes var…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Åhh sorry, et N for lidt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Åhh ja Fie hende savner vi i den grad!
    Skønt at du kan holde en af hendes fine ideer i gang 🙂

    Kh Lou

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      <3 Jeg savner hende også søde Lou. Men så er det jo godt, man kan føre gode traditioner videre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Og straks fik du forsødet min dag (både i overført betydning og helt konkret) med et nyt blogbekendtskab i form af byGuldahl 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ihh, hvor skønt at høre Ida 🙂 Jeg er faktisk også gået hen og blevet helt pjattet med hende 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er I søde. Mange tak for anbefalingen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for at åbne mine øjne for nogle interessante hjørner af internettet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Jamen, selvtak da 😉 Glad for at det kunne bruges 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fin idé! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak Marie – det synes jeg nemlig også. Og når nu Fie ikke laver den længere, så tænkte jeg, at så må jeg godt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • God eftermiddag,

    et virkeligt godt indlæg, jeg er selv typen som lader mig inspirere med blogs, videos osv.

    Jeg er meget enig med dig i dine oplevelser af de nævne inspirationskilder.

    Selv lader jeg mig inspirere gang på gang af min veninde:
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/09/lakrids-kys.html

    Vil ønske dig en god aften.
    Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • guldlog

    Tak skal du have og ja, du har før linket dertil, det kan jeg sagtens forstå 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PÅKØRT I PENCILSKIRT